Skrevet af: Tine Horsum, 14. marts 2014 kl. 6.50
Nogen af mine popler er også blæst skæve, skal man så bare save dem i bund, så de gror videre eller- skal man lade dem være?
Jeg har læst mig til, at træer og buske, der er blæst skæve i en storm, kan man ikke redde- heller ikke selvom man retter dem op. Min kinesiske ene blæste skæv i orkanen, det gik den ud af!
Mvh
Tine
Skrevet af: Søren S Duun, 14. marts 2014 kl. 14.27
Hvis ikke at du kan beskære dem så de bliver lige, så ville jeg skære dem hel ned. Desværre må du nok indse at du bliver ved med at have problemet her da der bliver ved med at komme storme .
Skrevet af: Tine Horsum, 12. april 2014 kl. 22.51
Tak for svar.
Meningen med poplerne var nu fra start at give læ mod vest (hav), men man kan ikke både have udsigten og læ, så projektet skiftede retning, siden nogen af dem bare gik ud alligevel (også med læ)- til stynede popler. Dvs- jeg burde have stynet dem for et par måneder siden... ;-)
Målet er meget langsigtet at lave noget fugle-/flagermusevenligt- om 50 år eller så. Hule træer.
Jeg er bare meget i tvivl om, i hvilen højde, man bør beskære toppen- og klippe grene af i. De gamle her på Fyn er nogen 3-4 meter, og jeg hader at klatre på stiger.
Men den skæve skal så ned nu i ankelhøjde. det er godt poppel er nem at håndsave i-
Mvh
Tine
Skrevet af: Freya Grossmann, 13. april 2014 kl. 7.27
Her hvor jeg bor, var det poplerne, der væltede under stormvejret (Allan). Så på sigt ville jeg vælge nogle helt andre træer, hvis jeg var dig.
Skrevet af: Tine Horsum, 13. april 2014 kl. 22.38
Takker Freya.
Men alternativet til poppel ville være egetræer, og de vokser ekstremt langsomt.
Nu er poplerne her allerede, og de vokser heller ikke hurtigt i vestenvind/havvind. Den ene, jeg ved en fejl fik sat (den var i overskud) midt i et krat (til jeg fandt et "godt" sted til den ikke?!)- er oppe i 10 meter, mens læbæltet er forkølede 4 meter.
Med udsigt til kommende mere voldsomt vejr, skal der desværre heller ikke stå meget store træer tæt på huset. Desværre!
Pt er planen at supplere med tjørn, eftersom jeg har 6-8 selvsåede småtræer. Og tjørn er helt fin- og dufter. Den er essensen af juni i Danmark, som syren og hyld.
Mvh
Tine
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.