Derfor skal du ikke bruge F1-frø

Hej

Hvis du kan tysk og har en times tid i overskud og kalder dig selv en bevidst forbruger med ønske om at bevare en stor artsdiversitet, så skulle du se denne film på din PC:

www.arte.tv/guide/de/050531-000/die-saatgut-retter

Tænk på dig selv, dine børn og mennesket i det hele taget, inden monokulturen er det eneste, som er tilbage...

Drop F1 - frø!

Køb frø ved Bingenheimer, Camilla Plum, Bjarne og de få andre forhandlere, som ud over forretningen også har en holdning.

Avl dine egne frø og byt med andre - meld dig ind i Frøsamlerne.

Hørt!

Hørt - hørt!!!

Meget overraskende for mig! Jeg overvejede at købe nogle planter hos gartneriet "Toftegaard" og var på jagt efter nogle Chili- og Tomatplanter, som jeg ikke tidligere har dyrket.

Da jeg er frøsamler, skulle det naturligvis være frøægte planter, så jeg kunne tage frø af dem jeg forelskede mig i. Det blev ikke oplyst på siden om der var tale om F1 eller ej - jeg kunne dog genkende enkelte F1-hybrider på navnet. Så jeg sendte en mail og sprurgte om de ville oplyse mig om der var tale om F1, hvis jeg sendte en bestillingsliste.

Jeg var slet ikke i rvivl om, at det var en formalitet - selvfølgelig ville de det!

Noget overrasket fik jeg denne mail :

Hej Tom

Af omsorg for vores virksomhed oplyser vi ikke hvorvidt der er tale om F1 eller frøægthed på de enkelte sorter

Det er en af de få "fabrikshemmeligheder" vi tillader os at have.

Mange venlige hilsner

Anette Wulff
Gartneri Toftegaard
Højskolevej 5, Vedskølle
4600 Køge

Det er simpelthen for lavt! Så jeg handler ikke hos dem.....

Det må jeg nok sige, det overrasker da også mig. Det synes jeg simpelthen ikke er i orden. Jeg får da også den tanke, om det er lovgivningsmæssigt i orden??

Det betyder jo, at man kan blive nødt til helt at holde sig fra at købe, hvis det ikke kan oplyses om planten er frøægte. Hvis det er vigtigt for en.

Kan det virkelig være i frøfirmaernes interesse at blive boykottet?? Er de så store, så de virkelig kan tillade sig at være ligeglade?

For jeg tror da på, at der er en voksende bevidsthed omkring dette her og at den er kommet for at blive.

Og kan gartnerierne tillade sig at være ligeglade? Det forstår jeg endnu mindre.

Det er nogle usympatiske frø, set ud fra os hobbyavlere. Det en en moderne måde at forædle på, som har fundet sin plads i industrien pga. befolkningstilvækst og behov for optimale udbytter under specielle vækstforhold. De tjener penge.

Jeg ser det mest som et samfundsmæssigt problem, at der ikke efterspørges diversitet på hylderne i supermarkedet og vi alle ender med at spise det samme uanset hvor i verden vi befinder os.
Der er heldigvis en spirende interesse for lokale råvare i samfundet som bør støttes og udvikles.
Der er ingen tvivl om at den monokultur vi ser og har set i efterhånden mange år, er dårlig for biodiversiteten i verden og sorter går tabt.
Nye sorter kommer jo også til på grund af den forædling som foregår hele tiden, men vi sætter mere og mere lid til at forskerne kan løse de problemer vi skaber for os selv. Forandringen er naturlig og noget går tabt mens noget nyt opstår. Man kan håbe at de bedste sorter overlever og ikke glemmes netop fordi de er de bedste. Men selv noget af det bedste forgår i verden.

Lidt læsning fra nettet: (se kilden nederst)

Såsæd har været "kultur-ledsager" for mennesket siden kulturplanterne opstod (5000-2000 f.Kr.). Sorterne har ændret sig gennem generationer for at tilpasse sig ændrede omgivelser og vækstbetingelser. Ved hybride sorter er denne forvandlingsevne ikke mere mulig, idet F1-sorter kun fremstilles for at vokse en generation – de skal altid være nye. Den slags sorter kan som sådan ikke udvikle sig videre. De bidrager ikke til at øge mangfoldigheden blandt kulturplanter. Og: hvad betyder der for os, når de fødevarer vi spiser ikke bærer udviklingsmuligheder i sig?

Desuden er det en bekostelig proces at fremstille hybrider. Det fører til en stadig videregående monopolisering hos såsædsfirmaerne i samarbejde med den biokemiske- og/eller olieindustrien. Ved overvejende at udbyde hybride sorter bliver kundernes afhængighed total, hvilket især er et problem i 3. verdens lande, hvor man næsten ikke kan betale den dyre såsæd.

5. Ernæringskvaliteten af hybride sorter

I det biodynamiske forædlingsarbejde er der i samarbejde med Forskningsinstitut for Vitalkvalitet (fiv, Schweiz) under ledelse af dr. Ursula Balzer-Graf blevet gennemført talrige undersøgelser, hvor man har sammenlignet hybride og frøfaste sorter. Disse undersøgelser har vist, at der er karakteristiske forskellige, også hos forskellige arter.

Frøfaste sorter har:
A et højere tørstofindhold
B en bedre modningsevne (ved analytiske undersøgelser viser det sig, at enkeltsukkerarter (monosakkarider) bedre/mere fuldstændigt blev omdannet til dobbeltsukkerarter (disakkarider)
C en bedre evne til at optage mineraler
D en mere artstypisk smag
E en højere vitalitet (livskraft)
F - i det hele taget er mere artstypiske, mens hybride sorter blev beskrevet som vegetative, umodne, hurtigere blev ældet, ”forhærdede” (sklerotiske) og som ikke artstypiske.

Med andre ord: en hybrid gulerod ser i det ydre ud som en gulerod, smager ofte også cirka sådan – men i de billeddannende metoder (biokrystallisation, stigbilled og rundkromatogram) danner de knapt eller slet ikke et rod-billedmønster, der ellers er typisk for gulerødder. (Flere oplysninger om undersøgelser med de billeddannende metoder kan fås ved henvendelse til foreningen, se nederst denne side)

Ser man tilbage på forædlingsmetoderne bliver man ikke overrasket over denne karakterisering: man indser, at mange generative processer (dvs. hvor en plante formerer sig ved at danne frø) bliver erstattet med vegetative processer (dvs. formering uden frødannelse): Dette sker mens planterne lever flere generationer som cellekulturer i et laboratorium.

Hastighed spiller en stor rolle – sorts-karusellen drejer stadig hurtigere rundt, og ofte holder en sort sig kun 3-4 år, før den bliver afløst af den næste. En hybrid er tilsyneladende homogen, men indeholder faktisk den maksimale blanding af arveanlæg. Dette indre kaos eller turbulens viser sig ved den spaltning, der sker i den næste generation af hybriden. Der er i hybriderne en stærk ”ungdommelig vækstkraft”, som gartneren holde meget af, men som på det tidspunkt, da planten skal modne, ikke falder til ro.
Denne ungdomskraft og manglende modning gør, at hybriderne netop understøtter/forstærker tendensen i tiden og afspejler eller er medårsag til de problemer, dette skaber.

Kilde: www.demeter.dk/materiale/F1-hybrider.html

Hej Kristian

Godt sagligt input - tak!

På Gardenshop.dk er der tydelig angivelse af om frøene er F1 og det er da et stort plus for forbrugeren, at han/ hun kan se, hvad der købes - eller fravælges.

Frø eller planter, hvor svært kan det være, at oplyse om varens grundlæggende egenskaber?

Tak til Gardenshop og andre ligesindede forretningsdrivende ;-)