Skrevet af: Daniel G., 26. marts 2014 kl. 10.44
der er en som gerne vil sende nogle stiklinger til mig, men hun ved ikke helt hvornår man kan klippe stiklinger fra planterne, og hvordan de skal pakkes ved forsendelse, så hun har bedt mig om at undersøge det..
jeg håber der er nogen som kan hjælpe mig, med nogle af planterne, gerne dem alle hvis i kender til dem alle..
det handler om de her planter:
solbær
ribs
blåbær
stikkelsbær
goijebær
havtorn
hindbær
jordbær
blå og grønne vindruer
lavendel
citronmelisse
forskellige mynter
kirsebær
moreller
forskellige blommer
mirabeller
pære
spinatranke
rønnebær
hyld
hvidtjørn
forskellige duftgeranier
martsvioler
hasselbuske
brombær
på forhånd 1000 tak..
Skrevet af: Vibeke Dyrst, 26. marts 2014 kl. 11.29
Hej Daniel
Hvis du bruger søge fnktionen på siden her, hver enkelt plante, så finder du nok noget brigbart, hvis ikke så prøv at google på plantens navn + formering eller stikling.
God arbejdslyst ;-)
Skrevet af: Doris Møller, 26. marts 2014 kl. 11.36
Hej Daniel G.
Det er jo en meget lang liste, og så vidt jeg forstår, skal stiklingerne sendes. Med posten?
Jeg laver mange planter selv. Jeg har forsøgt at sætte mig ind i diverse vejledninger, men det er tilsyneladende en hel videnskab at finde ud af, hvornår på året det er bedst, eftersom det lader til at være individuelt for de enkelte arter.
Så derfor har jeg bare gjort, som Camilla Plum foreslår i bogen Camillas Havebog: Jeg prøver bare, og gror stiklingerne ikke, prøver jeg bare igen!
Nogle af de nemmeste fra din liste er lavendler. Her kan man sikkert udmærket sende ca. 7 cm lange lavendelstilke med posten. De skal bare pakkes ind, så de ikke tørrer ud. Lavendelstilke stikkes blot i jorden på det blivende sted, i modsætning til de fleste andre stiklinger, hvor det er vigtigt for et vellykket resultat, at man sætter dem i en potte med så- og priklemuld og sørger for at holde jorden i potten fugtig.
Angående hindbær, er det bedste jo at grave nogle op af den overflod af planter, der hele tiden skyder frem. Så er der rod på ved leveringen. Krydderurterne (citronmelisse og mynte) deles ligesom stauder, sådan at de leveres med rod på. Ligeledes martsviolerne. Det kan man udmærket gøre nu.
Hvis din bekendt ikke helt har udryddet det væld af små planter, der kom i efteråret som udløbere fra jordbærplanterne, vil der jo også være rod på nu, og disse små jordbærplanter kan udmærket flyttes nu.
Der er flere ting fra din liste, som jeg ville vælge at købe i en planteskole, f.eks. blommetræer, vin, moreller og andre kirsebær. Årsagen er for det første, at det går hurtigere, før man får frugt, hvis man køber et færdigt træ eller en færdig vinstok, og for det andet, at disse ting normalt bliver podet på en hårdfør stamme, i hvert fald for blommetræernes vedkommende, der så vidt jeg ved, podes på en mirabelle-grundstamme.
Nogle af de planter, du nævner, kan man nærmest ikke undgå at få i sin have, f.eks. hvidtjørn, røn og hyld! Det skyldes, at fuglene spiser bær og taber klatter rundt omkring. Så derfor vil det ikke være vanskeligt for dig at få disse træer. De er der sikkert i forvejen. Du skal bare finde dem.
Mange hilsner
Doris Møller
Skrevet af: Anny Kofod, 18. oktober 2015 kl. 1.45
hvordan tager man stiklinger fra en vinstok og hvornår gør man det?
Skrevet af: Søren S Duun, 18. oktober 2015 kl. 12.25
Prøv og se i Politikens bog om formering af planter.
Her er en masse gode fiduser du kan bruge når du skal i gang med at formere planter.
Bogen kan du låne gratis på biblioteket.
Skrevet af: Lars Holt, 19. oktober 2015 kl. 10.50
Man tager stiklinger af vin i foråret, når man laver sin vinterbeskæring.
Stiklingerne skal have varm jord, men kølig top.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.