Skrevet af: Ingeborg Hansen, 15. april 2014 kl. 22.07
Hej
I år har det gentaget sig, ligesom alle de foregående år er jeg blevet snydt med antallet af frø i mine Tagetes Vanilla F1 fra Nelson Garden. Der står på posen at den indeholder 14 frø. Imidlertid er der hhv. 11 og 12 frø i mine poser. Det synes jeg ærlig talt er snyd, som man ikke ville have fundet sig i ved køb af f. eks. 14 appelsiner - og man kun fik 11. Frøene koster 38,95 for de lovede 14 frø. Det vil sige 2,85 kr. pr frø. Det er da immervæk til at tage og føle på. Sidste år reklamerede jeg i havecentret, hvor jeg plejer at købe mine frø - og fik udleveret 1 ekstra pose frø.
Selvfølgelig påtaler jeg det igen, fordi det burde kunne ændres - såfremt man kan tælle til 14 :-)
Hvad mener I - har I været ude for det samme?
Med venlig hilsen
Ingeborg
Skrevet af: Mie U., 16. april 2014 kl. 9.19
Det kan være du skulle prøve at købe frø her næste år :)
www.albinusfro.dk/shop/tagetes-french-vanilla-884p.html
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 16. april 2014 kl. 13.22
Kære Mie
Tusind tak for linket. Du kan tro at jeg næste år bestiller mine frø hos Albinus frø. I dag var jeg i havecentret for at gøre vrøvl over de manglende frø. Jeg fik tilbudt en ny pose, som vi åbnede på stedet. I denne pose var der 10 frø + 2 halve frø. altså endnu ringere. Men de havde fuld forståelse for at jeg var utilfreds og kunne huske at der var det samme problem året før.
Mange hilsner
Ingeborg
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.