Forum

Mekanisk flismaskine/kompostkværn

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Clara Andersen, 27. april 2002 kl. 22.50

Da jeg ikke har el indlagt i min kolonihave og ikke er meget for at købe både generator og kompostkværn, vil jeg høre, om der er et kvikt hovede, der enten kan opfinde eller give gode tips til, hvordan jeg kan få molestreret/kværnet især mine mange staudestilke til et pænt flislag til staudebedet?

Hvad jeg gør nu, er at smide dem alle ind under min bambus, og så sommeren igennem klippe dem i småstykker med beskærersaksen og bruge dem mellem jordbær og blande med andet til komposten. Jeg er træt af at smide dem i staudebedet, for når de kun er klippet og ikke forrevet, så blæser de blot sammen i bunker og det tager år før de bliver så møre, at ormene kan bruge dem. De skal flænses.

1 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Eskild Kjær-Madsen, 30. april 2002 kl. 13.26

Jeg har netop sendt en lille artikel til Havenyt. Denne beskriver, hvordan men kan anvende en almindelig rotorklipper til dette formål. Måske komer den her inden længe.

2 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Hansen, 3. maj 2002 kl. 11.18

Staudetoppe og andet enårigt, tørt materiale kan bruges til at lægge på gangene mellem bedene i køkkenhaven. Her vil almindelig gang sommeren igennem pulverisere langt det meste materiale, så ormene kan konsumere det.

Erfaringsmæssigt vil næsten alt være "forsvundet" til efteråret og næringsstofferne vil være frigivet til gavn for køkkenurterne. Evt. rester kan næste forår blot rives ind på bedene.

3 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Clara Andersen, 4. maj 2002 kl. 0.29

Tak til Eskild Kjær-Madsen for artiklen. Men jeg har kun en manuelt drevet plæneklipper, og tvivler på, at den kan klare staudestilkene, den giver op, hvis der blot er en lille kvist på plænen. Så jeg søger stadig nye forslag.

4 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Clara Andersen, 7. maj 2002 kl. 22.14

Tak til Lars Hansen, efter lidt overvejelse har jeg nu klippet mine staudestilke i passende lange stykker og lagt dem på stier mellem mine bede. De hopper rundt og lægger sig på tværs, når jeg går på dem, men det varer vel kun til der falder regn nok. – Jeg ved ikke helt, om jeg synes, det ser godt ud, men de de fungerer da mere som en del af det hele end ved at ligge under mine bambus. Måske bliver jeg rigtig glad for ideen.

5 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 13. november 2002 kl. 1.05

Jeg har heller ingen kompostkværn – endnu i hvert fald. Og jeg har ikke tid til at findele haveaffaldet med håndkraft.

Det hele ender derfor i en stor samlebunke, og så sætter jeg på en eller to gange om året en varmkompostbunke. Jeg træder materialet godt sammen, mens jeg opbygger kompostbunken, da det ellers bliver for løst, når det er så groft. Er det for løst, risikerer jeg, at bunken ikke tager varme.

Efter et antal måneder (afhænger af årstid) er bunken så komposteret, at jeg med spaden kan stikke komposten af i tynde skiver og på den måde få findelt det. På den måde får jeg halvt omsat kompost i en rimelig findelt tilstand til jorddække. Nu er det også brunt og ser pænere ud til brug som jorddække.

6 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Martin, 6. maj 2003 kl. 20.48

Man kan købe kompostkværne med 5hk mortorer på. Det var da en mulighed fx. en viking, det er et produkt som sælges sammen stihl.

7 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Clara Andersen, 8. maj 2003 kl. 22.31

Hvad betyder sammen stihl? Vil du forklare lidt nærmere?

Er viking et firma? Jeg ved, der er et firma, som hedder Viking, de producerer gummistøvler.

Nyt svar til emnet »Mekanisk flismaskine/kompostkværn«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Mekanisk flismaskine/kompostkværn

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider