Forum

Harpiks i store mængder. Er det normalt?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Rasmus F, 10. maj 2014 kl. 12.34

Hej, vi har to store "buske" i vores have, der ser ud som på billederne nedenfor.

De er pludselig begyndt at lække meget store mængder af hvad der mest af alt minder om harpiks. Så meget, at det drypper ned på jorden.

Det virker lidt ekstremt. Er det normalt, og hvad er det i øvrigt? Vi har kun haft huset siden juni sidst år, så måske er det en årligt tilbagevendende ting?
Vi fjernede dog en del grene sidste sommer, da de fyldte àlt for meget i haven (overvejer at fjerne dem helt), så måske er det resultat af vores voldsomme aktivitet med saven? De "bløder" dog overalt, også hvor vi ikke har savet, og både på gamle og yngre grene.

Er der i øvrigt nogen, som kan fortælle, hvad det er for planter?

1 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Rasmus F, 10. maj 2014 kl. 12.35

Billede 2/6

2 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Rasmus F, 10. maj 2014 kl. 12.35

Billede 3/6

3 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Rasmus F, 10. maj 2014 kl. 12.36

Billede 4/6

4 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Rasmus F, 10. maj 2014 kl. 12.36

Billede 5/6

5 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Rasmus F, 10. maj 2014 kl. 12.37

Billede 6/6

6 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 10. maj 2014 kl. 16.26

På dine fotos er der ingen tvivl om, at der er tale om enebær tungerust (Gymnosporangium sp ) som er gele agtig. Den specifikke art afgøres af om den værtskifter med tjørn eller pære. Men på enebær (Juniperus) er skaden den samme uanset Gymnosporangium art. Barken bliver opsvulmet, hvor de orange sporehobe kommer frem. Efter nogle år kan barken dø, og alt ovenfor dette sted visner så efterfølgende pga. vandmangel. Herved får enebærbusken typisk mange døde kviste, men den dør ikke af svampeangrebet. Oftest er skaden på de tykke grene som kan saves af, men det pynter ikke på planten.

7 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Rasmus F, 10. maj 2014 kl. 20.28

Hej Mogens, mange tak for svaret.

Hvis alle de angrebne grene vil dø, så tror jeg lige så godt, vi kan fælde dem helt, for de er begge meget svært angrebne.

Kan vores beskæring i sommers have gjort dem særligt udsatte for svampen? Der var også flere døde grene sidste år (før vi gik i gang), men min far mente, at det er helt normalt, at nogle få grene dør.

8 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Rasmus F, 10. maj 2014 kl. 22.36

Så fik jeg googlet enebær tungerust og det er uden tvivl det, som har angrebet vores stakkels planter. De får saven og så sætter vi vores præg på haven med noget nyt og spændende.

Enebær tungerust kan åbenbart også skade pæretræer, så i det mindste er det godt, at vi ikke fik plantet det endnu.

9 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 11. maj 2014 kl. 8.28

Hvis jeg læser dit "endnu" som om I ønsker jer et pæretræ, så ville jeg også lige tjekke nabohaverne for enebær med samme sygdom.
Sporerne kan spredes over større afstande, og der kunne jo være andre enebær i kvarteret/byen, som kunne sprede sporer til jeres træ.
Eller overvej at plante et andet frugttræ.

Skriver det, fordi vi selv har overtaget en have med et pæretræ, som får virkelig meget rust og næsten ingen pærer pga. disse sporer.

10 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Chris J., 2. december 2014 kl. 22.04

At det er en svamp med værtsskifte betyder blandt andet, at sporerne ikke smitter fra enebær til enebær, men at svampen skal via en mellemvært for at spredes til andre ene.
Skulle man for alvor gøre noget ved problemet, skulle man begrænse udbredelsen af ene, der er modtagelig for denne svamp.

11 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 3. december 2014 kl. 19.22

......og bortset fra sygdommen, synes jeg det er heldigt at I bliver tvunget til at fjerne den helt. Vi havde også sådan en "sofaplante", som vi i første omgang ikke nænnede at fjerne, men hvor var vi glade for at vi fjernede den. Det kan blive langt kønnere med en anden plante.
Ingeborg -

Nyt svar til emnet »Harpiks i store mængder. Er det normalt?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Harpiks i store mængder. Er det normalt?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider