Skrevet af: Mie Toft Pedersen, 2. juni 2014 kl. 6.24
Hej med jer
Er der nogen som kan sige mig ud fra det billede jeg har taget hvad det her er?
En begyndende busk eller træ?
Hvis i har brug for flere billeder må i endelig sige til.
Med venlig hilsen
Mie Toft Pedersen
Skrevet af: Boi Jensen, 2. juni 2014 kl. 9.00
Hej Mie
Det ligner mest en Cornus Alba.
De frøformeres ofte, så har du sådan en i nærheden, er det meget sandsynligt. Ofte står sorten Sibirica, der får knaldrøde grene i haverne, fordi den er super til dekorationer.
Skrevet af: Mie Toft Pedersen, 2. juni 2014 kl. 9.13
Hej Boi Jensen
De sorter du nævner er godt nok ikke nogen som vi har i haven, så hvis det er sådan en må det være en lille smutter. Dog har vi ikke set den være rød/rødlig
Skrevet af: Tine Horsum, 2. juni 2014 kl. 14.54
Hvis det er dem med rødbrun stilk, du mener. Så ville jeg mene Skovranke. Den får nydelige gulliggrønnehvide blomster i skærme.
Den er en slægtning til Clematis, og vil derfor gerne klatre i vejret.
Som ældre bliver grenene mere blågrå.
Så hverken træ eller busk- men en klatreplante. Har den selv i min ligusterhæk, og de unge blade er ovale og glatte med tydelige nerver, de ældre bliver mere fligede.
Den er nem at holde nede, hvis man ikke bryder sig om den!
Hvid kornel har klart røde grene, Skovranke er rødbrun. Men de kan sikkert forveksles.
Mvh
Tine
Skrevet af: Tine Horsum, 2. juni 2014 kl. 15.14
Links til mit eget spørgsmål om det samme sidste år: www.havenyt.dk/forum/fri_debat/12151.html
Der er billeder.
Jeg synes, det ligner!
Skrevet af: Freya Grossmann, 2. juni 2014 kl. 21.17
Klokkebusk/weigela?
Skrevet af: Clara Andersen, 3. juni 2014 kl. 12.58
Tænkte straks clematis, og jeg vil tro det er en Skovranke, som Tine også foreslår. Det er vores vilde clematis, som selvsår sig ivrigt, så du har nok en i nærheden Mie. Jeg får den ofte i haven og betragter den som ukrudt, hiver den op som lille. - Var den i din have sidste år også ? For jeg ser en stump lidt kraftigere stængel på fotoet; det gør mig lidt i tvivl. Men hvis den vælter rundt og ikke står oprejst, er det nok en Skovranke.
Skrevet af: Mie Toft Pedersen, 3. juni 2014 kl. 13.06
Jo, den var der sidste år. Jeg kan så se mit billede vender sidelæns. Den står oprejste direkte op i luften og der har ikke været blomster på.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.