Skrevet af: Sara Strandstoft, 18. juni 2014 kl. 10.01
Vi er kommet i den situation at vi skal have fældet nogle æbletræer i vores have mod vores vilje. I den forbindelse har vi fået til opgave at værdiansætte dem.
Hvor meget koster et gammelt æbletræ. Stort og flot ca. 20 år gammelt.
Kan det lade sig gøre at grave et sådan op og plante det på ny?
På forhånd tak
Sara
Skrevet af: Søren S Duun, 18. juni 2014 kl. 11.40
Jeg ved ikke om SITAS i Ballerup kan hjælpe jer med at pris sætte jeres træer. De er en planteskole, som sælger store træer . Prøv dem.
Skrevet af: Boi Jensen, 18. juni 2014 kl. 19.21
Hej Sara
Du kan ikke grave et så gammelt træ op og plante det påny. Vi har en holderegel i planteskolebranchen at træer der skal flyttes, skal omplantes hvert andet år som minimum, for at det lykkes.
Den måde man værdisætter og beregner hvor meget det må koste, sker ved at du måler OMKREDSEN en meter over jorden på træet og så afregnes der i forhold dertil.
Et æbletræ med 14-16 cm omkreds koster i omegnen af 2500 kr. men så er der så spørgsmålet om du overhovedet kan finde den sort, du har? Hertil kommer så transport og arbejdet.
Du må også kontakte mig direkte, hvis du skal have det uddybet mere.
www.de-gamle-sorter.dk
Skrevet af: Sara Strandstoft, 19. juni 2014 kl. 18.01
Tusind tak for svar. Jeg skriver lige hvad jeg fik af svar hos Sitas, ofte mangler svar i indlæggene😄
Sitas skrev til mig efter jeg tog kontakt til dem. Jeg skulle måle vores træer en meter oppe af stammen. Derefter kunne jeg gå på deres hjemmeside og se hvad træerne koster.
Skrevet af: Gert Lund, 23. juni 2014 kl. 14.43
Ved erstatninger skelner man ofte mellem om træet anvendes erhvervsmæssigt eller privat.
Erhvervsmæssigt er det lettere at sætte værdien fordi man kender udbyttet pr. træ samt værdien af det nødvendige arbejde, mens man ved private ofte er nødt til at gætte sig frem til en pris.
Jeg bruger gerne nyprisen og ganger den med antal år træet har stået, så et æbletræ på 20 år vil koste mellem 2500 og 3500 kr. afhængigt af sorten. Skal I fjerne træet skal I huske at lægge udgifterne til dette oveni.
Skrevet af: Anonym bruger, 23. juni 2014 kl. 16.03
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.