Skrevet af: Tom Andersen, 26. juni 2014 kl. 21.37
Når vi køber planter til have og drivhus er det ikke altid overvældende med oplysninger om planten, hvilken sort, er det en F1-hybrid? o.s.v.
Er der nogen her, der ved om udplantningsplanter som agurk, tomat og peber skal være mærket m.h.t. om der er tale om F1-hybrider? Er der nogle krav overhovedet?
Er det ikke et rimeligt krav, at man får at vide om planten er en F1-hybrid?
Det er en ret væsentlig information, hvis man som jeg gerne vil gå linen ud og avle egne frø.
Skrevet af: Willy N, 26. juni 2014 kl. 22.01
Der er ingen regler.
Det er som at købe brød hos bageren.
I supermarkedet er der deklarationer på. Hos bageren ingen.
Men som hos bageren kan man spørge.
Alle planteskoler ved, hvor de får planterne fra og kan de/vil de ikke selv oplyse, hvad det er de sælger, kan de i det mindste oplyse hvem producenten er.
Producenten - i det tilfælde producenten er nogenlunde etableret - vil umiddelbart komme med oplysningerne.
Køber du dine planter i supermarkeder er det sikkert mere besværligt og få oplysningerne. Her er der sikkert mellemled mellem producent og forhandler.
Skrevet af: Tom Andersen, 26. juni 2014 kl. 22.08
Willy, du tager helt fejl m.h.t. at producenten gerne oplyser om der er tale om F1-hybrider.
Jeg har kontaktet tre producenter og to af dem svarer, at de ikke vil oplyse om planterne er frøægte eller F1-hybrider. Den tredje svarer ikke.
Dem der svarer, at de ikke vil oplyse det, siger samstemmende, at det er en "forretningshemmelighed"! Latterligt, men sandt!
Er der nogle her, som rent faktisk ved noget om det?
Skrevet af: Willy N, 26. juni 2014 kl. 22.19
Det forstår jeg faktisk ikke og kan du, vil det være rigtig dejligt hvis du vil oplyse hvad det er for to producenter.
Som sagt er der ingen regler. Derfor er det ret vigtigt at vide, hvilke producenter der er værd at være kunde hos.
Skrevet af: Tom Andersen, 27. juni 2014 kl. 6.38
Willy, det er faktisk også et overblik over de producenter, der gerne giver god forbrugeroplysning om de planter de producerer, som jeg gerne vil nå frem til. Måske er der flere her på havenyt, som synes det kunne være en idé?
Ud af de tre, som jeg til en start har kontaktet, er jeg stadig lidt håbefuld vedr. de to - den ene har ikke svaret endnu og jeg har sendt en ny mail, den anden har oplyst mig - som særlig udvalgt - nogle data og der er der en reel mulighed for et holdningsskifte.
Den tredie er Garteneri Toftegaard, som har mange spændende planter, men en underlig forbrugerpolitik!
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.