Forum

Lad os få havevanding til særpris

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 26. juni 2014 kl. 22.58

Hej
I Tyskland har kan man - eller får man to vandmålere til sit hus.
Den ene til at måle vandforbruget i huset - den anden til vandforbruget i haven.
Da det hos os i DK ikke er vandet der koster mest, men derimod bidraget til "bortskaffelse" af vandet, ville det være en oplagt ide at forsyne villa/haveejere med to vandmålere. Det ville betyde, at vi
kunne vande haven i tørkeperioder uden at skele så meget til pengepungen. Samtidig kunne man forpligte husejeren til at bortskaffe overfladevand. (Faskiner, regnvandstønder m.m.)Havevanding belaster jo ikke kloaksystemet.

Jeg er ikke god til matematik, men kan dog regne ud at 1 mm regnvand svarer til 1 liter vand pr. kvadratmeter. Skulle jeg derfor vande f. eks. 1/3 af min have med "kommunevand", ville det koste en bondegård.

Se som eksempel priserne for vandafledning i Kolding Kommune
www.koldingspildevand.dk/kundeservice/priser/

En ordning som den foreslåede ville være til gavn for både kloaksystemerne og haveejerne. Men hvor starter man sådan en debat?
Mange hilsner
Ingeborg

1 af 20 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 26. juni 2014 kl. 23.07

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

2 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 26. juni 2014 kl. 23.11

Interessant. Ikke mindst at det "i virkeligheden" fungere!

Egen bortskaffelse af regnvand ved hjælp af bl.a. faskiner skal man være lidt varsom med.
Mange villaområder er placeret, hvor risikoen for oversvømmelser ved skybrud er stor. Områderne fremgår af kort materiale og i disse - relativt store og mange områder i Danmark - kan det være betænkeligt, hvis regnvandet blot overlades til nedsivning i faskiner m.m.

3 af 20 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 26. juni 2014 kl. 23.29

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

4 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 27. juni 2014 kl. 7.20

Hallo!

Ferskvand er en mangelvare, som vi skal værne om - f.eks. ved øget brug af regnvand.

At gøre det billigt at vande haven vil føre til øget forbrug og - misbrug.

Lad prisen stige også på olie og benzin - så vi kan få brugen af regnvand gjort til et standardkrav i bygningsreglementet i toiletskyl og vaskemaskinen.....og fremme alternativerne til fossile brændsler.

Nå, jeg tror jeg går i ly nu :-D

Hav en god dag!

5 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 27. juni 2014 kl. 7.35

Enig i den med vandet, Tom - de enkelte haveejere kan gøre meget mere for at samle regnvand og bruge det til vanding.

Langt de fleste prydplanter (og græsplæner) skal nok klare tørken, men det går jo direkte ud over udbyttet, hvis køkkenhaven ikke får ekstra vand nu.

6 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 27. juni 2014 kl. 9.13

Hej

Man kan jo også vælge at gå andre veje end at bruge opsamlet regnvand.... eller grundvand .....

Klimanormalerne er et vilkår for os, som bor et bestemt sted.
Jordbundsforholdene sætter også rammer for, hvilke planter, der kan trives.
Men vis man tager udgangspunkt i vilkårene og vælger planter og dyrkningsmetoder tilpasset vilkårene kommer man udenom mange problemer - vanding er kun et af dem....

Især disse tre forhold kan nedsætte behovet for vanding i sommermånederne til ganske lidt eller ingenting:

Plantevalg - vælg de tørketolerante

Tilførsel af havekompost - hvert eneste år !

Jorddækning med hø, halm, tang, halvomsat havekompost, hækafklip, nedklippet staudetop, vissent løv og nåle, afklip fra grønt jorddække der er vokset lige rigeligt eller græsafklip hvis man har græsplæne

Venlig hilsen fra
Lone

7 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Meldgaard, 27. juni 2014 kl. 10.04

Ingeborg Hansen kommer med et yderst fornuftigt forslag, fordi hvis tyskerne -- som takket være den langt større industrialisering og generelt mindre regnvejr har ringere vandkvalitet end os -- kan bruge to vandmålere, så kan vi naturligvis også. Det som Frank i spøg nævner med at tage bad og bruge toilet i haven vil kun være et mindre problem, hvis vandprisen generelt var lav, sådan som den SKAL være i et land med verdens rigeligste og reneste drikkevand . [Det der kommer ud af hanen idag faldt som bekendt som regn i begyndelsen af forrige århundrede].

Den sørgelige kendsgerning er, at i vores land benyttes vand - og dets afledning - som skatte-objekt. Det er noget som går ud over borgernes tilfredshed, og de føler sig voldsomt intimideret på deres fornuft og anstæmdighedsfølelse.

___________________________________________

GODAW MAND ØKSESKAFT

Tom skriver: "Hallo! Ferskvand er en mangelvare, som vi skal værne om"

__________________________

SVAR:

Selv Hallo!
Enhver som nogensinde har været ude at rejse og f.eks. børstet tænder ubehandlet flodvand eller overfladevand fra en sø - længes efter at komme hjem til hvad som er verdens rigeligste og reneste forsyninger af frisk drikkevand.

8 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 27. juni 2014 kl. 11.34

Det hænder at jeg fylder 1 stk. 210 l regnvandstønde 1 eller 2 gange om året.
Jeg har 1.552 m2 grund - og jeg har måske 700 m2 græsplæne.
Det eneste jeg vander, er mine krukker, hvor jeg bravt slæber 50 liter vand rundt efter behov.
Jeg er begyndt at vande mega grundigt 1 gang om ugen. Det var et eksperiment mens vi var ude at rejse. Det gik fint - eftersom jeg også placerede krukkerne i skyggen. Jeg tror at det gælder om at indrette sig. Nogle krukker har fået en ekstra krukke udenom, så det er den yderste, der bliver opvarmet af solen.
Jeg har 3 x 210 l vandtønder + OTTO, som jeg også kan fylde med regnvand.
Bunden var ved at være nået i alle vandtønder i sidste uge. Men så kom der en ordentlig tordenbyge - og fyldte regntønderne til dels. Faktisk havde jeg også stoppet den ene tagrende for at få vandet til at fosse ned i spande, som jeg bravt og i silende regn skiftede. Nu har jeg foreløbig vand nok. (Jeg ved at det kan gøres smartere, men det har ikke været nødvendigt indtil nu).

Jeg vander overhovedet ikke i haven. Græsplænen klarer sig altid (lerjord under mulden) og jeg har ingen køkkenhave. Det var jorden ikke til, da vi flyttede ind for 40 år siden - og dengang var der ingen bevoksning langs skrænten (50 m) til motorvejen. Siden har jeg plantet flere rækker træer og hække som værn mod motorvejen. Et par ynkelige forsøg med køkkenhave er siden opgivet. Kållarver, gulerodsfluer osv. Jeg er endda også blevet betænkelig ved at købe grøntsager fra de mange boder langs vejene. Jeg må nøjes med Brugsens økologiske grøntsager.
Med ønsket om masser af silende regn til jer alle
Ingeborg

9 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 27. juni 2014 kl. 17.52

@Søren

Vand er billigt i DK! Rent vand er truet på grund af sprøjtemidler m.m.

At du så også betaler for at få vandet renset, er jo kun rimeligt. Vi skulle jo gerne bevare vandløb og søer.

Nu var det ikke ud fra en navlebeskuende vinkel, at jeg betegner vand som en knap ressource, mere i et globalt perspektiv.
Du og jeg behøver ikke bekymre os, og så kan vi jo bare bruge los....er din filosofi åbenbart.

Vandprisen går kun én vej og det er op, dels på grund af knapheden, dels på grund af den gode forretning, som private selskaber ser i opkøb af ressourcerne med efterfølgende distribution på flaske - globalt set Søren.

Slut

10 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 27. juni 2014 kl. 21.52

@Tom
Der er - i bogstaveligste forstand - oceaner af rent drikkevand.
I dag er vand et spekulationsobjekt, som andre råvarer er det.
Globalt set er der enorme mængder af drikkevand. Absolut intet menneske behøver at tørste nu og i al fremtid. Plastic flasker med vand i burde i virkeligheden forbydes i store dele af verden.
Der er næppe eksempler på større energifrås end en halv liter vand, der transporteres fra Italien og stilles på folketingspolitikeres mødebord.
Det er grotesk, at vand i Danmark ikke serveres i en kande og tappet fra hanen.
Frank Chr. ser straks muligheden for svindel og anvender dette billede til afvisning af forslaget. Når det på denne måde er mindste fællesnævner som anvendes for udvikling vil udviklingen gå rigtig langsomt. Hvis overhovedet det den er mulig at tilrettelægge på en gunstig måde for miljø og mennesker.

11 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 27. juni 2014 kl. 22.13

Hej
Jeg har et meget aktuelt eksempel, for her i vores "bette landsby med station" har man i snart 2 år arbejdet med at erstatte gamle kloakrør med nye rør af større dimensioner. Et meget bekosteligt arbejde, som kræver ny asfalt og boringer under veje.
I sidste uge stoppede man projektet på vores vej - der mangler vel 200 meter, fordi der pludselig var en vigtigere opgave for entreprenøren et andet sted. Sjakket vender tilbage om hm..... 11 måneder. Men de har da lukket prøveopgravningerne igen. Så vidt jeg er orienteret, bliver regnvandet så ledt ud i Lillebælt.
Udskiftning af rør er en bekostelig affære, så måske skulle man anvende en helt ny tankegang på det område i stedet for at udskifte rør, som ikke er tjenlige til udskiftning endnu.
Ingeborg

12 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 27. juni 2014 kl. 22.31

@Willy

Ethvert menneske, som igennem længere tid har interesseret sig for miljø og bæredygtighed ved, at rent drikkevand er en knap ressource.

Ud over din personlige holdninger, har du så lidt kildehenvisninger?

Hvis du - eller andre - skulle være i tvivl om den globale drikkevandssituation, kan man starte her:

worldwater.org/water-data/

Omkring den danske situation, kan man kigge her:

www.geus.dk/DK/popular-geology/edu/viden_om/grundvand/Sider/gv05-dk.aspx

Som en sidebemærkning kan bemærkes, at drikkevand er medvirkende årsag til krig flere steder i Verden, bl.a. Israel/ Palæstina.

Som sagt er vi her i DK forkælede og forvænte m.h.t. drikkevand.

13 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 27. juni 2014 kl. 23.22

@Tom
Tak for linket.
På .dk linket står der ikke- så vidt jeg kan se - noget om en mangeltilstand/risiko for i dk. Men en masse om forurening. Det er en ganske anden problemstilling.
Rigtig mange mennesker i verden mangler rent drikkevand.
Men ikke fordi der ikke er rent drikkevand. Årsagen til mennesker mangler rent drikkevand, skal findes i at mennesker i dag, ikke kan søge hen hvor det rene drikkevand findes.
Vi er - i den moderne verden - i stand til at eje ressourcer som i virkeligheden ikke tilhøre en enkelt nation. Men menneskeheden som sådan.
Det bliver en politisk debat, der næppe er relevant i dette forum.

Så lad det være ved, at der er masser af drikkevand i Danmark og ingen tegn på, at der bliver mangel på det.

14 af 20 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 27. juni 2014 kl. 23.50

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

15 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 28. juni 2014 kl. 7.24

@Willy

Efter din tilpasning fra "masser af rent drikkevand" til "masser af drikkevand", er vi såmænd meget enge :)

Jeg står af her..

16 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 28. juni 2014 kl. 8.51

jeg forstår godt tom - nogle mennesker ved bedst og dem kan man ikke diskutere med - når det er sagt er der ingen der forbyder nogen at anskaffe sig en ordentlig vandtank evt. til nedgravning så slipper man for at betale for separering af vandet og så har man altid gratis vand - hos os havde vi selv vandværk - men fik påbud om at lukke brønden da den nærliggende hovedkloak havde givet thermoresistente colibakterier i vores vand - jeg fik lov til at forsegle brønden og bruge den som regnvandsreservoir - det svarer vel til at nedgrave en tank - det skal have tørt længe før vi mangler vand vi bor endda på røsnæs som er et af landets tørreste steder - vi har 1900 m/2 have

17 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 28. juni 2014 kl. 9.49

@Tom
;) Jeg tror også vi er enige om, at drikkevandet i urbaniserede/industrialiserede områder kan være/er truet.
Det sikkert om forbruget er en trussel, vi er uenige.
Her mener jeg ikke forbruget udgør nogen trussel.

I virkeligheden er det på mange måder grotesk, at der uden problemer bygges pipelines til olie, over store afstande gennem mange lande og der ikke kan etableres vandrør, som kan sikre rent drikkevand til millioner af mennesker der lider under følgerne af mangel på drikkevand eller drikkevandet er forurenet.

Så lad os nyde vores drikkevand og passe ordentligt på det :)

18 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 11. juli 2014 kl. 19.56

@ Mogens
@ Tom

Et indspark i debatten kan ses her:
ing.dk/artikel/tyske-eksperter-idioti-spare-pa-vandet-128614

19 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 12. juli 2014 kl. 8.59

@Willy

En på alle måder latterlig artikel!
Og m.h.t. tredieverderdenslandes vandmangel - som du selv er inde på - så "er vi endnu ikke så langt at vi kan sende vand til Afrika", bare for at nævne ét af de værste argumenter for at bruge mere vand. Altså: Da vi ikke kan få drikkevand til Afrika, så kan vi da ligeså godt fråse i det, så de overdimensionrede kloakker ikke stopper til...

Heldigvis står den skøre tyske ingeniør ret alene med sine holdninger - den amindelige tysker sparer på vandet og vander med regnvand :)

20 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 12. juli 2014 kl. 20.08

@ Tom
Dataene taler deres eget sprog.
Der er ingen grund til at vi spare på vandet, som vi gør det i dag.
Vand er i dag først og fremmest et afgifts objekt for politikerne og her kommer der så et andet problem.

Det er vand ikke i samme grad for kommercielle producenter og jeg begriber ikke hvorfor private skal skal pålægges større udgifter ved produktion af grøntsager end kommercielle.
Udgifter til bl.a. vand begunstiger kommercielle producenter gennem afgiftsnedsættelse/fritagelse m.v.

Og jo. Jeg har regnvandsbeholdere.
Dem er der garanteret gået rigtig meget vand til at fremstille.
De gamle jeg havde, har godt nok holdt over 20 år. Men om de 250 l er blevet fyldt tilstrækkelig mange gange til det dækker ressourcerne der er brugt til fremstilling, transport m.v. af beholderne ved jeg ikke.
Selvom jeg nu har er næsten 1 m3 rækker den ikke til mange dage, når rosenbede, staudebede, frugtbuskene m.f. alle skriger efter vand og køkkenhaven, med al mulig tydelighed, gør opmærksom på, at den bør prioriteres.

Jeg er glad for vandet, da mine børn var små, var billigt, så vandet i havens badebassin kunne skiftes hver dag uden tænke på vandmåler. Men blot på børnenes sundhed.

Der skal bestemt ikke fråses med vand.
Men i et land med så enorme mængder, som i Danmark, skal vand være en almindelig uproblematisk tilgængelig ressource.
Selv da jeg var barn i halvtresserne, skulle der ikke fråses med vand. Men det vand der var behov for, blev brugt.

Afgifter hindre ikke der fråses med vand.
Man kan sige, at det mærkes mindre at fråse med vandet, desto højere indkomst man har. Hvis altså man har den karakter, at ville fråse med ressourcer.

Jeg mener bestemt, at ideen om en fast vandafgift/afledningsafgift for alle husstande bør indføres. Således vil f.eks. køkkenhavedyrkere, børnefamilier m.f. ikke blive påført helt urimelige udgifter.

Eller to vandmålere. En til brugsvand indendørs og en måler til havevandingen.

Nyt svar til emnet »Lad os få havevanding til særpris«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Lad os få havevanding til særpris

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider