Kompost

Hej alle

Jeg vil bare høre om man gerne må, og om det er en god ide. At komme hæk-affald fra liguster hæk i sin kompost?

MVH

Steen

Iøvrigt, skal der være låg på en kompost?

Hej Steen
Du kan godt komme liguster i kompostbunken. Jo mindre stykker det er klippet eller hakket i, des hurtiger bliver det omsat.

Jeg lægger en pressening over min kompostbunke, når jeg sætter den. Det er for at holde på fugtigheden.

På denne hjemmeside kan du finde mange oplysninger om kompost. Brug søge-feltet.

Hej igen

Ja du må undskylde, men jeg er ikke så ferm. I det med have og kompost, men hvad mener du med at du sætter din kopost?

Jeg spørger nok dumt, men jeg lavede først en kompost beholder siste uge. Og har kun haft have i 1½ år

MVH

Steen

Ved at ''sætte'' komposten menes at lave ensartede bunker, der er omsat nogenlunde lige meget. Typisk har man en ''samlebunke'' hvor man lægger ukrudt, afklip, skræller, æggeskaller, theposer etc. (som Malene skriver – så findelt som muligt). Når denne er tilstrækkelig stor gennemgraves den, så den har en ensartet sammensætning og materialet blandes. Især græsafklip bør fordeles godt så det ikke brænder sammen, og forbruger alt ilten på kort tid.

Bunkens nedbrydningsproces vedligeholdes, ved at den gennemgraves ca hver 3. uge, så der kommer ilt til og nedbrydningen bliver nogenlunde ensartet i hele bunken. Denne ''omstikning'' sikrer desuden, at spirede ukrudtsfrø bliver ødelagt efterhånden. Du har forhåbentlig ikke lavet mellemrum mellem kassens sider; hvis det er tilfældet tørrer bunken nemlig hurtigere ud i kanterne og processen her går i står. Problemet kan løses ved at beklæde indersiden med klar plast.

Overdækning sikrer, sammen med evt. vanding, hvis bunken tørrer ud, at fordampningen ikke bliver for stor. hele bunken skal være tilpas fugtig uden at være sjaskvåd og klistret.

Først vil jeg spørge Henrik Ahlmann, om det er en varmkompost, han beskriver? Til en sådan ved jeg godt, at den skal være helt dækket. Men en ormekompost el. såkaldt alm. kompost skal vel have mellemrum og luft mellem brædderne.

Endnu har jeg ikke fundet den ideelle kompostløsning til min have på 400 m2.

Jeg ønsker både ormekompost til at bruge sommeren igennem og halvomsat at dække jorden med før vinter.

Mine 2 ormekomposter bliver tømt og sigtet i tømte pottemuldsposer hvert år i maj og brugt indtil midt i juli. De burde vist kunne tømmes midt i april, men jeg synes, der da er for få lune dage til den slags. Er jeg pivet?

En varmkompost forsøgte jeg at sætte sidste år 20. juni, men egentlig har jeg ikke nok før midt i juli, og selv da fylder det kulstofholdige rigeligt (staudestilke/hækafklip). Da var der i år også så mange orme, bænkebidere m.m. i samlebunken, at jeg dyngede det hele op i ormekomposten, for jeg nænnede ikke at udsætte dem for de høje temperaturer i en varmkompost.

Det var ellers lækkert sidste år at lægge skiver af varmkompost ud. Men dels kneb det med at finde bar jord nok til det, dels var der så meget at samle op i foråret og dertil fik jeg ingen selvsået rukola, persille, stolt kavaler, mameluk, kun morgenfrue og tropæleum klarede det.

Er der ikke en enklere metode, som passer til en have af min størrelse?

Jeg kommer ikke mere rødder af skvalderkål, senegræs samt modne frø af digitalis m.m. på komposten. – Kunne jeg så bare nøjes med ormekompost og før vinter rode lidt ned og tage noget af det halvt omsatte med masser af orme og lægge det ud, dækket med andet grønt? Hvor meget bedre er en rigtig varmkompost (udover dræbning af spireevnen hos frø i komposten)?

Efter at have læst disse indlæg, vil jeg lige tilføje. At den kompost jeg sigter efter er en ormekompost, eller ihvertfald en kompost der tiltrækker orm.Som for mit vedkommende jo altid er rare at have ved hånden, da jeg er ivrig lystfisker. At der så er den ekstra bonus i det, at man forhåbentligt får en god muld ved siden af. Er jo så bare en ekstra bonus.

Men vil det så sige, at jeg ikke skal komme låg? Har også læst et eller andet sted, at der skal være luft i siderne, i form af sprækker mellem brædderne ca.1 cm.

Nej, der var ikke tale om decideret varmkompostering, ud over hvad grønne plantedele udvikler i samlebunken, typisk græsafklip. Hvis det er tale om det "New Zealandske" system, hvor man har en kompostkasse med 3 åbne sider skal der IKKE være mellemrum mellem brædderne. Masser af planteskoler har solgt sådanne, både med mellemrum og forgiftet træ med svampehæmmende midler (trykimptrægneret) uden at have meget begreb om de mikrobiologiske processer. Hvis bunken passes og vendes regelmæssigt og som nævnt er tilpas fugtig, sikrer man en ensartet nedbrydning bedst og hindrer udtørring i kanterne. Orm, bænkebidere og skolopendre skal med tiden nok sørge for den nødvendige ventilation, medmindre bunken er sjasket og iltfattig – akkurat som gør de i f.eks skovbunden.

Ud over at frø ødelægges, er varmkompost er ikke ”bedre” end koldkompost – blot er den dannet hurtigere. At der udvikles varme er tegn på at der sket en massiv opformering af mikrober –og således et resultatet af en meget høj metabolsk (stofskifte-) aktivitet hos en række mikroorganismer. Når disse opformeres meget voldsomt og udvikler varme skyldes det næringsoverskud i form af lettilgængeligt kvælstof (varmen indikerer frigivelse af energi) Årsagen til at grønne saftige plantedele nedbrydes meget hurtigere end halm og smågrene skyldes, at N-overskuddet i disse gør det lettere (og hurtigere) at skaffe og indbygge det nødvendige N i i de aminosyrer og proteiner bakterierne har brug for at de kan gnave C-skeletterne i vedagtigt materiale (kulstofatomkæderne) i stykker – og netop opformere sig. Når bakterier og svampekolonier på den måde hurtigt kan omdanne næringsstofferne til de aminosyrer og proteiner de har brug for selv (sammensætter et optimalt C:N-forhold), opformeres de og speeder nedbrydningsprocessen yderligere op.

Varmkompostering er altså ikke bedre –det viser bare at der findes er et dejligt klima for hurtigtomsættende mikroorganismer her og nu og at nedbrydningsprocessen har fart på i starten. Når enten ilten eller N-overskuddet er opbrugt vil en del mikroorganismerne dø af sult eller ”kvælning” og de tilbageværende må deles om det, der er til rådighed, hvilket viser sig som en mere langsommelig proces, hvor der fortsat sker findeling og omfordeling (genbrug) af N. Grunden til at f. eks regnorm og skolopendre f.eks æder visne blade skyldes at de optager N-holdig næring i rette forhold fra mikroorganismerne på overfladen, (der allerede har bidt bladet lidt i stykker, og dermed foretaget ”1. etape” af omsætningen) – ellers ville det smarteste jo være at gå direkte til de friske blade! Ormenes proces findeler igen bladet, så nye mikroorganismer får deres ”tur” i 2. 3. 4... ”x' etape” osv. osv. men det går lidt langsommere (= kold omsætning)
Tilsidst, når omsætningen har været hele møllen igennem, (=færdig kompost) er udgangsmaterialet fordelt i henholdsvis plantetilgængelige næringstoffer (grundbyggesten) og en ubestemmelig brun restmasse af organiske restprodukter (humus), der er særdeles god for jordstrukturen (krummestrukturen).

Koldkompostering gennemløber altså de samme processer, men her har mikroorganismne dels spejdet længe efter det nødvendige N de skal bruge her og nu (ventet på at naboen er død, så de kan få dennes N) hvilket giver en længere varende proces, dels fordi andre arter sætter ind som nedbrydere. Tilsætning af en aktivator (f. eks urin) speeder nedbrydningen i kold kompost op så den bliver varm, fordi C/N-forholdet igen ”justeres” (spisekammeret fyldes op med N).

Hmm – sikke en smøre -spørgsmålet er om nogen er blevet klogere af denne forklaring... (smil)

Tak Henrik Ahlmann for det flotte teoretiske svar på mit spørgsmål, om varmkompost er bedre end almindelig kompost (koldkompost/ormekompost).

Det er åbenbart mest tidsfaktoren, der udgør forskellen. Så varmkompost er for de utålmodige med mindst 1m3 affald til rådighed. Og tilsatte kompostorme og urin er for andre utålmodige med mindre mængder affald.

Jeg må tolke det sådan, at jeg kan rode lidt ned i min ormekompost og finde brugbart halvomsat kompost at sprede ud før vinter – med orme og det hele, medmindre jeg piller nogen fra og putter dem tilbage i kompostbunken.

Og det vil så kunne gøre stort set det samme som at sprede en færdig varmkompost – er det rigtigt forstået?

Grunden til, at min samlebunke var fyldt med orme m.m. midt i juli, er så nok, at jeg havde tilsat den urin.

Nu har jeg Sten Porse's bog om jordbundsøkologi, som jeg har tygget i flere gange, og jeg kender de kemiske betegnelser. Men jeg har aldrig læst om det New Zealandske system. Hvordan kan man have 3 åbne sider, når der ikke må være mellemrum mellem brædderne? Og hvad er & # 8221? – det er da vist ikke noget, hvermand kender.

Svaret var altså ikke særlig pædagogisk, især ikke, når en af de sidste spørgere lige har fået kompostbeholder og kun har haft have i 1½ år.

(" er en fejl opstået af citationstegn.)Undskyld, men svaret var primært rettet til Clara. Vær ved udlægning af udlægning af kompost opmærksom på, at høje nedbørsmængder kan udvaske næringstoffer om vinteren. Ved brug af halvomsat kompost fortsætter processerne i og på jorden, men selve kompostormen, der egentlig hedder brandorm, er knyttet til jordoverfladen og vil ikke gennemgrave jorden væsenligt. Det med New Zealandsk model er bare en almindelig gammeldags kasse, der er åben til en side, evt med skydevæg, der kan skubbes op. Fred med det omkring mellemrummene – men det er måske af samme grund – udtørringen – at kompostbeholdere IKKE er lavet af trådnet eller en lameltønde med mellemrum (smil)

Tak Henrik Ahlmann for korrigeringen.

Jeg ved godt, at kompostorme ikke går ned i jorden, men de kan jo leve i den udspredte kompost sålænge der er halvomsat materiale. Jeg dækker det udspredte med blade, græs m.m. for at holde det fugtigt, så ormene kan leve længst muligt.

Udvaskning er indbygget i grunden til mit spørgsmål, som du besvarede. For alle steder står der, at ormekompost skal bruges forår og sommer, hvor planter gror og kan udnytte næringen straks, så den ikke blot udvaskes.

Det er derfor, at jeg med kun en ormekompost, mangler noget at sprede i efteråret. Og dit svar åbnede mulighed for, at hvis jeg i ormekomposten kan finde et lag, der har ca. samme omsætningsgrad som en færdig varmkompost, så kunne jeg bruge det uden større risiko for udvaskning end der er ved at sprede varmkompost. Skulle det ikke være muligt?