Skrevet af: Christina Hansen, 2. august 2014 kl. 20.30
Jeg har overtaget en kolonihave, der er omkranset af en ca 1,8m høj ligusterhæk. En 5-6 steder vokser der elm (tror jeg). De har stået der en del år og har stammer på en 10-15cm i diameter med mange sideskud.
Hvordan slipper jeg af med Elmetræerne uden at ødelægge resten af hækken? Elmetræerne skyder hurtigt med meget lange grene, der tager lyset fra resten af hækkens planter. Det er lidt et sisyfosarbejde at klippe disse skud af, og desværre ikke rigtig en mulighed at grave hele træet op, da de står inde mellem ligusterhækkens planter.
Gode forslag ??
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 2. august 2014 kl. 21.49
Kan du ikke komme til at save træerne af helt nede ved roden? De kommende år fjerne alle rodskud - hvis elmetræer da ellers får rodskud.
Kunne man tænke sig at inficere træerne med elmesyge?
Ingeborg
Skrevet af: Anonym bruger, 2. august 2014 kl. 22.28
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Lone Brems, 2. august 2014 kl. 23.03
Hej Christina Hansen
Alle forsøg på at fjerne så forholdsvist store elmebuske i en ligusterhæk vil efter lade huller i hækken og beskadigede ligusterplanter, som det vil tage flere år at få genoprettet til almindelig tæt hækvækst.
Jeg vil derfor foreslå, at I overvejer om ikke det bøvlet værd at gå radikalt til opgaven og fjerne den nu beskadigede hæk og samtidig med mekanisk arbejde få fjernet stubbe og rødder af elm, så risikoen for rodskud elimineres og så en ny hæk kan udvikles godt.
Processen er enkel:
En aftale med de naboer, som I deler hæk med + leje af en minigraver + en weekends arbejde + efterfølgende plantning af 4 ligusterplanter pr løbende meter hæk + tålmodighed i tre - fem år.
Så er der en smuk holdbar ligusterhæk, som blot skal renholdes for fremspirende elm, hyld, løn, røn, birk, kristjørn osv.
De små frøplanter af forskellige træer rykkes let op med håndkraft det første vækstår og det er nok fremover at luge hækken for træagtige vækster to gange årligt.
Venlig hilsen fra
Lone
Skrevet af: Tilde P., 2. august 2014 kl. 23.08
Hvis det er storbladet elm. er problemet til at overse. Den sætter ikke rodskud, kun skud fra stødet.
Hvis det er småbladet elm, sætter den rodskud langt omkring, og er næsten umulig at få bugt med. Ikke engang elmesyge slår rodskuddene ihjel.
Skrevet af: Henry G., 2. august 2014 kl. 23.09
Hej Christina sav dine træer ned til ca. 10 cm over jorden og træk alt bark af den tilbageblevne stub, den skal være barkfri helt ned til jorden, derefter vil der ikke være mere vækst, elmetræer skyder ikke rodskud. Hilsen Henry G.
Skrevet af: Tilde P., 2. august 2014 kl. 23.14
Småbladet elm skyder rodskud langt omkring, selv om modertræet er gået ud af elmesyge.
Skrevet af: Freya Grossmann, 2. august 2014 kl. 23.20
Øhhh, Lone: hvis stammerne er 10-15 cm tykke, kan hækken da hurtigt lukke de opståede huller. Der skal da mange elmetræer til før man kan tale om "pr løbende meter".
Skrevet af: Christina Hansen, 2. august 2014 kl. 23.30
Mange tak for de allerede mange svar.
Hvis jeg var villig til at hive mine 90 meter ellers fine hæk op, for at få bugt med en 5-6 steder med Elm, havde jeg næppe lavet dette indlæg!
Jeg har selv haft tænkt i noget med at bore huller i stubben og fylde på med salt eller saltsyre, men er lidt bange for at det også udsulter tætliggende rødder fra Ligusterne...???
Mht rodskud, så kunne det se ud som om, de laver sådanne (eller måske bare sideskud i jordniveau). Om det er storbladet eller småbladet ved jeg ikke. Var ikke klar over, der var denne forskel. Det må jeg lige Google i morgen.
Forslaget med spanden lyder tiltalende. Jeg tænker, jeg på en eller anden måde skal have dræbt roden, for at undgå nye rodskud.... Det med at fjerne barken virker vel kun, hvis der ikke laves rodskud.
Skrevet af: Christina Hansen, 2. august 2014 kl. 23.41
Det skal måske tilføjes at elmetræerne løbende er blevet beskåret, så problemet hovedsageligt er de nye skud. Selve stammerne står inde i den "rigtige" hæk, så hullerne er små. De kan relativt hurtigt vokse til med det hæk, der allerede er, og jeg spæder til med nye skud fra afklippede grene.
Skrevet af: M, 3. august 2014 kl. 3.32
Slettet af administrator 25. april 2019 kl. 9.50.
Skrevet af: Anonym bruger, 3. august 2014 kl. 7.19
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Anonym bruger, 3. august 2014 kl. 7.36
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Christina Hansen, 3. august 2014 kl. 14.48
Nu har jeg fået googlet lidt, og til mit "held" må det vist være Skov-Elm eller Storbladet Elm jeg har. Bladene er i hvert fald flere steder trefliget og mange er længere end 10cm... det må derfor betyde, at jeg kan se bort fra problematikken med rodskud :-)
Skrevet af: Christina Hansen, 3. august 2014 kl. 14.52
Skal det være Epson salt eller kunne man nøjes med almindelig køkkensalt??
Skrevet af: Anonym bruger, 3. august 2014 kl. 16.02
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Anonym bruger, 3. august 2014 kl. 16.05
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Tilde P., 3. august 2014 kl. 16.24
Magnesiumsulfat er kunstgødning. Ingen af delene dur til stødbehandling, men udvaskes til grundvandet.
Hvis det er skovelm, så skær dem i jordhøjde og dæk med et passende stykke sort plastik med lidt jord oven på til at holde det på plads. Så ser du nok ikke mere til dem.
Skrevet af: Anonym bruger, 3. august 2014 kl. 17.00
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Tilde P., 3. august 2014 kl. 17.10
@ Frank.
Angående min erfaring aner du ikke, hvad du skriver om ;-).
Skrevet af: Anonym bruger, 3. august 2014 kl. 17.21
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Tine Horsum, 4. august 2014 kl. 16.26
Salte er en kemisk betegnelse om, det- det (faste) bliver tilbage når man kommer ting i syre. NaCl (natriumklorid- stensalt, køkkensalt)- er noget ganske andet end Epsomsalt (bruges det virkelig i dag? Jeg har kun læst om det i skønlitterære bøger- det skulle også være godt mod maveproblemer).
Mvh
Tine
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.