Skrevet af: Jørgen A, 3. august 2014 kl. 20.57
Da jeg tidligere på året plantede nogle potter om, fik jeg en ekstra gevinst i en af dem. Der voksede denne plante frem. Den er efterhånden blevet en halv meter lang, og har fået et par små hvide blomster med blåligt skær. Jeg formoder at, det er en der er kommet med den nye muld.
Nogen der har nogen idé, hvilken plante det er?
Skrevet af: Vibeke Dyrst, 3. august 2014 kl. 21.11
Det kunne ligne en glat dueurt, der er blevet lidt lang af at stå inde i en vindueskarm.
Skrevet af: Line Nielsen, 4. august 2014 kl. 11.04
Jeg har en magen til, i en af mine krukker uden for, hvor den oprindelige blomst desværre må være død i vinters. Men den jeg har, har dog lyserøde små blomster.
Skrevet af: Tine Horsum, 4. august 2014 kl. 16.17
Enig i dueurt- dem med lyserøde blomster er lådden dueurt, den er ret almindelig i lidt fugtige områder. Deres nære slægtning gederams, kan derimod bedst lide at have lidt tørre fødder. Den trives især i skovrydninger/skovkanter. Jeg har den som ukrudt i haven. (Smukt krudt!)
Mvh
Tine- sorry jeg holder meget af vilde blomster... Aka ukrudt
Skrevet af: Jørgen A, 4. august 2014 kl. 18.16
Mange tak for de hurtige svar.
Den får lov til at overleve i urtepotten, så længe den kan.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.