Forum

Tilbageskæring af fjeldribs

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Margrethe Andersen, 19. september 2014 kl. 10.40

På vores grund har vi et område med fjeldribs under nogle høje bøgetræer. Buskene har nok stået der i mere end 20 år og trænger til beskæring, da de er lidt åbne i bunden og mange grene er meget lange. Spørgsmålet er hvornår er det bedst at foretage en kraftig tilbageskæring?

1 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henry G., 19. september 2014 kl. 14.29

Rebis alpinum - Fjeldribs vil helst skæres helt tilbage i vintermåneder eller i det tidlige forår ned til 10 - 15 cm over jorden, gør du det nu, kan det tænkes planterne begynder at skyde og de nye skud modner ikke før frosten kommer, dermed kan der blive problemer med ny tilvækst i foråret, til gengæld kan de udtyndes nu ved at skære 1/3 af grenene af i jordhøjde. Henry G.

2 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 20. september 2014 kl. 11.39

@Margrethe
Vi havde samme problem for 6- år siden. Vi havde et bælte/hæk med Ribes Alpinum som havde fået meterlange skud i toppen. Et helt virvar af grene hvor buskene var totalt filtret ind i hinanden. I april 2008 gjorde jeg kort process og klippede buskene ned til ca. 50 cm og fjernede alle rodskud fra de nedhængende grene. Knap 3 år efter var hækken igen fin - men skal klippes tæt ind 2 gange om året. Nogle Ribes arter har desværre den tilbøjelighed med de lange grene. Det har vores så åbenbart. Til gengæld skyder buskene meget villigt. Jeg er glad for at vi klippede dem ned. Vores ribes hæk er en "baggrundshæk" til en lille sti i vores "kratskov".
Klø bare på med saks og sav!
Ingeborg

3 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 20. september 2014 kl. 11.44

Beskæringen forår 2008

4 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 20. september 2014 kl. 11.47

Ribes hækken i dag - og sådan har den været de 3-4 sidste år. Ribes skyder voldsomt og skal holdes i ave for at den ikke skyder de voldsomt lange skud.
Ingeborg

5 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 20. september 2014 kl. 11.48

Og her et billede af selve hækken
Ingeborg

6 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 20. september 2014 kl. 11.49

Denne hæk er ikke snorlige, men har både bugter og rundinger for at falde lidt naturligt ind i omgivelserne, men klippes det skal den.
Ingeborg

7 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 21. september 2014 kl. 17.31

Den ser da ikke allerværst ud .

8 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Sigrid Leilund, 30. juni 2018 kl. 14.20

Hej Ingeborg eller andre 😊
Vi har overtaget en kolonihave med en fejlribshæk der er plantet i 1966. Den er meget åben med mange kraftige stammer og en hel del døde grene. Kan den “repareres”? Skal den skære helt tilbage som beskrevet i tråden? Eller kan jeg nøjes med beskære en tredjedel hvert år over tre år? Vores grund ligger meget eksponeret og det vil være ret træls at skulle have den helt væk.
Mvh
Sigrid

9 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henry G., 30. juni 2018 kl. 16.23

Hej Sigrid det vil være fint at klippe 1/3 af dine fjeldribs ned til en højde af 15 - 20 cm på nuværende tidspunkt, som beskrevet i mit tidligere svar. Du vil så få en tættere hæk fra bunden allerede i år, næste år samme procedure. Hilsen Henry G.

10 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 30. juni 2018 kl. 19.02

Hej Sigrid Lejlund
Jeg er meget glad for at vi i 2008 klippede hele hækken ned og at den 3-4 år efter igen var i fuld højde. En del af de meget lange skud fra toppen havde slået rod, så dem plantede jeg ind imellem de øvrige, + en del andre steder. Som jeg skrev, skal man klippe hækken flere gange om året for at få den til at forgrene sig i stedet for at kaste de meterlange skud til alle sider. Hos os er der ingen, der kan kigge ind, så det er nok en klog beslutning at klippe 1/3 af buskene ned til 30-50 cm, men jeg ville også klippe de øvrige en hel del tilbage.
I år har jeg klippet et hul i min hæk for at sætte en havelåge ind. Det vokser hurtigt til! Men hækken står også i skygge og har jorddækning.
Ingeborg

man klippe

11 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 24. maj 2019 kl. 19.32

I dag ser min fjeldribs hæk sådan d efter at jeg lige har klippet den. Den er ikke tænkt dom en snorlige hæk, men bugter sig stadigvæk. Af og til planter jeg nogle nye planter mellem de gamle. Det er planter, dannet af nedkrogede grene.

Det er åbenbart udelukkende hanplanter jeg har, for det er hanplanterne der har tendens til de meterlange skud, som man må sørge for at klippe i tide, inden det hele ligner en høstak som for mange år siden i mit indlæg nr. 2.

Jeg vil gene have nogle hunplanter til bunden af et krat. Gad vide om planteskolene kan se forskel? Hunplanterne skulle være mere oprejste i grenbygningen.
Se billedet fra i dag, og sammenlign med billedet fra 2014, indlæg nr. 4 og 5.
Ingeborg

12 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 24. maj 2019 kl. 19.35

Jeg fik valgt et forkert billede
Ingeborg

Nyt svar til emnet »Tilbageskæring af fjeldribs«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Tilbageskæring af fjeldribs

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider