Udsædsmængde af vinterrug?

jeg har fået 1,4 hektar jord som for 10 år siden blev jævnet (dvs. undergrunden op og den frugtbare ned de fleste steder), og beklædt med plastik for konventionel planteproduktion i potter.
Jeg vil prøve at helbrede jorden med grøngødning, og dyrke den økologisk.
Første trin er at så vinterrug når jeg kommer hjem d. 1-9 november
Jeg skal bare vide hvor meget jeg skal købe.

jeg har kigget på denne såtabel:
billeder.havebazoom.dk/album/fuldskaerm/5822-udsaedsmaengde

og fandt frem til dette:
ønsket plantetal: 400 (den går helt ud af skalaen for vinterrug)
markspiringsprocent: 70% (fordi jorden er meget dårlig og det er i november)
Tusind Korns Vægt: 40 g. tror jeg det er for vinterrug

det giver 228,57 kg pr ha

men jeg tænkte på bare at så foderrug da det kun koster 1/4 af prisen for normalt såsæd.
dog kan spireprocenten være lavere har jeg hørt pga. at det kan være tørret ved højere temperaturer.. men er der nogle der ved hvor meget lavere spireprocenten er? og hvordan regner jeg det med i regnestykket?

har også læst at man skal lægge 10-20% flere frø til hvis det er sået i hånden, da disse såtabeller er beregnet for såning med såmaskine..

-----

så mit spørgsmål er hvor meget lavere er spireprocenten for foderrug i forhold til vinterrug såsæd?
og hvordan tilføjer jeg det i regnestykket? skal det være med i markspirringsprocenten eller skal det bare lægges til på bundlinjen?

håber i kan hjælpe mig.. 1000 tak..

75-100 kg/ha: www.landbrugsinfo.dk/Oekologi/Planteavl/Afgroeder/Korn/Kvalitetskorn/Sider/Broedrug_af_vinterrug__oekologisk_dyrkni.aspx#Udsæd

Hvis du bruger foderrug, skal du nok øge udsædsmængden, og hvad sparer du? Hvis du vil vide noget om spiredygtigheden, så laver du en spiretest, som for alle andre frø.

Foderrug er ikke testet for sygdomme eller spireevne.

Hvis man er en dygtig økolog, så laver man sit arbejde rigtigt fra starten - og før starten. Og foderrug sået i november bliver nok ikke en klar succes - men noget kan du selvfølgelig få ud af det.

Ift. Dine beregninger, så kan dine landbrugsbøger nok hjælpe dig med dette.

Freya Grossmann

75-100 kg pr. ha er kun under optimale forhold med hensyn til såtidspunkt, jordens tilstand, spireevne osv.

men i mit tilfælde er det desværre ikke muligt at gøre det før jeg kommer hjem i starten af november, og min jord er som startpunkt i meget dårlig stand så derfor er jeg kommet til mit høje tal, men jeg har prøvet at beregne det så præcist som mulligt ud fra formlen som jeg linkede til i første besked (som er den samme formel som du også linker til)

jeg har spurgt min lærer på landbrugsuddannelsen og han sagde det var fint med foderrug til mit grøngødningsprojekt..

jeg regner med at spare en del ved at bruger foderrug da prisen er 4 gange lavere.. men jeg sparer selvfølgelig ingen ting hvis spireprocenten er 4 gange så dårlig, men jeg tror ikke den er så ringe.

jeg kan desværre ikke lave en spiretest.. jeg er kun hjemme fra d. 1 til 9. november og jeg bliver nød til at bestille det hjem inden ellers når jeg ikke at få gjort alt det jeg skal ha gjort inden jeg skal tilbage til praktik..

jeg ved ikke om de skriver noget om brug af foderrug som såsæd i landbrugsbøgerne da det ikke er så almindeligt.. men som sagt er jeg ikke afhængig af "rigtigt" såsæd da jeg ikke forventer nogen høst (udover grønmasse), så hvis jeg bare kan beregne så tæt som muligt hvor meget jeg skal bruge, og jeg kan spare en masse penge ved at gøre det på den måde så er jeg tilfreds..
jeg har ikke noget stort budget til frø ligsom andre landmænd med store landbrug har..
for den lille mængde jeg skal bruge vil det koste næsten 2000 kr. + fragt hvis det skal være rigtige frø..

Hej.

Det bliver for sent at så først i nov..
Hvilken jordbehandling havde du tænkt dig inden såning?
Du vil så med hånden.
Hvordan vil du få kornet dækket, så fugle ikke æder al såsæden?
Kornet vil ikke kunne nå at komme op inden vinter.
Alt i alt ville jeg vente med at så til foråret. Lav en jordbehandling i nov. (pløjning el. harvning) så stykket er parat første gang jorden er tjenlig til foråret.
Det er så muligt, du skal finde på noget andet at så end rug.

Du kan risikere at der både er sne og frost til den tid. Frost om natten er ikke utænkelig og så vil duer og fasaner gøre kål på dine frø hvis ikke de er dækket til .

Tilde P

sidste år såede jeg også vinterrug i starten af november og de kom rigtig godt..

jeg tror jeg vil pløje der hvor jorden er ledig, og bagefter harve, bredså, og harve igen for at dække frøene.. nogle steder er der stadig planter og træer i jorden så der må jeg bruge riven til at løsne jorden og bredså rundt om træerne og rive det igen for at dække frøene..

som sagt såede jeg vinterrug sidste år og ca. 2 måneder efter (starten af januar) så jordstykket sådan her ud:
4.bp.blogspot.com/-DzLkkVtAT78/Uty0rh49y6I/AAAAAAAACno/5Hq-VCpcHYw/s1600/SAM_1681_result.JPG

jeg havde heller ingen problemmer med at fuglene spiste de frø som ikke kom ordenligt ned i jorden, det meste spirede..

Søren Duun

jeg indrømmer gerne at det måske var en lidt mild vinter sidste år og det derfor var muligt at så i starten af november, og jeg dækkede måske enda med fiberdug..
men hvis jeg er omhyggelig med harven og riven kan jeg måske få de fleste frø ned i jorden og de vil klare sig bedre mod frost og fugle..

jeg syntes det er et forsøg værd.. og hvis det skulle gå så galt at intet kommer op så er det kun omkring 400-500 kr. som er tabt i frø, men så er jorden da løsnet og store jordklumper frostsprukne og jorden er i bedre stand til at så til foråret..

Ok, det ser godt ud på billedet , jeg så det for mig at fuglene ville tage det meste men hvis du kan få så fint et dække er der ingen problemer . Så bare klø på.

Søren Duun

ja men det med fuglene må vi se.. jeg mener nemlig jeg brugte fiberdug i starten indtil frøene var spiret så det har nok redet dem fra fuglene..

men ellers må jeg sætte et fugleskremsel op og lidt forskelligt.. hvor lang tid tror du det tager før de spirer?

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Mig bekendt, spirer frø langsommere, når det er koldt. Sidste år var det jo nærmest forår hele vinteren.
Og vejret kan man jo ikke spå om... til tider er det jo så koldt, at vintersæden dør i løbet af vinteren, og sådan en vinter får du nok ikke den ønskede vækst og rodudvikling.

Men du må jo tage chancen.

Frank Chr.

ja det kunne jeg måske godt men min far som havde jordstykket før har sagt at den gode jord kan være i meget forskellige dybder og nogle steder måske 4 meter nede under jorden..
og jeg tror heller ikke den gode jord forblev et intakt lag, fordi det hele er jævnet med gummiged og det er jo sikkert blevet blandet godt sammen i en stor pærevælling det hele og bagefter blevet dækket med ydeligere undergrunds jord.

men jeg kan da prøve at grave nogle huller og se hvordan jordlagene ser ud rundt omkring og prøve og kortlægge det.. men hvad koster sådan noget dybdepløjning og hvor dybt går den ned?

Freya Grossmann

ja du har ret i at det er en chance at tage..
jeg vil bare prøve at gøre mit bedste for at helbrede jorden så hurtigt som muligt, så det kan ihvertfald ikke skade at prøve med vinterrug allerede i år..

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Frank Chr.

når du siger tilføre ny muldlag mener du så at importere god jord udefra eller at opbygge jorden ved hjælp af grøngødning..

ja har overvejet kløver men det bliver først næste år.. tror det eneste som kan gro nu her er vinterrug..

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Frank Chr.

ja jeg tror jeg ser rugen som en kortlægning over hvor der skal forbedres..

men er det ikke nemmere at tilføre nogle små mængder kompost og blande det i jorden end at erstatte jorden med store mængder ny jord..?

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Daniel G.

Startede du ikke med at skrive at stykket er 1,4 ha.(14000 m2)

Der er et eller andet galt. Det billede, du linker til passer ikke til den arealstørrelse.

Hej Daniel G.

Der vil med det sene såtidspunkt (hvor jordtemperaturen må forventes at være faldet til ca 10 grader) komme til at ske en langsom og mindre sikker fremspiring af din rug - derfor vil du ikke kunne få et præcist billede af forholdene i muldlaget på din mark på baggrund af et eller to års dyrkning.

Men selvfølgelig skal du da gøre forsøget ! Hver eneste gang et stykke jord (stort eller lille) tages ud af muldforringende drift og der startes med valg af dyrkningsmetoder, som føres til mulddannelse er der al mulig god grund til at glæde sig!

UNCTAD rapporten "Wake up before it is too late" er god læsning, når nogen fortæller, at det er besværligt eller måske umuligt at holde gang i en bedre forvaltning af livsgrundlaget på kloden.
Og skulle lang rejsetid - eller regnvejr ;-) - betyde læsetid er der en kort artikel med mange kildehenvisninger her:
www.biodynamisk.dk/dokumenter/GH-2_2010_jordens%20Muld.pdf

Held og lykke med rugmarken og alt, der følger efter !

Venlig hilsen fra
Lone

Tilde P

det billede jeg linkede til er den have jeg havde sidste år og den var omkring 50 m2.. har ikke længere den have, men nu har jeg et nyt stykke jord på 1,4 hektar..

Lone Brems

tak for dine links.. nu hvor vi snakker om biodynamisk så er jeg faktisk i praktik på en biodynamisk går lige pt. og havde også tænkt på at sprøjte præparatet 500 udover marken før såning..

Hvis du sprøjter præparatet 500 (glutaminsyre) på jorden, er der fare for forurening af grundvandet med AMPA.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Hans, hvordan kommer du nu frem til, at få kg gæret kolort fra det biodynamiske præparat omdannes til skadelige stoffer?

Så vidt jeg ved, er tale om kolort i et kohorn, som lagres i måneder og påstås at have en gavnlig effekt, bl.a. via påvirkning fra kosmos, som Frank påpeger. Det færdiglagrede / gærede kolort opblandes siden i vand under stærk fortynding og udspredes på jorden, hvor det skulle have en gavnlig effekt på mikrolivet.

Har for nylig set filmen "Så meget godt i vente", hvor processen blev vist/ omtalt. Intet forurening her du - kun lidt Rudolf Steiner, som jeg ikke selv helt begriber, når jeg en gang imellem prøver til med relevant litteratur....Rudolf Steiner eller ej - en fantastisk klog mand ham Niels, på gården – Thorshøjgaard.

For at løfte sagligheden om de biodynamiske præparater, kan interesserede læse her:

www.biodynamisk.dk/sider/dyrkning.html#Anchor-35882

og selv konstatere, at al tale om forurening fra de biodynamiske præparater, er sludder og vrøvl.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Præparatet 500 er glutamin, som er en aminosyre og kan købes mange steder.

AMPA, som er fundet i grundvand, er nedbrydningsprodukt af flere forskellige aminosyrer bl.a. glutaminsyre, fosfonater fra opvaskemidler og glypfosat fra forskellige ukrudtsmidler.
Laboratorier kan ikke afgøre hvor det fundne AMPA stammer fra.

Tilde P

jeg tror vi snakker om to forskellige ting..
præparatet 500 også kaldes "humus præparatet" er ganske enkelt frisk ko lort fra en ung ko stoppet ned i et kohorn og gravet ned i jorden vinteren over.. intet andet end ko lort som er komposteret..

jeg ved ikke om det har nogen virkning men jeg syntes det er interessant og det kan ihvertfald ikke skade at prøve det..

det er rigtig som Tom siger..

Fantastisk hvis nogen vil give 400.00 kr for 1 kg kolort. Og så er det uden moms og fragt og mere, hvis det er i mindre portioner.
Så har man vist for mange penge

Tilde P

det optimale er hvis den biodynamiske landmand selv kan producere præparaterne med egne ko horn og ko lort og på egen grund, men ikke alle har mullighed eller tid til det..

jeg får dog en lille portion gratis af min arbejdsgiver.. der skal kun bruges en lille mængde per hektar

som sagt ved jeg ikke om jeg skal tro på det.. der er lidt væk fra vores moderne måde og tænke på, men vil give det en chance

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Frank Chr.

jeg er i tvivl om man kan bruge horn fra andre dyr for det er vist noget med at f.eks. horn fra en tyr ikke er optimalt men at det skal være en hunkønnet ko (men nu er alle køer jo også hun-kønnet)

Det handler om den astrale indstråling. Kontakten til stjerner og planeter. Ikke om noget andet. Derfor kun køer.

Min veninde spurgte engang på en markvandring, hvor mange kohorn, man skulle bruge pr. Hektar. Landmanden så helt mærkelig ud i hovedet over spørgsmålet. Det er der ingen vejledninger om...

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@Frank

Måske kunne man buge tågehorn i stedet :-)
Jeg har valgt, at det bare er mig der ikke forstår teorien.

Er sikker på, at Niels Stokholm vil mene at et tågehorn vil forstyrre planternes vækst i en sådan grad, at man vil kunne se misvækst, haha.

Han mente ikke, jeg kunne høre rockmusik på den transportable båndoptager (det var i 1993), mens jeg høstede løg... For løgenes skyld...

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Freya Grossmann

har du arbejdet ved Niels Stokholm ?

jeg kunne godt tænke mig at arbejde der også.. jeg snakkede med ham omkring praktik i januar men han ringede aldrig tilbage..

med hensyn til antal kohorn pr. hektar så er der nogle vejledninger ifølge min arbejdsgiver, men der skulle vist være forskellige menninger omkring det..

Ja, Daniel - var der i 1993-1994 og startede min Øko-karriere i hans gulerodsmark.

Han kan sandsynligvis ikke blive godkendt til praktikplads, da der er kommet strengere krav til lønninger. Og nej, jeg vil ikke anbefale nogen at arbejde der.
Se filmen som Tom refererer til, så ved du hvorfor...

Freya Grossmann

jeg syntes det er mærkeligt at vores mulligheder for at uddanne os inden for noget som er bæredygtigt bliver indskrænket af strengere krav..

jeg kunne for eksempel ikke finde nogen praktikplads som jeg syntes om i Danmark, for dem som var interessante for mig havde ikke ret til at have praktikanter.. så derfor tog jeg til Norge..

jeg vil se filmen når jeg får mulighed for det..