Nye frugttræer

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Iltfattig kompost:
Ja, hvis der ikke er ilt til stede vil den kemiske proces (omsætning) kunne afgive kedelige (giftige) stoffer som HS og andre svovlforbindelser (der lugter grimt- og er giftige), og forskellige kvælstofforbindelser er heller ikke lige sunde at indånde.

Men normalt er kompost vel ret omsat, og sigtet (harpet) på en eller anden måde før brug. Så medmindre du ligefrem står og hopper på det/stamper det, så vil der være adgang for ilt. Også er der äerob omsætning, der normalt er ret fredelig.

Anäerob-omsætning er det, der laver ting, der lugter (HS fx).

Det lyder underligt! Men nu er planteskolefolk nok ikke ligefrem uddannede biokemikere/biologer, så det ville jeg springe op og falde ned på. Altså bare ikke på komposten. ;-D

Mvh
Tine- det med grundstammer kan jeg ikke huske

Men hvis de bruger sand, så kan det måske være grunden til, at jorden "pakker"- og bliver for tæt?

Jeg bruger grus til den stive lerjord i bunden for, at jorden får en bedre struktur. Ler er jo meget finkornet- og bliver plastisk ved tilførsel af vand, så der kan man -måske (!) godt "tabe" noget af ilten. Men det lyder underligt.

Hvad godt skulle sandet gøre?
Jeg kender en gartner, og sand har hun aldrig sagt noget om. Jo, at det ikke er godt til burfugle...

Mvh
Tine- ja med det foredrag, er det da forståeligt, du har glemt ALT om grundstammerne. ;-)

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Vedr. sand! Når en ægte jyde snakker om sand er materialet mere grovkornet end når en sjællænder snakker om sand. Jeg plejer at sige det på den måde, når jyder snakker om sand er det bakkegrus på sjællandsk.

Jeg har i 30 år siddet i diverse læplantningslaug. Her anvender vi, hvor det er tilladt, reolpløjning. Det vil sige at al overjorden (ofte med store mængder organisk materiale) lægges ned i en dybde på 15-30 cm, medens råjorden kommer op i de øverste 0-15 cm. Efter al den snak I har her skulle det jo være giftigt for planterne, men det er der altså nogen som ikke har fortalt dem. De nye læplanter bliver efter et par år typisk 2-3 gange højere i reolpløjet jord end i jord, hvor der er pløjet på almindelig vis. Vel nok fordi næringen ligger i de lag, hvor rødderne skal have fat og da der ingen ukrudtsfrø er i råjorden forbliver ukrudtstrykket lavt.

Vedr. grundstammer så giver MM 106 og M7 træer i ca. 70% størrelse i forhold til vildstamme (normal), M 26 giver ca. 50% størrelse og M 9 ca. 40% størrelse. Æbler på vildstamme giver som regel de sundeste og længst levende træer.

Til pærer vil jeg ikke bruge andet end vildpære.

@Wily
Ja, begreberne sand og grus er virkelig diffuse, så der skal man være helt på samme bølgelængde, når der tales! For mig er sand lig strandsand og grus er lig forskellige bakkematerialer, mens biologen omtaler ørredens gydebanker med sten på størrelse med perlesten og nøddesten, som grus!

@Frank
Hvis du i et plantehul hælder let omsætteligt organisk materiale i _store mængder_, f.eks. græsafklip eller friske grønne plantedele, så vil du kunne slå et nyplantet træ ihjel, især på grund af den iltmangel der opstår i plantejorden, når det organiske materiale omsættes.

"Iltfattig kompost" er et eller andet hjemmestrikket ord, som nogen har fundet på - aner ikke hvordan man skulle producere noget sådant, en overvandet kompostbunke måske?

Jeg blander altid god omsat kompost - evt. kommunekompost - med den opgravede jord fra plantehullet. Overskudsjorden som derved opstår bruger jeg til at forme en vold rundt om planten, så jeg kan vande en god portion uden at skulle stå og vente på, at det siver ned eller det løber alle mulige andre steder hen :)

Med andre ord, så skal man bære sig helt atypisk (tankeløst?) ad, hvis tilførsel af kompost til plantejorden skal give et negativt resultat.

Der, hvor jeg tror det oftest går galt ved træplantning eller plantning af større planter generelt, er, at der ikke lægges den nødvendige energi i gravearbejdet i dybden, herunder sikring af dræn.

Iltfattig kompost er noget med anaerob kompostering. Kendes også fra fx gylle.
Det er også noget med kvælstoffet???. Hvis der er ilt, dannes NOx'er, fx NO3 (nitrat). Uden ilt NH3 (ammoniak) eller NH4 (ammonium).
Der kan også være frit kvælstof N2... Pyha - skal ikke ikke lige kloge mig på kemien...

Mange af stofferne er gasser og kan ikke optages i planter, men fiser mod himlen, men forureningen fra et æblehul er nok begrænset...

Hvorfor ikke bare ligge komposten rundt om æbletræerne efter at de er plantet, så undgår man ulykker....

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@Freya

Kompostering er pr. definition en aerob proces.

Det anaerobe modstykke er gæring (biogasreaktoren, vinballonen, for at nævne to nyttige eksempler).

Anaerobe forhold under kompostering antyder en mislykket/ ikke optimal kompostering.

Sjovt, at det hedder grusgrav på jysk - det burde jo hedde sandgrav :)

Jeg er vokset op med en sandgrav på ejendommen. Her hentede vi grus til vejen. Jysk er ikke bare jysk!

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

jeg henter kommunekompost hvert år når der er gratis afhentning så lader jej det ligge til året efter så er helt færdiggæret og kan bruges til alt

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.