Forum

En kommentar

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Ole Nielsen, 10. august 2004 kl. 10.56

Det foreløbige resultat af den prisværdige undersøgelse, som redaktionen af Havenyt har søsat med henblik på en kortlægning af den reelle rolle som skadevolder snegle (herunder den ibiriske skovsnegl) spiller, er særdeles glædeligt.

Jeg erkender, at 357 stemme-afgivere indtil nu næppe er repræsentative for situationen i det danske ganske land, men de giver -tror jeg- statistisk set en vis sandsynlighed for et nogenlunde retvisende billede.

Færre end en femtedel af de foreløbige deltagere har peget på snegle som en væsentlig skadevolder i haven.

Mine køkkenhave-aktiviteter omfatter blandt andet et engnært område med den pågældende snegl rigt repræsenteret.

Jeg har i begyndelsen af dette år observeret adskillige skovsnegle/dræbersnegle parkeret i toppen af overvintrede porrer, og jeg har i år set de pågældende snegle i kartoffeltoppe.

Men jeg har på trods heraf stort set ikke noteret egentligt skader på mine afgrøder.

Derfor tror jeg, at undersøgelsen giver et reelt billede.

Med venlig hilsen

Ole Nielsen

Nyt svar til emnet »En kommentar«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > En kommentar

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider