Skrevet af: Kim Sejersen, 14. november 2014 kl. 12.01
Hej med jer godtfolk!
Jeg har brug for hjælp til at vælge et redskabsskur. Jeg er ikke sikker på om jeg skal vælge at bygge det selv (sikkert det billigste), bestille en tømrer til opgaven og selv være med til at tegne det - eller bestille alle delene og selv samle det over en dags tid. Tjek f.eks her: byg-selv.info/redskabsskur-trae/.
Er der nogen af jer, der har noget erfaring med de dersens samlesæts huse? Jeg kender selv en række håndværkere, så det valg bliver let at træffe. Jeg har iøvrigt adspurgt dem omkring samlesæts husene, og de siger, at kvaliteten ikke altid er i top. Om de siger det fordi, de vil tjene penge selv på opgaven, ved jeg ikke. At bygge det selv bliver en kamp og desuden bliver det svært at håndtere et så stort projekt alene.
Har I nogle tanker omkring dette som jeg kan bruge til hjælp?
Det ville jeg blive glad for!
Venlig hilsen Kim S.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 14. november 2014 kl. 18.55
Hej Kim
Vi har for snart mere end 10 år siden bygget et kombineret brændeskur. Det er formet som et digitalt S. Ud mod haven gemmer vi brændet, fordi det ser pænt ud. Den lukkede side mod haven er åben bagtil. Her er der plads til trillebør, redskaber og andet "skrammel". Taget blev lavet af Fastlock plader, som var tilovers efter at vores overdækkede terasse fløj af under orkanen. Måske var det en ide til dig. Du skriver ikke om det skal være lukket.
Ingeborg
Skrevet af: K. Langgaard, 17. november 2014 kl. 0.41
Hej Kim
Vi er glade for et samlesæt købt i enten silvan eller bauhaus, det var ret enkelt at samle og har stået fint de sidste 5år, det virker holdbart og godt.
Vh K. L.
Skrevet af: Kim Sejersen, 17. november 2014 kl. 11.04
Super lækkert digitalt S skur. Det ser rent faktisk vældig flot ud til haven. Dog skal mit redskabsskur være lukket og ikke have brænde liggende.
Tak for anbefaling - 5 år er længe, hvis der intet bøvl har været.
Mvh Kim S.
Skrevet af: Tine Horsum, 25. november 2014 kl. 6.28
Det kommer meget an på behov og- hvor mange penge, man kan kaste efter det. Saml-selv er måske billigst, men i det lange løb måske ikke.
Vi fik for et par år siden lavet et "skraldespandeskjul" af en landskabsgartner. Det er pænt, og vi er meget tilfredse (den grønne spand står ud til vejen, og er indtil videre ikke blæst om i stormvejr).
På min (lange) ønskeliste står et redskabsskur, der er mindst i to dele- heraf den ene isoleret. Så man kan opbevare ting *frostfrit* og uden *kondens*- aka rustne ting.
Maskinværktøj vil jeg gerne kunne opbevare frostfrit- og løg mv.
Og potteplanter, der skal stå lyst og køligt om vinteren.
Men hvis dit behov bare er et sted at have håndredskaber, trillebør og haveslange + det løse, så er et "håndtegnet" skur nok rigeligt kostbart.
Men nu bor jeg også uden kælder/opbevaringsrum.
Tænk over det- og fortæl meget gerne, hvad du kom frem til! (Y)
Mvh
Tine- med alle idéerne- men uden pengene.... :-)
Skrevet af: M. Poulsen, 26. december 2014 kl. 13.14
Slettet af administrator 21. marts 2015 kl. 10.35.
Skrevet af: Lars Holt, 29. december 2014 kl. 20.03
Samlesæt er typisk lavet af en mere spinkel dimension, end du selv ville vælge.
Jeg har senest bygget mit hønsehus 2,44*2,44m. Det er lagt på en ramme af trykimprægnerede stolper 100*100mm, og er støbt fast i hjørnerne, så det ikke flyver væk.
Det er isoleret med 100 mm rockwool, men det er absolut ikke frostfrit.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.