Skrevet af: Erik Birch Hansen, 11. januar 2015 kl. 21.54
Godaften.
Jeg er ny her på havenyt og jeg er sikker på at der er hjælp at hente.
Har google't på min situation men der er ikke nogen resultater der passer til det jeg mangler svar på.
Jeg er nødt til at flytte 25 thuja fra en leje bolig til en ny bolig som konen og jeg har købt.
Flytningen af disse thuja kommer til at foregå i tidsrummet midt i januar til sidst i februar.
Har været ude og stikke spaden i jorden omkring en og det kan sagtens lade sig gøre at få dem op trods 3 år i jorden.
De er nu blevet 2.5 m. høje.
Er de for sarte til at jeg skærer toppen af så de er 1.80 m. høje og graver dem op her i januar - februar, læsser dem og skynder mig at plante dem igen?
Har også 18 stk. laurbær - kirsebær, kan de også flyttes på samme tidspunkt?
Vi bor i Normandiet i Frankrig, men jeg regner med at thuja skal behandles her som i Danmark. Også selvom der er en forskel i klimaet.
Tak på forhånd!
Skrevet af: Tine Horsum, 12. januar 2015 kl. 0.11
Jeg vil ikke anbefale det.
Hvis man skal flytte planter, skal de "rodstikkes" i meget god tid (= et år før ). Men I kan jo prøve- og slår de ikke an- ville jeg købe nye- til det ny sted. Er der en særlig grund?
Jeg kunne forstå, hvis det var roser- men thuja og laurbær der på de kanter vel er som liguster her noget nordligere..?
Men pøj p'j med det.
Mvh
Pinny
Skrevet af: Freya Grossmann, 12. januar 2015 kl. 7.57
Ift. at I bor i Frankrig, så skal du i hvert fald sikre, at planterne ikke tørrer ud i foråret og sommeren.
Omvendt er Nordmandiet jo ikke så tørt som i Middelhavsegnene.
Men det værste, der kan ske er jo, at arbejdet er soikdt, og at I må købe nye.
Held og lykke med projektet.
Skrevet af: Lars Holt, 12. januar 2015 kl. 8.19
Når planterne kun er 3 år gamle, skulle de kunne klare en flytning uden forudgående rodstikning.
Men der skal en stor klump med hver. Og så skal de passes godt i den første tid.
Du skal ikke klippe dem ned, medmindre du vedvarende vil holde dem i hækhøjde.
Skrevet af: Erik Birch Hansen, 12. januar 2015 kl. 9.40
Jeg fandt lidt mere om emnet på et svensk forum og en dansk planteskole som skriver at selv ældre planter er nemme at flytte pga. rodklumpen.
Jeg kan ikke huske "efternavnet" på denne type thuja men den er ikke så tæt som de thuja jeg har set billeder af på nettet.
Og det passer med det Lars Holt skriver i svaret, hvilket jo er positivt.
Så må jeg håbe at det ikke er et problem at flytte dem i januar - februar.
Jeg har tænkt mig at skære dem ned til 1.80 m. i højden da de skal bruges til hæk.
Normandiet er frodig da det regner gennemsnitligt mere end i andre regioner.
Lige for tiden regner det meget og det vil udnytte.
Jorden de bliver plantet i er fugtig muldjord, hvorimod de står i lerjord lige nu.
Er faktisk ret hårdføre og har ikke fået brune grene selv om lerjorden har været tør og stenhård om sommeren hvor det har været 30-35 C. i perioder.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.