Forum

Ny græsplæne under vand

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Kasper Hesselbjerg A., 30. januar 2015 kl. 14.03

Hej

I foråret 2014 såede vi ny græsplæne efter at have vendt og revet jorden, og den nåede at blive ret flot i efteråret.

Efter der har ligget et godt lag sne på græsset den seneste tid, er der kommet en del vand i haven, og vores nye græsplæne ligner en rismark nogle steder. Det er i venstre side af haven ved træet og hele vejen langs foden af den lille bakke, der er vand.
Det er jo for det første ikke særligt spændende at kigge på nu, men jeg er især bekymret for hvordan mit græs ser ud, når vinteren er omme.

Hvordan kommer jeg dette problem til livs på den smarteste måde? Skal jeg rive noget grus ud, der hvor der ligger vand, eller skal jeg smide mere jord på? Eller noget helt andet?

Mit store ønske er at få en helt tæt og "golf-agtig" plæne.

Vh. Kasper

1 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kasper Hesselbjerg A., 30. januar 2015 kl. 14.04

Et billede mere

2 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kasper Hesselbjerg A., 30. januar 2015 kl. 14.05

Og et sidste

3 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vibeke Dyrst, 30. januar 2015 kl. 14.12

Din græsplæne ligger, hvad der ser ud til at være 1 m under niveau med marken på den anden side. Der vil altid i våde perioder samle sig vand der, uanset hvor meget grus du river ud.
Det, du kan gøre er at etablere et bassin til opsamling af regnvand.
Hvis du lader arealet omkring skråne let ned mod bassinet, kan du i det mindste styre, hvor vandet kommer til at ligge, og måske forhindre at din hæk og dine træer lider druknedøden på sigt.

4 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vibeke Dyrst, 30. januar 2015 kl. 14.27

En anden forklaring/mulighed nok i kombination med ovenstående, kan selvfølgelig være, at din jord ikke er porøs nok til at vandet kan trænge ned og dermed væk....Her er det noget med at banke huller ned gennem et evt. faststampet lerlag, men det ved jeg ikke nok om.

5 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tilde P., 30. januar 2015 kl. 14.44

Er der skygge der hvor der står vand, så der måske er en skal frost som vandet ikke kan komme igennem?
I det tilfælde hjælper det med at banke en 10mm jernstang igennem det frosne et par steder.

Hvis der er en "køresål", kan det også hjælpe med jernstangen.

Og så er græs ret robust overfor kortvarige oversvømmelser.

6 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 30. januar 2015 kl. 15.43

Nu har vi jo også fået en hulens masse regn et par måneder.
Et godt gammelt råd er, at lave mange huller med en grev så vandet kan trænge ned. Træet og hækken ser ikke ud til at lide overlast, men det er måske en vandgran. Tildes råd med en jernstang er også godt.

7 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kasper Hesselbjerg A., 30. januar 2015 kl. 15.49

Tak for jeres inputs!

Kan godt se fidusen i at samle regnvandet i et bassin, men vores have er meget lille, så et bassin vil komme til at optage for meget plads.

Vi vendte jo al jorden i forbindelse med såning i foråret sidste år, hvor vi var et spadestik nede, så man skulle tro, at den er ret porøs over det hele. Men om der er et hårdt lag længere nede ved jeg ikke?

Jeg må prøve at lave nogle huller - måske en komination af mindre huller med en grev og nogle større huller med en jernstang fordelt lidt rundt?

8 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kasper Hesselbjerg A., 30. januar 2015 kl. 16.13

Nu har jeg været ude og banke et par huller med en ca. 10 mm jernstang, og jorden var faktisk hårdere langs hækken, hvor der er meget vand. Og mht. skygge så ja, der er en del skygge langs hækken og under træet. Men ca. midt på græsset, hvor der også er meget vand er der ingen skygge. Jeg må ud og lave nogle flere huller i morgen.

Men lige der langs hækken er der en lille fordybning. Hvis jeg vil hæve det, så det er i niveau med resten af græsset, hvordan gør jeg så det? Om end det ikke løser vandproblemet så for syns skyld :-)

9 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tilde P., 30. januar 2015 kl. 17.19

En lille ting du skal være opmærksom på, hvis du fylder jord på:
Mange træer bryder sig bestemt ikke om at få ekstra jord op omkring stammen. Bare 8-10 cm kan være nok til at træet skranter og måske med tiden går helt ud.

10 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 31. januar 2015 kl. 5.27

Hvis problemet er, at det sekundære vandspejl står meget højt, så kan man da banke lige så mange huller man lyster uden at det får nogen som helst effekt.
Prøv at grave et lille dybt hul i et hjørne (hvor der ikke står klart vand) og se så om der trænger vand op i hullet. Hvis det er tilfældet, så fold dine hænder og be' pænt om, at din græsplæne klarer mosten.
Men fortvivl ikke for tidligt. Det behøver jo ikke at betyde, at der er vådt andet end i kortere perioder, og græsset er trods alt ret hårdført.

11 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mette Lund, 31. januar 2015 kl. 7.24

Hvis der trænger vand op, når du graver et hul, så ville jeg ærlig talt være mere bekymret for mit hus. Så er der måske ikke dræneret godt nok. Ked af at sige det, men i disse regnfulde tider så....

12 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henry G., 31. januar 2015 kl. 9.48

Hej Kasper dit problem er at der hvor vandet står, har jorden måske "sat" sig mere end resten af arealet, eller der var en fordybning i forvejen, og hele græsplænens vand vil altid løbe til det dybeste sted. Du skal ikke gøre noget nu, andet end at undgå al færdsel på plænen, når foråret kommer kan du, når du har slået græsset én gang, fylde 10 - 15mm 0/2 vasket sand i fordybningen, dette gøres måske hver 2 - 3 uge alt efter hvor meget græsset gror, men fyld kun op til samme højde som den omliggende jordhøjde. Henry G.

13 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kasper Hesselbjerg A., 31. januar 2015 kl. 10.02

Mange tak for de gode svar.

Henry, hvis jorden har sat sig, kan det så ikke være en god idé at lave nogle huller på nu, som beskrevet herover, så noget af vandet kan komme væk fra græsset?

14 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 31. januar 2015 kl. 11.06

Nu ved jeg så ikke, hvad der er sket med din jord, er det nybyggeri kan jorden være "pakket"- og her skal man så grubbe, men nu ser det der træ ud til at have været der i nogen år. (Det ville jeg personligt være mere bange for, om det "drukner" (i virkeligheden ville det dø af kvælning: Der kommer ikke ilt ned til rødderne)

Og ja: Det har været en våd vinter/efterår, hos os har vi dog ikke blankt vand, men vores græsstier er rimeligt fedtede (for ikke at sige skideglatte og mudrede).

Vand løber derhen, hvor det kan! Hvis det er et tilbagevendende problem, så ville jeg lave et regnvandsbassin. Hvor jeg bor er der faktisk en (privat) golfbane med flere små vandhuller, som gør den noget mere sjov at se på (og naturmæssigt mere rig) end golfbaneplæner... Der er flere arter sumpgræsser man kan have i sådan et bassin- og også blomsterplanter.

Plæner er faktisk det kedeligte og mest energiforbrugende, man kan have som have! (Stiger af kæphesten).

En anden løsning kunne være at plante træer- elletræer kan lide at stå fugtigt og bliver ikke store. Birk (bliver høj og stor) og så er der pil. Fx hængepil de er ikke så slemme til at lave rodskud, og de har en pæn vækstform uden at blive kæmpestore (og kan beskæres).

Men se nu om, det er et problem!

15 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 1. februar 2015 kl. 9.22

Inden i nu alle sammen går helt i selvsving med råd om grus og topdressing m.v. så læs lige Kaspers indlæg igen.
Kasper skriver jo bl.a. "der har ligget et godt lag sne på græsset den seneste tid" og indlægget er skrevet 30. januar, så det er vel mest sandsynligt, dels at der er tale om en del smeltevand og dels kan der stadig være lidt frost i jorden, og så er det nu ikke ualmindeligt med lidt kortvarige vandansamlinger i lavninger. Jeg vil æde min gamle hat på, at vandet forsvinder igen uden at forvolde nævneværdig skade. Hvis det var et mere permanent problem lige der, så var både hækplanter og træ da for længst gået til.
Jeg ser det da år efter år, at der kan stå lidt smeltevand, ikke mindst lige efter tøbrud, men græsser gror da videre som om intet var hændt.
Og hvis endelig Kasper skal løse problemet med "topdressing" så skal topdressingen vist være godt en meter tyk (eller høj) for så vidt jeg kan se, så ligger Kaspers have ca. så meget under det omgivende terræn!

16 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henning Rolapp, 2. februar 2015 kl. 14.13

Hej Casper.
Problemet ved stående vand i haven eller på græsplænen er, at det er en SELVFORSTÆRKENDE PROCES .
Jord komprimerer især de steder hvor der samles overflade vand, for vand virker jo som smørelse på jordpartiklerne så de pakker særlig sammen. Af samme årsag skal du altid undgå at gå for meget på en våd plæne eller jordstykker.
Desuden drukner orme og andet småkravl, så jorden bliver en død jord.
Med eller uden vand så presser tyngdekraften og faldende regndråber jorden mere og mere sammen, hvis vi da ikke havde orme og andet småkravl til at splitte det ad igen. Så derfor pas på de små levende væsner i din jord.

Sænk ambitionsniveauet med en ”golfplæne”. Tag lidt naturligt på problemet.
Find først ud af om det vintergrundvandet der står så højt, det tror jeg dog næppe.
Brug et jordbor og find ud af om ”grundvandet” er i samme niveau andre steder på din grund eller hos naboen. Hvis der er rimelige niveauforskelle så kan du sikkert overkomme dit nuværende problem på en naturlig måde.

Vedlægger nogle link til relevante ting jeg har skrevet her i Havenyt:
www.havenyt.dk/forum/kommentarer/14115.html
www.havenyt.dk/forum/kommentarer/11164.html
www.havenyt.dk/forum/dyrkningsmetoder/14297.html

Nyt svar til emnet »Ny græsplæne under vand«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Ny græsplæne under vand

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider