Skrevet af: Ingeborg Hansen, 1. april 2015 kl. 8.54
Aprilsnar?
ingeborg 😜
Skrevet af: Jette J., 1. april 2015 kl. 9.48
Ha ha. Jeg hoppede i. Men låner så lige tråden da jeg håbede det var det her det handlede om. Ved i om der findes en app til iPhone der spiller sammen med et udendørs termometer, så jeg på min iPhone,kan aflæse feks temperatur, luftfugtighed osv. I mit drivhus
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 1. april 2015 kl. 10.35
Hej Jette
I stedet for 😜 skulle der have været en smiley, som "programmet" så desværre ikke kan kapere at omsætte. Det ville nu have været en god ide - om vi kunne krydre vore indlæg med en passende smiley, når nu vi ikke kan se hinanden, når vi skriver med et blink i øjet. :-)- eller er p-sure.
Ingeborg
Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 1. april 2015 kl. 18.26
Nu har jeg ikke en dyt forstand på hverken Smartphone eller iPhone ( har stadig en mega gammel Nokia), så forklar mig lige hvorfor indlægget skulle være en Aprilsnar :-) ;-)
Skrevet af: Tom Andersen, 1. april 2015 kl. 18.44
Det er skam ægte tiggeri :-)
Skrevet af: Anja Egeriis, 1. april 2015 kl. 19.32
Tom - det kan godt være, at du er træt af Praktisk Økologi, men det er altså også ret trættende at læse dine sure bemærkninger :)
Kan du ikke bare lade være, hvis du ikke har noget positivt at bidrage med?
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 1. april 2015 kl. 19.37
Hej Anne-Grethe Hansen
I ugebrevet HAVENYT står der følgende, som jeg tager mig den frihed at citere:
"Det er let midt i havearbejdet at hive smartphonen op af lommen og lige tjekke, hvornår man kan så ærter, hvornår man kan stikke lavendler osv. Eller hvad var det nu, der stod i Ugens Havenyt, at man kunne lave i den her uge? Men Havenyt er ikke særlig mobilvenlig, det er svært at navigere."
Altså, det der argumenteres for, tror jeg nok at de fleste ved inden de går i haven - i hvert tilfælde kan man have tjekket det uden at skulle tage en smartphone op af lommen med beskidte havefingre eller arbejdshandsker. Hvis vi ikke engang kan blive fri for internettet når vi skal rode i haven og slappe af med det, synes jeg at HAVENYT fungerer fint også uden mobilløsning. :-)
Derfor troede jeg virkelig at det var "aprilsnar" at bede om bidrag på ialt 10.000 kr. for at folk kan have smartphonen med i haven.
Skulle jeg bidrage med noget som helst, vil jeg foretrække en forumsløsning, hvor man lige kan tjekke sit indlæg inden man sender det, hvor man kan trække billeder tilbage, hvor man kan indsætte smileys - bare for at nævne noget.
Jeg vil ikke ofre 5 flade øre på en mobilløsning. Min smartphone er aldrig tændt, medmindre jeg skal bruge den når jeg er ude at strejfe og min gemal skal kunne kontakte mig.
Gad vide, hvor mange der kunne finde på at bruge en smartphone i haven til de ting der er nævnt? Lad os få en afstemning om det.
Ingeborg
Skrevet af: Jette J., 1. april 2015 kl. 20.12
@ingeborg
( en smiley der rødmer lidt ) jeg bruger min smartphone i haven....jeg kan godt lige finde på at Google et plante eller så tidspunkt, eller søge efter en bestemt sort, hvis jeg får en fiks ide. Nogen gange smider jeg mig også lige i en stol, og surfer alt muligt ligegyldigt eller besvarer en SMS, i mens jeg holder en velfortjent pause...Jeg ejer ikke en computer, så al min færden på internettet foregår på iPad eller iPhone. Jeg kender kun havenyts safari version, så har ingen mening om den er dårlig ift evt vindows. Jeg syns stadig at det var en go aprilsnar :-)
Skrevet af: Niels V., 1. april 2015 kl. 20.13
Jeg fatter ikke en brik af det her...
Noget med 10.000 og nogen der er sure?
Jeg syntes at aprisnar kan være noget af det sjoveste, men her føler jeg mig noget fortabt...
Smartphonen er et værktøj på linie med alle andre og hvis jeg har brug for den i forbindelse med havearbejdet, bruger jeg den da.
Skrevet af: Jette J., 1. april 2015 kl. 20.19
@ Niels
For mig bestod aprilsnaren i at ingen vil betale en dyt for noget de har i forvejen.... Jeg er fint ud tilfreds med hvad havnenyt kan bidrage med på min mobil, hvad enten jeg er i haven eller ligger og surfer i sofaen. Men kunne stadig godt tænke mig en app der spiller sammen med et udendørs termometer...
Ps. De sure skal du bare ignorere :-)
Skrevet af: Niels V., 1. april 2015 kl. 20.39
Ok
jeg tror måske at jeg er gået glip af en eller anden artikkel - jeg kan kun finde tråden her.
Du kan prøve at søge på wifi termometer.
Der findes bl.a. noget der hedder iCelcius.
Weber laver også nogle grill termometre til iPhone - det kunne måske også være en mulighed?
Skrevet af: Lone Nielsen, 1. april 2015 kl. 20.41
Hej Niels
du er ikke alene - har helt samme oplevelse - tænker, at der er et nyhedsbrev, vi ikke er tilmeldt :-)
Skrevet af: Jette J., 1. april 2015 kl. 21.10
Havenyt uge 14, School lidt ned i artiklen.
Skrevet af: Jette J., 1. april 2015 kl. 21.19
Tror jeg har fundet legetøjet iphoneguide.dk/tilbeh%C3%B8r/test-vejrstationen-netatmo/
Bare hvis andre skulle være interesserede :-)
Hører gerne fra jer hvis i kender den, om den er pengene værd eller ej.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 1. april 2015 kl. 22.43
Hej
Jeg har da intet imod smartphones, men kan ikke forestille mig at ret mange vil betale for at Havenyt bliver "mobilvenlig". Ikke fordi jeg har den store forstand på hvad det går ud på, men kan forestille mig at det kræver en omstilling at gå fra PC'ens bredformat til smartphones højformat, hvis det skal gøres læsevenlig.
Hvis man som Jette ikke har nogen PC og bruger sin iPhone til at surfe - kan jeg ikke forestille mig at man står i arbejdsdresset og midt i kartoffelbedet og lige vil slå noget op om f. eks. skurv. Før smartphonens tid var der nok ikke ret mange, som gik med havebiblioteket i lommen.
Jeg indrømmer, at jeg er stokkonservativ når det drejer sig om folks afhængighed af små mekaniske dimser, der forstyrrer døgnet rundt. (Iøvrigt er jeg IT-chef på et aktivitetscenter, har brugt PC siden 1986 og ejer både iMac, bærbar, iPad og en smartphone, så det er ikke af uvidenhed vedr. IT jeg vender tommelfingeren nedad for at gøre Havenyt mobilvenlig.
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 1. april 2015 kl. 23.25
Hej Jette
jeg studerede NETATMO lidt nærmere. Udendørs modulet er ikke vandtæt. om det så kan bruges i et drivhus?
Ingeborg
Skrevet af: Willy N, 1. april 2015 kl. 23.41
Smartphone kan på alle måder være et bidrag til minimere miljø belastningen. Kameraet i en Smartphone er væsentlig mindre miljøbelastende end f.eks. et spejlrefleks eller blot et almindeligt digitalt kamera.
Der er - som ovenfor beskrevet - en masse funktioner Smartphone kan anvendes til og som reducerer forbruget af materialer. Med f.eks. en app som S Note (Google Play Butik) kan man skrive direkte på skærmen med en pen. Notater kan slettes, gemmes eller sendes med mail (hvis man har Internetopkobling), sms m.m. Movie (video) kan optages i en bemærkelsesværdig kvalitet og ønsker man fuglestemmerne eller høre græsset gro, klare Smartphone også det.
Alt i ét og så alligevel ikke det hele. Selvfølgelig er den lille. For lille (for mig) til at skrive indlæg på (lange ;) eller se movie eller billeder på.
Men i haven er den sgu fantastisk (selvom jeg ikke bruger den til at "surfe" med).
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 2. april 2015 kl. 9.03
Hej Villy
jeg er helt enig med dig i dine betragtninger over smartphonens miljøvenlighed når det drejer sig om materiel belastning af miljøet. men når jeg ser på den menneskelige belastning er vi nået derhen, hvor brugen af smartphones udgør så stor en fare for afhængighed at børn og voksne får stress symptomer, når de ikke har smartphonen indenfor rækkevidde. Jeg synes at man er indskrænket i sin personlige frihed, når man kan kontaktes når som helst, hvor som helst. Børn der cykler med een hånd på styret og mobilos i den anden er lige så farlige som bilisten, der snakker i telefon................ eller lige surfer!
Jeg vil ikke bytte mit digitale eller spejlrefleks kameras billeder med IPad eller iPhone billeder, som kan være ret gode, men mangler dybdeskarphed.
Ingeborg
Skrevet af: Willy N, 2. april 2015 kl. 9.39
@Ingeborg
Smartphone har masser af dybdeskarphed. Faktisk ikke meget andet og det er problemet overfor spejlrefleks hvor dybdeskarpheden netop kan begrænses.
Jeg bruger den allermindst til telefoni og deler dine betragtninger om problemfelterne.
Undre mig over, at der absolut skal svares på alt her-og-nu og man ikke kan nyde telefonsvareren blot går i gang eller sms eller mail eller Skype tikker ind og man besvarer når man har tid og lejlighed.
Det er luksus overfor min opvækst uden telefonsvarer.
Skrevet af: Niels V., 2. april 2015 kl. 13.07
Om vi kan lide det eller ej, så går udviklingen i retningen af at mere og mere søgning på nettet sker fra mobile enheder.
Som det er beskrevet i nyhedsbrevet, har Google besluttet at nedprioritere sites, der ikke understøtter mobile enheder. Det vil sige at fremover, når en ny bruger skal undersøge noget, vil Havenyt.dk ikke længere dukke op som et af forslagene i Google og siden vil ikke få nye brugere.
Derfor er der meget stor fornuft i at investere i en mobilvenlig udgave og jeg kan kun anbefale at støtte op om indsamlingen og stoppe spekulationer om at det skulle være en aprilsnar...
Til redaktionen:
Jeg håber i får lavet udvidelsen så den bliver lige så effektiv som den eksisterende side.
Der er ikke mange sider på internettet, der loader lige så hurtigt som Havenyt.dk og samtidig har så relevant et indhold.
TAK!
Skrevet af: Karna Maj, 2. april 2015 kl. 13.31
Kære alle
Der var ikke en aprilsnar - men helt alvorlig ment.
Der er helt sikkert mange, som bruger en smartphone ude i haven til at hente informationer med. Især nye unge haveejere, som endnu ikke har så meget paratviden om havebrug.
Ja, Havenyt kan godt ses på mobilen, men vi gerne gøre det lettere at bruge Havenyt fremover på mobilen. Hvis brugerne også synes det, og støtter op om det.
Det drejer sig som Niels V. skriver ovenfor, så er Google i gang med at nedprioritere visning af søgeresultater for hjemmesider på mobil, hvis hjemmesiden ikke har en mobilløsning. De gør det over tid, men den 22. april strammer det det endnu engang. Og det er derfor, at vi lige nu går ud og spørger brugerne, om de vil støtte, at vi laver en mobilløsning.
Hvis man ikke ønsker at støtte dette tiltag, så lader man bare være. Men vi må jo se i øjenene, at det koster penge at opretholde og udvikle en så stor hjemmeside som Havenyt.dk. Vores annoncører yder det største økonomiske tilskud til driften. Uden dem, var Havenyt her ikke. Brugerne støtter også hvert år med ca. 40.000 kr til driften via gavebidrag, og det er vi rigtig glade for. Vi har hvert år et mindre underskud, som Landsforeningen Praktisk Økologis medlemmer dækker. Desuden yder forfattere og fotografer er uvurderligt stykke arbejde, da de stiller alt indhold gratis til rådighed.
Vi synes, at det er vigtigt, at Havenyt udvikles tidssvarende - og til det hører en mobilløsning.
Selvom det er påske har vi indtil nu modtaget 2400 kr til en mobilløsning.
Hvis du vil støtte mobilløsningen, kan du sende et gavebidrag her:
www.oekologi.dk/bestilling/gavebidrag/
Med venlig hilsen
Karna Maj, redaktør
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 2. april 2015 kl. 16.39
Kære Kana Maj
Undskyld, hvis jeg fik nogen til at tro mindre seriøst om mobilløsningstiltaget.
Umiddelbart forstår jeg ikke, hvad der er så dyrt ved at drive et Forum som dette, som jo er ret gammeldags og ikke særligt brugervenligt i opbygningen. Derfor kunne jeg ikke tro på at man vil bruge penge på en mobilløsning - i stedet for et mere brugervenligt Forum.
Tiden er også løbet fra denne opbygning.
Se for eksempel dette Forum, som betales af administratoren, som så har nogle moderatorer til at "luge" ud.
www.strickforum.de/forum/index.php
I Havenyt savner jeg følgende faciliteter:
1. Mulighed for at gennemse bidrag inden man sender.
2. Permanent log in - valgfrit - så man er fri for at taste hver gang.
3. Mulighed for at se billeder inden upload
Der er flere muligheder endnu - men disse 3 vil for mig være vigtigere end mobilløsningen.
Det lader til at der er mange, som slet ikke ser ugebrevet. Det må kunne gøres tydeligere at man kan abonnere på det.
Med venlig hilsen
Ingeborg
Skrevet af: Anja Egeriis, 2. april 2015 kl. 16.51
Man kan da bare gennemlæse sin tekst, inden man sender?
Og hvis man beder sin pc om at gemme login, skal man jo heller ikke taste hver gang...
Den sidste har jeg intet forhold til, men kan ikke se problemet med de to første.
Skrevet af: Vibeke Dyrst, 2. april 2015 kl. 17.55
Vedr. Smartphone, nægter jeg at anskaffe en og havde jeg en, ville jeg ikke slæbe den med i haven, af skræk for siden at skulle rode jord og kvasbunker igennem for at finde den, når jeg opdager, at jeg har tabt den.
Gad vide, hvad søgeoptimering koster i forhold til, at lave en mobilplatform?
Hvad angår nyhedsbrevet, så vælger jeg bevidst ikke at abonnere på det og så mange andre nyhedsbreve, fordi de drukner de rigtige mails i min indbakke.
Det betyder, at jeg må leve med ikke at få læst Havenyts nyhedsbrev, hver uge, selvom jeg ved, hvor jeg kan finde det...samt desuden, at føle mig som en undrende Moses ved det røde hav, når der dukker en tråd op som denne. -Jeg kunne virkelig ikke se, hvor aprilsnaren var, før den grundige forklaring kom fra Ingeborg.
Skrevet af: Karna Maj, 2. april 2015 kl. 19.00
Hej Vibeke
Jeg tror, at vi haveejere gør tingene på mange forskellige måder, det viser den her debat jo også. Der er også mangfoldighed i bedet med haveejere.
Derfor er det vel i orden for alle, at vi samler ind til den her opdatering. De, som bruger smartphone ude i haven og gerne vil have en forbedret adgang og visning på smartphone, kan give et bidrag. Og så kommer opdateringen, når vi har samlet nok penge ind.
Der er også andre ting, vi gerne vil opdatere, også nogle ting her i forum. Vi får jo løbende ønsker fra brugerne. De kommer på vores ønskeliste - og den er lang.
Vi laver løbende opdateringer. Vi har faktisk lige satset og lavet Markedspladsen, hvor annoncørerne får mulighed for at vise jer nye og interessante produkter, og vi forhåbentlig får flere annoncekroner ind, som vi kan bruge til atudvikle Havenyt for.
Og så vil jeg da lige sige, at nyhedsbrevet har den kvalitet, at man en gang om ugen får en opdatering på, hvad der er kommet af nye artikler, nye svar fra Eksperterne og en oversigt over nye og aktuelle havearrangemeter,
Med venlig hilsen
Karna Maj, redaktør
Skrevet af: Karna Maj, 2. april 2015 kl. 19.11
Søgeoptimering er at forsøge at råde båd på en dårlig programmeret side, som ikke respekterer Googles krav til en hjemmeside.
Vi har gjort virkelig meget for at programmere Havenyt, så vi overholder de krav fra Googles side, som er offentlig kendte. Derfor har vi ikke brug for at lave søgeoptimering for at komme højt i søgeresultaterne.
Men vi er nødt til at tilpasse os Googles krav, herunder at få lavet en mobilløsning, hvis ikke Havenyt skal ende længere nede i søgeresultaterne, når man søger på en mobil.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 2. april 2015 kl. 20.37
Hej Anja
Jeg kunne ikke drømme om at lade min PC gemme mine adgangskoder. Gæt hvorfor! Så har en evt. misbruger/hacker da adgangskoderne serveret på et fad. Det er godt nok ikke alle adgangskoder der er "følsomme", og jeg ville være ligeglad med om min adgangskode til HAVENYT blev hacket, men det er mit princip ikke at lade en PC gemme adgangskoder.
Nu skriver du jo sjældent særlig lange tekster, og forstår derfor måske ikke at det er træls at scrolle op og ned for at se, hvad man har skrevet. Det er forklaringen på mit ønske.
Ingeborg - og god påske!
Skrevet af: Anja Egeriis, 2. april 2015 kl. 21.31
Så følger du åbenbart ikke med i alt, hvad jeg skriver :) Og jeg opfatter det stadig ikke som et problem. Men det er jo ligegyldigt, hvad jeg mener - redaktionen tilpasser jo ønskerne i forhold til økonomien, og det er fint med mig.
Undskyld - men du kommer lige til at forklare mig, hvad du så mener med permanent login, hvis der ikke må gemmes koder til det?
Skrevet af: Vibeke Dyrst, 2. april 2015 kl. 22.13
Tak Karna, for uddybning, så fangede jeg den også :-)
Ærgerligt, at man skal lade sig koste rundt af teknikken på den måde. Håber der findes en løsning.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 2. april 2015 kl. 23.04
Hej Anja
permanent login - eller automatisk login gemmes jo et sted på PC'en og dette sted har en fast adresse/fil. Derfor skal man heller ikke gemme sine adgangskoder på en offentlig pc. for eksempel. Det er heller ikke smart, hvis man f. eks. sender sin PC til rep.
Ingeborg
Skrevet af: Anja Egeriis, 2. april 2015 kl. 23.32
Nu bliver jeg så forvirret på et højere plan...
Først skriver du, at du savner mulighed for et permanent login, men du vil af princip ikke gemme koder på pc'en - og det vil du så åbenbart alligevel, da et permanent login jo gør netop det?
Og ingen har da talt om offentlige pc'er, så hvorfor blande dem ind i det?
Nå - men det kan der vist ikke koges mere suppe på, jeg undrer mig bare videre i stilhed...
Skrevet af: Karna Maj, 3. april 2015 kl. 9.23
Kære Ingeborg
Jeg kan godt se, at jeg skulle have valgt en anden dag til at bede om bidrag til en mobilløsning. Men jeg tænkte ikke i aprilsnar - det har vi aldrig brugt på Havenyt. Her tænker vi have.
Havenyt er jo ikke kun et forum, men et meget stort site, hvor det faglige indhold med artikler, spørg eksperterne, Ugens Havenyt osv. vægtes højt. Og derfor er jeg ansat som redaktør på 25 timer (og arbejder friviligt oveni). Jeg holder også styr på annoncering, og udvikling af Havenyt. Vores budget er over 350.000 kr om året, men vi kører med underskud, og derfor kan jeg ikke love, hvornår der bliver penge til at forbedre forum. Vi knokler for at få havefirmaer til at annoncere - også for at give brugerne kendskab til flere af de rigtig mange firmaer på havebrugsområdet.
Dit ønske om en få en gennemse-funktion står højt på vores ønskeliste til forum.
Vi går meget op i sikkerhed, så derfor vil vi ikke ændre på login funktionen. Du kan ændre din kode selv, så den er let at huske. Hvordan du ellers omgås den, er dit valg.
Vi forsøger at få flere til at abonnere på nyhedsbrevet. Tallet stiger hele tiden, og vi er på lige godt 9.300 lige nu. Men her alle gøre en indsats ved at fortælle om det til jeres havevenner. Jeg skal prøve at gøre det tydeligere.
Mange hilsener
Karna
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 3. april 2015 kl. 12.24
Hej Anja
Der findes faktisk mennesker, som ikke ejer en PC - men bruger en pc på et aktivitetscenter eller på biblioteket. Fredericia kommune har yderligere sat nogle "Borger PC'ere" op et par steder og det er dem jeg mener med offentlige PC'ere.
Ingeborg
Skrevet af: Anja Egeriis, 3. april 2015 kl. 13.34
Jeg ved nu godt, hvad en offentlig pc er :) Det var bare ikke det, der var spørgsmålet...
Skrevet af: Tine Horsum, 9. april 2015 kl. 19.06
Forslaget er egentlig godt! Men: Jeg bruger aldrig mobil/tablet i haven: Det er umuligt at se ret meget på skærmen i dagslys.
For det andet: Jeg bruger Android/Mozilla-baserede gadgets.
For det tredje: De dyre dimser tåler superdårligt fugt/blive tabt- og skærmen ridser nemt. (Ja ja Apples har "gorillaglas"- og Sony har en håndværker-fon... Og?)
For det fjerde: Jeg hører radio i haven (P1), men det jeg laver, er ikke foreneligt med ledninger- og jeg hader ørepropper (er ørekrykkebruger bare ikke i haven). Så jeg har en gammel clockradio med 100 km forlængerkabel. Og nej: Det generer ikke mine naboer- de er på arbejde.
Men jeg ønsker "Havenyt" held & lykke med indsamlingen!
Hvad angår det faktuelle hurtige opslag: Så er bøger en meget god ting: De bruger ikke strøm- og er ikke afhængige af den der latterlige båndbredde, man har her i "Den grønne banan". Bøger er forresten glimragende CO2 lagre. :-)
Mvh
Tine- hvis nye tablet er god som spejl ude
Skrevet af: Tine Horsum, 9. april 2015 kl. 19.16
I øvrigt er GOOGLE- så langt ude, de er også på linie med APPLE og MICROSOFT- at deres "Do not do evil"- er faldet på gulvet forlængst! De vil OGSÅ bare have vores data.
Det har jeg faktisk meget i mod, overvågning og salg af vore data! Det burde egentlig betragtes som et brud på vores Grundlov (det om retten til privatliv), men jeg gad se, den/de politikere, der vil tage dette op. Især nu, da valget vinker. Der er ca. 2 folketingsmedlemmer, der ved noget om IT. Og her mener jeg ikke "Sokke-Trine".
At klikke OK- er faktisk ikke lig med at vi parkerer vores privatliv i gardaroben!
Mvh
Tine- nu gik jeg vist i selvsving- igen. Men jeg beskæftiger mig meget med IT.
Skrevet af: Karna Maj, 9. april 2015 kl. 23.19
Hej Tine
Du har ret - du gik lidt i selvsving. Og det har måske ikke så meget med en mobilløsning til Havenyt at gøre.
Hvis man ikke har lyst til at bruge sin smartphone ude i haven, så lader man bare være, og så støtter man selvfølgelig heller ikke vores indsamling.
Hvis man gerne vil have en bedre visning af Havenyt på sin mobil, så kan man støtte vores indsamling.
Det er helt frivilligt. Også at bruge Havenyt, som vi stiller gratis til rådighed for alle, som har lyst til at bruge den.
Vi er bare nødt til ind imellem at gøre opmærksom på, at Havenyt kun eksisterer i kraft af, at vi har trofaste annoncører og brugere på Havenyt, som giver os gavebidrag.
Og så vil jeg da lige understrege, at de få oplysninger, vi har om vores brugere, bliver i vore hænder og ikke deles med nogen.
Mange hilsener
Karna Maj, redaktør
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.