Forum

Mosset fra plænen

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Annette Lundgaard, 8. april 2015 kl. 19.49

Masser af mos er nu revet af vores plæne. Kan det ikke godt komme i kompostbunken?

1 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 8. april 2015 kl. 20.00

Jeg har her på havenyt fået at vide at afrevet mos gerne må komme i komposten. Men hvis du som vi har flere kubikmeter mos, tror jeg ikke at det er nogen god ide at lægge det hele på komposten på een gang. Måske lagvis med andet i løbet af sommeren. Det gider vi ikke bøvle med, så det kommer på genbrugspladsen, hvor det også bliver gendannet til kompost - bare under meget større forhold. Jeg ved at Fredericia kommune lægger det i miler ved Rands fjord. Hver kommune har måske sin måde at håndtere det på.
Ingeborg

2 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Annette Lundgaard, 8. april 2015 kl. 20.07

Tak, Ingeborg, for dit hurtige svar. Dejligt, at folk er så hjælpsomme. :-)

3 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bo G., 9. april 2015 kl. 8.51

Hvis ikke mosset kan være i kompostbeholderen, så kan man også lægge det ud i bedene, hvor det kan være med til at skåne små spirer mod nattefrost og ellers stille og roligt kompostere og gøre nytte dér.
At køre mosset på genbrugsstationen mener jeg er meningsløst og spild af benzin (eller diesel).

4 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 9. april 2015 kl. 15.49

Bo, du har fuldstændig ret!

Har man have, er det hovedløs gerning at køre mos og hækafklip til kommunal genbrugsplads - det skal naturligvis formulde i egen have. Enten ved aktiv kompostering, fladekompostering eller i kvasbunke :-)

5 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 9. april 2015 kl. 20.59

@Bo og Tom Andersen
Har I nogensinde haft større mængder mos? Mos er meeeget længe om at kompostere. Jeg har flere kubikmeter mos fra ca. 800 kvadratmeter græsplæne. Det bliver alt for kompakt! Jeg har prøvet - med meget dårligt resultat. Jeg vil heller ikke have det i bedene! Her splitter solsortene det fuldstændigt ad, så det flyder over det hele. Vi har vel lov til at gøre det der passer os bedst og jeg svarede sådan som jeg var mest tilfreds med.
Hvem kunne dog finde på at køre til genbrugspladsen uden at have andet ærinde? Ikke os!
Ingeborg

Nyt svar til emnet »Mosset fra plænen«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Mosset fra plænen

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider