Skrevet af: Ida Nørregaard, 28. april 2015 kl. 21.19
Hej alle havekyndige,
Jeg er ny i haven og søger lidt råd fra andre, der har mere erfaring og viden om have end jeg har.
Sidste år lagde vi rullegræs. Min mand har læst, at det er godt at plænelufte sin græsplæne, men vi er kommet i tvivl, om det nu er en god idé at gøre, når nu græsplænen er så ny. Vi har desuden to hunde, som tisser på plænen og derfor er der kommet en del bare pletter. Det kunne det nye græs simpelthen ikke klare. Æv. Så spørgsmålet er: Skal vi plænelufte, så frø og gøde eller blot så frø og gøde? Hvad mener I? Og i hvilken rækkefølge skal tingene gøres?
På forhånd tak for svar,
Med venlig hilsen
Ida
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 28. april 2015 kl. 22.03
Med en plæneluftning river man en hel del græs op, så jeg ville ikke plænelufte (vertikalskære) før jeg var sikker på at rødderne havde rigtig fat. Men jeg ville gøde og efterså de bare pletter. Det kommer meget an på, på hvilket underlag jeres rullegræs er lagt. Hvis græsset allerede er så fast, at rødderne har taget godt fat i det underliggende lag, ville jeg først lufte efter 2. eller 3. gangs klipning. Der skal ikke klippes for tæt.
Ingeborg
Skrevet af: Freya Grossmann, 29. april 2015 kl. 6.43
Jeg ville ikke gøde de bare pletter, da det muligvis er overgødskning pga. Hundetis.
Hundetis og bare pletter i græsplænen har vist før været diskuteret herinde på forum. Tænker, Du kan finde noget mere info, ved at bruge søgefeltet.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.