Skrevet af: Henriette H., 24. maj 2015 kl. 21.03
For nu 6. år i træk sker dette: Mit kæmpe blodblommetræ sætter masser af frugter, men de bliver aflange og visner. Det er virkelig til at græde snot over!
Nogen der har hørt om fænomenet og ved hvad træet evt. fejler?
For 7 år siden BUGNEDE træet med flotte bær - de hang nærmest i klaser som var det vindruer. Kan træet ha’ brugt al sin energi dét år?
Træet er meget gammelt og måler over 10 × 10 meter
Vil en styning hjælpe?
Skrevet af: Henriette H., 24. maj 2015 kl. 21.06
Billede af blommer i overflod for 7 år siden
Skrevet af: Vibeke Dyrst, 24. maj 2015 kl. 21.47
Hej Henriette
Kan der for 7 år siden, være fjernet et andet stenfrugttræ i nærheden, som har været bestøvertræ for din blodblomme? Manglende bestøvning er en sandsynlig årsag til at frugterne ikke bliver til noget.
Skrevet af: Henriette H., 24. maj 2015 kl. 22.00
Hej Vibeke,
Nej, det er jeg desværre næsten sikker på at der ikke er.
Der har i alle årene været et kirsebær træ forholdsvist tæt på. Og for et par år siden satte jeg selv et Viktoria blommetræ.
Haven er rig på dyreliv, bl.a bier og humlebier
Det eneste jeg kan finde af muligheder er, som nævnt det med at træet har brugt al sin energi der for 7 år siden - for mængden af bær var helt absurd...,
Og så en anden teori: tror at jeg om efteråret det år for 7 år siden, beskar de grene som var vildskud - altså dem som for lodret op uden sidegrene og ingen "nytte" var til... Det giver bare ikke rigtig mening at det kunne være det, synes jeg?
Skrevet af: Søren S Duun, 24. maj 2015 kl. 23.11
Prøv og skriv til Villy Mougaard, blomstergaarden ved Viborg .
Og forlæg ham problemet . For det kunne være interessant og høre hans forklaring på dette .
Skrevet af: Claus K Madsen, 24. maj 2015 kl. 23.43
Hmm... Jeg tror ikke på det skyldes den store bæring for 7 år siden. Det burde højest have indflydelse på bæringen året efter.
Jeg har ikke erfaring med blodblommer, men hvis det øverste billede er fra i år så udvikles de jo meget tidligere end almindelige blommer og andre Prunus. Kan det tænkes de kræver et særligt gunstigt forår?
Skrevet af: Henriette H., 25. maj 2015 kl. 7.00
Claus;
Billedet med de tørre blommer er taget i går.
Og du har ret, de lange indtørrede blommer er for langt fremme. Der sidder også bittesmå runde blommer ind i mellem de lange. (Blodblommer er kugle runde).
Men jeg regner desværre også med at de nuværende små runde blommer falder af før de bliver til noget.
Søren; Jeg prøver at kontakte ham du nævner i Viborg
Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 25. maj 2015 kl. 8.44
jeg har bier men på grund af det kolde forår har de ik´ været ret aktive - så jeg har fler arter stenfrugt som heller ik´ er bestøvet ret godt
Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 25. maj 2015 kl. 8.47
det ka´ jo være at der var nogen som havde bier i nærheden dengang
Skrevet af: Henriette H., 25. maj 2015 kl. 9.50
Mogens;
Mangel på bier er det ikke. Dem har der i alle årene været mange af. Også i år
Skrevet af: Claus K Madsen, 25. maj 2015 kl. 15.35
Hej Henriette
Netop i 2008 var maj særligt varm og solrig. Jeg hælder derfor stadig til vejret er årsagen.
vejret.tv2.dk/skivejr/article.php/id-19397344.html
Skrevet af: Lars Holt, 25. maj 2015 kl. 16.31
Overbæring i 2008 er det næppe. Så var det kommet igen efter et år eller to, eller være gået ud.
Er der insekter inde i frugterne?
Viser træet tegn på svampeangreb?
Skrevet af: Henriette H., 25. maj 2015 kl. 17.39
Claus; Maj måned var også meget varm for ca. 3 år siden - det gjorde ikke livet lettere for mine blommer
Lars; Nej, der er ingen insekter indeni frugterne. De er hule. Og der er heller ingen tegn på svamp.
Har lige været ude og tage endnu et foto. Som det ses er de tørrede bær alt for langt fremme for årstiden. (Og så skal de heller ikke være aflange!)
Det lille runde bær med cirklen omkring, er sådan som de alle burde se ud på nuværende tidspunkt.
Skrevet af: Vibeke Dyrst, 25. maj 2015 kl. 19.02
Hej Henriette
Jeg kan godt se, at aldrig så mange bestøvertræer eller bier ville kunne forhindre det du viser.
Kan det være blommepunge? www.plante-doktor.dk/blommepunge.htm
Skrevet af: Henriette H., 25. maj 2015 kl. 19.34
Hej igen Vibeke,
Tak for link.
Bortset fra at mine tørre blommer bevarer den røde farve, så er det nok desværre alligevel svamp der er tilfældet. Kan godt huske at jeg har set hvide pletter senere på de syge bær de andre år.
Har nu været ude og kigge endnu engang og kan se, nu hvor det er blevet tørvejr, at mange grene store som små, har en "alge-belægning". De grene som ser normale ud, bærer dog også syge bær (ja det gør hele træet).
Hvor er det deprimerende at læse at der ikke er noget at gøre ved det :(
Andet end en evt. beskæring.... Men det ville heller ikke være en sikker løsning.
Men nok et forsøg værd af en fagmand alligevel :)
Tak for alle jeres input :)
Skrevet af: Henriette H., 25. maj 2015 kl. 19.41
Men det bliver en stor opgave for træet er både stort og meget gammelt :-/
Skrevet af: Søren S Duun, 25. maj 2015 kl. 19.56
Når du vælger at beskære det så tag meget af. Søg for at der kommer luft ind til træet da det vil forebygge eventuelle sygdomme .
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.