Dansk korn dumper

Har I læst denne her artikel: finans.tv2.dk/2015-05-31-dansk-korn-dumper-paa-verdensmarkedet

Ved nogen af jer, hvorfor kvaliteten på dansk korn er så ringe?

Hej Bo. Det er fordi kvælstofnormene er så lave at det går ud over kornets proteinindhold. I dag indeholder dansk hvede rask væk 8% protein, hvor vi jo gerne vil have 12%+ når vi skal bage.

Ja, jeg faldt også over den oplysing. Jeg har prøvet at google lidt og ifølge økologer skyldes der udpining af jorden, idet landmændene forsøger at få større og større udbytte på samme areal. Ifølge ikke-økologer er det fordi danske landmænd ikke må bruge så meget kunstgødning. Det er vel egentlig 2 sider af samme sag! Så vidt jeg kan se, er det muligt at vælge kornsorter, der giver mindre udbytte, men som har større proteinindhold.
Jeg kan godt se, at konkurrenceevnen kan blive påvirket. Men nogen skal jo gå foran og vise, at vi kan beskytte naturen. Og så synes jeg, at der er skræmmende, at 80 % af alt det korn der produceres i DK går til svineproduktion. Der bliver snart taget flere hensyn til svinene end os!

Kloge ord Mette!

Nej, det har ikke noget med kunstgødning at gøre. Der gælder de samme restriktioner uanset gødningstypen. Jeg tænker landmændene ville være glade for en lempelse på gylle hvis i synes.

Jorden udpines ganske rigtigt, fordi den mængde kvælstof landmanden må tilføre ikke kan kompensere for det der forsvinder via høsten og naturlige processer.

Man kan måske godt få et rimeligt proteinindhold med ølandshvede eller sådan noget, men bemærk at det sælges til 20-40 kr kiloet. Markedet for den slags produkter er trods alt begrænset og det kan da slet ikke understøtte en husdyrproduktion.

En af konsekvenserne af de danske kvælstofnormer er, at der importeres endnu mere soja fra Sydamerika. Det er jo netop proteinrigt.

Proteinindholdet i dansk korn er faldet de sidste 25- 30 år med tiltagende hastighed.
Mægdeudbytterne pr. ha er også faldet en anelse i samme tidsrum. Det skal ses i kravet til de lovpligtige krav om vintergrønne marker som blev indført med den første vandmiljøplan.
Der er ved at være brugt så meget af den opsparede frugtbarhed i jorden, at lovpligtige efterafgrøder, som skulle opsamle overskydende gødning, i mange tilfælde har misvækst så de må gødes særskilt, hvis de skal overholde lovens krav.
Udlandet frabeder sig nu dansk korn, hvis ikke der sker et væsentlig nedslag i prisen.

Og en tilføjelse:
Man må i dag på det kraftigste fraråde unge mennesker at gå ind i dansk landbrug. Der skal ske meget alvorlige hændelser, hvis det overhovedet skal være værd at røre ved fremover. Det er kun et spørgsmål om tid.
Hvis de endelig vil have med landbrug at gøre, så er det i udlandet.

Det er fuldstændig rigtigt Claus, men det kan man stoppe politisk. Det er i forvejen noget forbandet svineri (undskyld udtrykket) at dansk svineeksport skal finansieres igennem ryddet regnskov.

Primitive typer indenfor landbruget står jo gang på gang og kræver normerne tilbage til niveauet før vandmiljøplanerne, så de kystnære farvande igen kan kvæles i iltsvind på grund af den algevækst, som de samme primitive typer påstår er "naturlige udsving" og intet har med landbrugets udledning af kvælstof at gøre.

Hvis dansk landbrug skal genvinde den føretrøje, det engang havde, skal det ske ved innovative tiltag og bedre produkter - ikke blot mere af samme ringe kvalitet. Så vidt jeg har forstået, så er svinene, som vi selv, afhængige af essentielle aminosyrer.
Derfor giver et højere indhold af råprotein ikke automatisk en bedre foderværdi. Gå dog igang med at fremavle nogle egne / danske kornsorter, hvor aminosyresammensætningen optimeres eller starte tilsvarende fremadrettede udviklinger i stedet for blot at ønske jer 30 - 40 år tilbage i tiden, hvor kvælstofgødningen blev brugt i så rigelige mængder, at de indre danske farvande lignede ærtesuppe. For én gangs skyld: Tænk dog fremad!

Hvis nogle skulle være interesseret, så kan meget af baggrundshistorien ses her:

pure.au.dk/portal/files/83110102/DCA_svar_Udvikling_af_kvalitet_af_dansk_korn_160914.pdf

Jeg må dog indrømme, at jeg har svært ved at se, hvad denne tråd har med økologisk havedyrkning at gøre - overhovedet. Selv om emnet er spændende nok, så er jeg bange for at de to herrer fra "Bæredygtigt Landbrug" vil dominere tråden i deres énsidige forsvar af konventionelt landbrug og derfor står jeg af her :)

Tom, det jeg mener at høre fra landbruget er, at man gerne vil have en mere differentieret regulering af kvælstoffet. Altså, at man skal have lov at bruge mere på lerjorden langt fra åen end lige ned til Mariager fjord.

Danske forskere har faktisk lavet en byg med forbedret aminosyresammensætning: ing.dk/artikel/dansk-foderbyg-skal-bryde-isen-69173
Du skal nu nok ikke regne med at se den på marken lige foreløbig.

Jeg ved ikke om det er mig du tror har noget med BL at gøre. Det kan jeg fuldstændig afkræfte.

Det er sådan i dag, at enhver kan erkverve det landbrugsjord som man ønsker, også til naturformål.
Det ville klæde nogle at komme i gang, i stedet for at sidde på deres flade og råde andre til at gøre noget som de ikke selv vil røre ved.
Det er simpelt bondefangeri.

Tænk jeg troede man skulle have en landbrugsuddannelse for at erhverve sig landbrugsjord. Hvis jeg havde råd købte jeg med garanti et stort stykke jord og plantede skov og lod ligge brak mm.

Men som jeg læste på et andet site: Hvis vi dyrkede vores have, som konventionelle landmænd dyrker deres, med samme afgrøde år efter år, så ville kvaliteten på vores afgrøder også snart falde.

Mette, nu er der jo ikke nogen som holder øje med hvordan vi gøder i haven. Landbrugsjorden har tæret på kvælstofpuljen siden 2009 hvis man skal tro beregninger fra AU.
Under de forhold kunne jeg ikke blive at dyrke grøntsager.

@ Mette Lund.
Det er mere end et år siden, der skete ændring i landbrugsloven, så alle kan erhverve landbrugsjord til naturformål.
Der er også nylig oprettet´"Danmarks Naturfond" med det formål at opkøbe landbrugsjord til naturformål. Det er et par store private fonde og staten der står for et grundbeløb.
Der kan alle donere et beløb, stort eller lille efter behag og dermed støtte en god sag.

Sikke en masse spændende svar. Jeg vil lige sige, at jeg ingen part har i debatten, og jeg ved ingenting om at drive landbrug.

I må endelig rette mig, hvis det er helt hen i vejret, hvad jeg siger. Hvis der sker en udpining af jorden, fordi den bliver tilsat for lidt kvælstof, betyder det så ikke, at man bør sætte grænsen for, hvor meget kvælstof man må tilsætte, højere? Der er vel ingen fare for, at der sker en udvaskning af kvælstof, så længe man ikke tilsætter mere kvælstof end planterne kan optage, eller hvad?

Hej Bo. Det er lidt mere kompliceret end du foreslår. Der vil altid være en vis udvaskning af kvælstof. Selv fra naturarealer.

For en given mark vil udvaskningen stige jo mere kvælstof man tilfører. Det samme vil kvaliteten af kornet langt hen ad vejen. Udvaskningen afhænger dog også af andre forhold omkring driften. F.eks. mindsker det udvaskningen hvis der vokser noget om efteråret og vinteren. Det mindsker også udvaskningen hvis kvælstoffet fra start er på en form som afgrøden kan optage.
Endelig er der selvfølgelig en stor effekt af jordtypen og topografien.

Du kan sammenligne det lidt med fartgrænser. Vi ved antallet af trafikdræbte stiger med hastigheden men vi er jo også nødt til at kunne komme rundt i et rimeligt tempo.
For fartgrænsernes vedkommende er der en stor differentiering. Du må køre ca. 3 gange så hurtigt på motorvejen som forbi skolen.

Det er den samme løsning jeg foreslår for kvælstoffet. At man får lov at gøde så kvaliteten og udbyttet bliver i orden -nogle steder- mens mere udsatte arealer må bruges mere ekstensivt f.eks. til græsning.

@Claus
Så hvis jeg forstår dig rigtigt, så er du ude i, at der skal laves en slags zone-inddeling med forskellige gødskningsgrænser afhængigt af, hvilke omgivelser der ligger rundt om. Er det rigtigt?
Det synes jeg da lyder som en god idé. Men ville det ikke gøre landbrugsjord langs sårbare arealer til en dårlig forretning for landmændene?

Det er rigtigt forstået og jo, det ville betyde alt landbrugsjord ikke har den samme produktionsevne.
Jeg kan ikke overskue om det vil stille landmændene bedre eller ringere end i dag, men jeg tænker det kunne kombineres med en differentieret beskatning af jorden.

Det er nogle teoretiske skrivebordstanker, som aldrig kommer til at virke i virkeligheden.
Det forudsætter, at vi skal gødningsreguleres på markniveau og ikke på ejendomsniveau. Hvis vi har 15 marker, bliver der 15 forskellige gødningstildelinger, som skal stemme ned til 10 gr. Det bliver noget makværk, som ikke kan udføres i praksis, og samtidig vil kræve en mindre hær af kontrollanter.

Ikke mere landbrug herfra nu.

Er du ikke ved at blive lidt gammel, Hans?
Det er da mange år siden jeg hørte om, at man regulerede gødningen på meget mindre niveau, end markniveau.
Man målte høstudbyttet fortløbende under høsten, stedsbestemte vht. GPS, og regulerede gødningstilførslen udfra de data efterfølgende.
Men da jeg ikke er landmand, har jeg (heller) ikke fulgt udviklingen.

Det er spændende at følge denne tråd og nogen gange er det også sundt at blive sagt lidt imod. Jeg har ihvertfald fået et lidt mere nuanceret syn på sagen. Jeg kunne godt tænke mig at vide: Er kun fordi jorden er udpint, eller er det også de kornsorter der dyrkes, der i sig selv har lavt proteinindhold?
Da vi for mange år siden havde om landbrug i folkeskolen, fortalte vores lærer om en slags "gødningskurve", hvor man fik forholdvis større udbytte for den første mængde kvælstof man tilførte, herefter steg udbyttet, men ikke nær så meget, hvis man tilførte mere kvælstof endnu og at landmændene dengang jagtede marginalerne. Passer det? Og hvor langt ned er kvælstofforbruget mon kommet siden 70´erne?

Lars: det blev der allerede arbejdet med før jeg sluttede på KVL i 2002. Man arbejdede bla med, at forskellige dele af marken skulle gødes forskelligt pga af fx forskellig jordbund.

Men jeg ved ikke om det nogen sinde er implementeret i real landbruget.

Mette: jeg ved ikke, om 70'erne er bedste sammenligning. Men man skal tilbage til før vandmiljøplanerne (1989?).

Hvor der er en vilje, er der en vej:

www.dr.dk/Nyheder/Udland/2015/06/01/100615.htm

Ved at tænke i stedet for at tøve, får vi udvikling i Danmark.
Se blot hvad vindmøller betyder af arbejdspladser for industrien i dag.

Lad os fastholde hensynet til miljøet i udviklingen af dansk landbrug - så bliver fremtidens landmand i Danmark en glad faglig landmand og ikke agroindustriel narkoman !

Tilbage til haven :)

Mette: du spørger til svinefoder længere oppe, og at kornet fodres op yil svin skyldes at udenlandsk korn har højere kvælstof/proteinindhold til bagning.

Sorten har naturligvis betydning, men proteiners byggesten er aminosyrer, og amino-delen er en kvælstofforbindelse, så man kan ikke skyde genvej. Tror mere det handler om, at økologer accepterer lavere prot-indhold i melet. Men man kan så heller ikke bage hurtigboller af økologisk mel.

@Mette Lund.

Det kan blive en lang historie, som egentlig ikke hører hjemme her, men jeg skal prøve at gøre det kort.

Det er rigtigt, at der er en kurve for aftagende merudbytter. Den blev tidligere brugt til, på forhånd, at beregne den økonomisk optimale gødningsmængde. Det kom så aldrig til at passe helt, fordi vind,vejr og regn hen over vækstperioden aldrig kan forudsiges nøjagtig. Ved nedsatte gødningsmængder vil gødningen altid blive brugt, hvor man får det højeste merudbytte.

Man kan ikke sammenligne kvælstofbehovet nu og for 30 år siden. Der sker hele tiden en planteforædling. De sorter der dyrkes i dag, har et meget højere udbyttepotentiale end dengang, selv om det aldrig kan udnyttes helt i praksis.

Ved nedesatte gødningsmængder sker der det i praksis, at planten optager det gødning fra starten som den har evner til og som klimaet betinger. Det medfører så, at når der skal bruges kvælstof til at danne protein i kernen, er der spist op.

Det er rigtigt, at der tidligere var nogen der overgødede til høje udbytter for at have noget at prale af ved selskabelige lejligheder. Det er historie.

Og lidt andre meldinger fra nogle af dem, der bruger dansk korn:

www.organictoday.dk/intet-i-vejen-med-dansk-brodkorns-kvalitet/

Anja, bemærk at valsemøllerne er tilfredse med den kvalitet de får via "brødhvedeordningen".
Denne ordning giver netop mulighed for bruge mere kvælstof og det er altså sådan man man opnår kvaliteten. Brødehvedeordningen er kun tilgængelige for et meget lille areal og der følger nogle betingelser med. Så vidt jeg husker skal man f.eks. på forhånd have aftale med et mølleri.
Maltbyg behøver ikke have specielt højt protein indhold, så derfor er de tilfredse.

@Mette det er rigtigt som du husker kurven. Der gælder en tilsvarende kurve for proteinindhold som funktion af kvælstof. Det giver ikke mening at jagte de yderste marginaler. Det økonomiske optimum ligger noget lavere, men over det reglerne tillader i dag.
I figur 2 og 4 i linket herunder kan du se hvordan landbrugets overordnede kvælstofforbrug og balance har udviklet sig over 20 år. Bemærk at det såkaldte "kvælstof overskud" ikke inkluderer tab pga. naturlige processer som udvaskning og mikrobiel denitrifikation.
pure.au.dk/portal/files/50660303/dca_rapport_8.pdf

Slettet af administrator 1. juni 2015 kl. 23.43.

Helt forkert link. Det rigtige kommer her: www.dr.dk/Nyheder/Udland/2015/06/01/100615.htm

Ideerne med at bruge græs og andet grønt til proteinfoder har været brugt i ret stor stil tidligere.
Omkring 1960-70 blev der dyrket ret store arealer med grønt -især lucerne - til kunsttørring og formaling til lucernemel.

Det ebbede ud, fordi det var for omkostningstungt og energikrævende i forhold til udbytterne.

Teknikken er ikke fremmed, men omkostningerne er nok fuldt så store nu som dengang.

Tak for jeres svar. Det er rart at få lidt input, også selvom dette forum egentlig drejer sig om noget andet.

Det er nogle fede svar, der kommer herinde, og jeg bliver i hvert fald klogere. Jeg synes ikke diskussionen er irrelevant for Havenyt. Det handler jo om dyrkning, og det er interessant, hvad enten det er have eller marker.

Jeg synes også det er fint, at der kommer nogle modargumenter mod økologi. Jeg dyrker selv økologisk i min have, fordi jeg synes det er udfordrende, fordi jeg ikke vil have gift i den og fordi jeg synes det er dejligt med en stor mangfoldighed - både ved planter og dyreliv.

Men en ting er at dyrke sin have økologisk. En anden er at være landmand, og det sidste har jeg slet ingen forstand på. Netop derfor er det spændende at høre om de ulemper der er ved vandmiljøloven, som jeg intet kendte til. Det giver et nuanceret billede og gør mig klogere, og det er jeg da glad for!

Lidt mere om emnet:

www.organictoday.dk/spin-om-brodkorn-kvaelstof-og-protein/

Du kunne formidle den viden videre til de indkøbere rundt om i verden, der ikke ønsker dansk korn i lasterne fra EU.
Send linket videre til dem.
Der må være noget, de ikke er opmærksomme på, og som de må ændre opfattelse af.

Hvis baggrunden for vandmiljøplanen er ukendt for dig Bo, så er du et nemt offer for Bæredygtigt Landbrugs propaganda for højere kvælstofnormer.

Akkurat som planteavler Hans Pedersen vil have fri sprøjte- og gødskningsret, så vil svinebonden have fri antibiotika.

Uanset konsekvenser for vandmiljø og folkesundhed:
www.ssi.dk/Aktuelt/Nyhedsbreve/EPI-NYT/2015/Uge%2023%20-%202015.aspx

Det handler om at bevare natur og miljø, samt folkesundhed.

De penge, som ofte fremhæves i debatten, der kommer fra svineeksporten, kan mangedobles ved at sænke kvantitet og hæve kvalitet. Økologi er kommet for at blive og er i vækst.

Der vil tabes milliarder på natur, turisme og et belastet sundhedsvæsen, hvis det konventionelle landbrug for frie tøjler.

Lige nu er de i krise på grund af russernes boykot og i morgen er det på grund af eksportmarkedernes boykot af smittefarligt, sundhedsskadeligt indhold af MRSA.

Når nu havenyt er blevet et talerør for Bæredygtigt Landbrug.

Virkelig en god artikel, Anja!

Ja - Anders Borgen ved, hvad han taler om :)

Anders Borgen beskæftiger sig med at opformere gamle sorter fra genbankerne og laver vist også noget forædling på dem. Det er ikke overraskende at han synes løsningen skal findes der, men det er et synspunkt han står ret alene med.
Ind til videre har den vej kun vist sig farbar for niche produkter, som vi har været inde på.

Men ja, man kan få en bedre kvalitet ved at vælge nogle sorter som giver lavere udbytte. Det kan man såmænd også ved simpelthen at så tyndere. Det går ud over udbyttet og dermed økonomien, med mindre man kan sælge kornet med til en stor merpris og det kan man kun til et mindre forbrugersegment.

En anden effekt er givetvis at man får en større udvaskning fordi de gamle sorter eller tyndtsåede marker ikke er lige så gode til at "spise op". Vi risikerer med andre ord at ende i samme suppedas som vi startede i, blot fattigere.
Så vidt jeg ved er denne effekt ikke særlig godt undersøgt under danske forhold, men det var måske værd at få undersøgt inden vi smider 150 års hvedeforædling ud med badevandet.

På Taastrupgård har KU lavet gødningsforsøg med hvede hvor de fulgte på kvælstoffets nedsivning og røddernes udvikling. De kunne påvise at rødderne udvikler sig bedre ved højere kvælstoftildeling ligesom de overjordiske dele gør. Resultatet var at de skulle helt op på 200 kg N/Ha før de så en stigning i udvaskningen - på den jordtype.

Jeg kan ikke se anden fornuftig løsning end at dyrke hveden hvor jordbund og topografi er egnet og så ellers gøde optimalt.

"En anden effekt er givetvis at man får en større udvaskning fordi de gamle sorter eller tyndtsåede marker ikke er lige så gode til at "spise op"."
Det må da være fordi man så gøder forkert. Ideen er vel netop at gøde til den grænse, hvor der netop ikke sker udvaskning - altså give planterne det, de har brug for.

Så enkelt kan man ikke stille det op Lars.

Ved stigende kvælstoftildeling (0- ca. 250 kg/ha) stiger udbytte, kerneprotein og kvælstofoptag. Kvælstofudnyttelsen "nitrogen use efficiency" falder derimod.

Altså vil man altid stå og skulle lavet et vist kompromis mellem kvalitet og udvaskning. Heldigvis afhænger udvaskningen også af jordtypen og topografien, så der er mulighed for at lave en god kvalitet på en ansvarlig måde - nogle steder.

Altså, jeg under mig lidt. Det virker som om mange tror at landmændene vil bruge penge på at gøde overflødigt bare for at ødelægge vandmiljøet...

Snakker du ikke udenom nu? Er der færre planter på en mark, skal der da bruges mindre gødning.

@Lars, Claus har det erklærede mål (med hans egne ord), at agitere for kunstgødningens velsignelser og dermed ikke går ind for økologi, som økologerne vil have den, men kun, som han selv vil have den. Med andre ord går han ikke ind for økologi.

@Claus
I den snart lange tåd er det jo påvist, at kornkvaliteten alene ikke er grund er til at øge kvælstoftilførslen på grund af kornets kvalitet, idet der er en særlig brødkornsordning og Danmark har ingen korneksport af betydning, så manglende afsætning heraf er ligegyldig.

Det, som står tilbage er, at kan det konventionelle landbrug øge høstudbyttet/ proteinindholdet ved kun at øge kvælstoftilførslen UDEN forøgelse af udvaskningen, f.eks. ved at differentiere i forhold til jordbund m.m., så er det vel OK på den korte bane, især hvis man derved kan reducere eller fortrænge regnskovs-soja.

På den lange bane er og bliver forbruget af kunstgødning uholdbart og derfor arbejdes der på flere fronter på alternative, mere visionære og bæredygtige (i ordets rette betydning) proteinkilder, her under græs, som nævnt tidligere og hvilket kunne passe fint ind med differentiering af kvælstofnormen på baggrund af jordbund, beskatning m.m.

Lad os aldrig komme tilbage til de voldsomme udledninger af kvælstof til vandmiljøet, som landbruget én gang har været skyld i. Nu har vi stoppet den allerværste udledning af både kvælstof (fra landbruget) og fosfor (fra byerne) og vandmiljøet er på vej tilbage til livet, men der er stadig lang vej.

@Lars, ja det er jo det jeg siger. Man kan kompensere for undergødskningen ved at plante med større afstand eller bruge gamle sorter. Problemet er bare at går ud over effekten på udvaskningen også.
Det springer Anders Borgen let og elegant hen over.

Der er ikke noget klart "cut off" hvor udvaskningen er =0 og kvaliteten er i top.

@Tom, jeg ved ikke om det fører nogle vegne at gentage for dig: Restriktionerne på kvælstof gælder ikke bare kunstgødning, men også husdyrgødning og sågar bælgplanter som forfrugt.
Selvom du gerne vil dæmonisere det konventionelle landbrug, så er problematikken ikke speciel for dem.

@Claus, nej mig fører du ikke bag lyset ved bevidstløs gentagelse og udeladelse :)

Uanset hvor mange gange du gentager, at kunstgødning ikke er skadelig, så hjælper det ikke! Energiforbrug, miljøskader ved udvinding, udnyttelse af tredieverdenslande, manglende humusdannelse o.s.v., o.s.v, det forholder du dig ikke til.

Udvaskning af næringssalte er reguleret i begge erhverv og sådan bliver det forhåbentlig ved med at være.

@Claus.
Du starter med at klage over, at der ikke må bruges nok kvælstof til at der kan dyrkes korn med tilstrækkelig proteinindhold.
Du kan da ikke bilde mig ind, at hvis der sås med den afstand, der passer til den tilførte kvælstofmængde, at det så skulle give større udsivning, end hvis der gødes mere svarende til den normale plantetæthed.
Det var i hvert tilfælde ikke noget vi lærte på Den kongelige Veterinære- og Landbohøjskole i 1968-73.

@Lars, jeg beklager hvis jeg ikke udtrykker mig klart.

Det jeg siger er, at såfremt man begynder at så tyndt for at kompensere for de lave N-normer, så vil udvaskningen stige i forhold til i dag.
Jeg siger ikke at udvaskningen vil overgå den udvaskning man så før vandmiljøplanerne. Jeg ved ikke præcis hvor den vil lande, men jeg tænker vi kommer op i nærheden af det gamle niveau.

Uden at være ekspert i reglerne omkring kvælstofnormerne, så tror jeg faktisk ikke uden videre landmændene må begynde at så tyndt. Netop af ovennævnte grunde.

Der er ingen regler om tilladte udsædsmængder. Der bliver altid stræbt efter et antal aksbærende strå pr. m2, som er det optimale efter tusindvis af forsøg gennem mange år.

Sorterne har forskellig buskningsevne ligesom såtidspunktet betyder noget for den aktuelle buskning (noget vejrafhængig).

@Claus.
Det giver ingen mening, at udvaskningen skulle stige, hvis man sår den mængde korn, som gødningen er beregnet til. Men selvfølgelig stiger den i forhold til, at man undergøder.
Men der skulle jo ikke være nogen udvaskning!
Har du en relevant videnskabelig undersøgelse?
Og som Tilde skriver, er der intet til hinder for, at bonden bruger mindre såsæd, end branchen foreskriver for at få den rette balance mellem kvalitet og tilladt tilført gødningsmængde.
Har I undersøgt, om jordens humusindhold kan bedre forholdet?

Der er en periode på ca 3 uger hvor der sker indlejring af stof i kernerne. I dette tidsrum skal det tilstræbes, at have en sund, grøn plante, som kan omdanne mest mulig co2 til kulhydrat via fotosyntese. Samtidig skal der være tilgængeligt kvælstof i jorden sammen med fugtighed til dannelse af aminosyrer og dermed protein. Alle næringsstoffer i jorden efter denne periode er uinteressante.

Ja, og der er derfor, at det er så vigtigt med grønne marker efterår og vinter, så planterne kan optage den "overskydende" gødning, der så kan frigives i foråret, hvor der igen er brug for den for landmanden.
Godt vintergrønt må kunne opsamle mere gødning, end de autoriserede tabeller aner.

Vinterrgrønne marker er ikke et ubetinget gode. Der skal laves jordbearbejdning som ilter jorden og dermed fremmer omsætningen af næringsstoffer. Det bliver temmelig sent på året inde de nye planter har brugt madpakken, som de har med hjemmefra og optager ny næring.
Mht. humusdannelse, så er der lige meget nyt plantemateriale over og under jorden efter en vækstperiode. Det underjordiske skulle gerne kunne opsuge de frigivne stoffer hen over efteråret.
Efter nugældende regler må der ikke foretages nogen form for jordbehandling på lerjord forud for vårafgrøde før efter 1 nov. og på sandjord før om foråret.

Der bliver hvert forår udtaget jordprøver til bestemmelse af tilgængeligt kvælstof. Ud fra disse prøver bliver der fastsat en max. kvælstofmængde for året.

Jeg kan fornemme, at dit udgangspunkt for vintergrønne marker er, at der sås en ny afgrøde efter at hovedafgrøden er i hus (eller lade).
Men i al den tid, jeg kan huske tilbage, bliver efterafgrøden sået samtidig med hovedafgrøden (rationelt jordbrug). Så er der jo ingen overflødig jordbearbejdning.
Hvilken ansvarlig landmand ville kunne finde på at bearbejde sin jord, før det er nødvendigt? Til forårssåning er marts passende, uanset jordtype.

Der udlægges kun græs i korn til frøgræs eller wrap /afgræsning det følgende år.
Til vinterraps bliver der jordbehandlet og sået senest 20 aug.
Til vinterkorn bliver der jordbehandlet og sået i tidsrummet 10 sep. til 10 okt.
De eneste der må jordbehandle fra høst og hen over efteråret forud for vårafgrøder, er økologer. Der er ingen begrænsning.
Det skal også bemærkes, at der nu er påbud om en vis masse vårsåede afgrøder.

Lars, jeg kan ikke rigtig finde ud af hvad det er du opponerer imod.

Du kan da ikke tro at udvaskningen er helt uafhængig af hvor tæt man sår? Det er jo i realiteten det samme som at gøde mere.
Eller tror du der findes en gødningsmængde hvor proteinindholdet er top helt uden udvaskning?

Her har du et forsøg hvor man har målt på disse sammenhænge.
dl.sciencesocieties.org/publications/aj/abstracts/100/4/1094

@Tilde, tak for info.

@Tilde.
Vi diskuterede vintergrønne marker - nu giver du såtider for vintersæd. Hvad er det, du prøver at fortælle? Bruger vintersæd ikke nogen gødning? Har bonden efterladt vandopløselig gødning, der ikke kan nå at blive opsuget af det nysåede korn? Der findes også andre alternativer til vinterafgrøder, selv om de ikke er med i den konventionelle landbrugsbevidsthed. Tænk nyt!
@Claus.
Jeg opponerer imod, at der gives mig misvisende oplysninger. Prøv at læse mine indlæg igen.
Når jeg tænker hele denne tråd igennem, forekommer det mig, at argumenterne ændrer sig fra indlæg til indlæg.
Jeg er overbevist om, at udvaskningen er et samspil mellem tilgængelig gødning og tilstedeværende plantemasse. Og det har jeg sagt hele vejen igennem.
PS det er for sent til, at jeg kan nå at læse den videnskabelige undersøgelse nu. Men jeg glæder mig til at blive klogere.

Vintergrønne marker består af vinterraps, vinterbyg, vinterhvede, vinterrug, frøgræs. græs til foder og eventuelle efterafgrøder på sandjord,hvor der skal sås vårafgrøder efter gældende regler. De optimale såtider er fastlagt ved tusindvis af forsøg, og er som nævnt ovenfor. Det vil føre for vidt her, at gøre rede for ulemperne ved at fravige disse tidspunkter.

Og en tilføjelse:
Gødningsmængder skal være fastlagt og udbringning skal være sket inden 1 maj. Igen efter tusindvis af forsøg. Det er så op til vejr,vind og vand på de rigtige eller forkerte tidspunkter hen over sommeren, hvordan udviklingen forløber. Det har vi ingen indflydelse på. og kan kun se til.

Lars, jeg beklager hvis du føler dig vildledt men det må være fordi du misforstår et eller andet. Min argumentation er konsistent gennem denne tråd.

Nemlig:

Med stigende N dosis øges udbytte, kerneprotein og kvælstofoptag af hvede. Kvælstofudnyttelsen falder og dermed stiger risikoen for udvaskning (god jord og efterafgrøder kan hjælpe).
I ovenstående antages samme sort og udsædsmængde/rækkeafstand.

Pt. er den mængde kvælstof landmanden må bruge uden dispensation (brødhvedeordningen) så lav at kornet får et jammerligt protein indhold. Det kan næppe ikke sælges som brødhvede hjemme eller på verdensmarkedet, så landmandens handlemuligheder er ganske indskrænkende.
Heldigvis for landmanden er der godt brug for kornet herhjemme til vore store svineproduktion, men selv i denne sammenhæng er det lave proteinindhold et problem. Svinebonden må supplere med ekstra meget soja.

Landmændene kan nu vælge at kompensere for de lave kvælstofnormer ved at så tyndt eller vælge andre sorter. Denne løsning ofrer kvantitet for kvalitet. Miljømæssigt kan den model i store træk sidestilles med gøde mere fordi kvælstofudnyttelsen falder.

Jeg foreslår at man i stedet får kortlagt hvor jordbund og topografi tillader at hvede kan gødes optimalt. I disse afgrænsede områder kunne man så lempe restriktionerne uden fare for vandmiljøet.

@Claus.
Jeg føler ikke, at jeg har misforstået noget på det generelle plan - måske i enkelte indlæg.
Jeg er også enig med dig i det seneste indlæg.
Dog vil jeg påpege, at det at hveden ikke kan bruges til brødhvede, (når der findes en brødhvedeordning) hører til de bemærkninger, der ikke er relevante. Det er derimod relevant at påpege, at hveden er så proteinfattig, at der er behov for at indføre soya fra Sydamerika.
I i landbruget bør i øvrigt se på, om kvaliteten af soyabønnerne stadig er OK. Jeg har læst en artikel om, at den overdrevne brug af round-up skader svinene.
Selv bruger jeg hestebønner som proteintilskud til mine høns.
Det er en god idé, hvis man kan differenciere gødningstilførslen efter jordens egenskaber, men det må I klare politisk.
Til alle haveejere: lad nu være med at gøde for meget, uanset hvilken gødning, der anvendes. Jeg blev selv overrasket over, at en trillebørfuld kompost (40 kg) er nok til 40 m2 vinmark, eller 16 m2 til kartofler.
PS jeg har stadig ikke fået læst den artikel, du lavede link til.

Alt korn - byg,hvede,rug,havre, der er høstet og opbevaret sundt og godt, kan der bages godt brød af. Det er udelukkende et spørgsmål om, hvilke krav forbrugerne stiller. Kvalitet kan i denne forbindelse nemt misforstås, da udtrykket dækker over flere forskellige forhold.

Hej Lars, så tror jeg vi forstår hinanden. Jeg skal blot tilføje mit første indlæg, hvor proteinindhold i mel kom på banen, var et forsøg på at illustrere hvor lavt proteinindholdet er. Altså, sætte det i forhold til noget de fleste kender til.

Jeg har nu læst hele tråden. Jeg synes det er en spændende debat. Jeg vil gerne takke for en forholdsvis god og soper tone for hovdpartens vedkommende.

Jeg har følgende spøgsmål:

1) Skyldes det lave indhold af protein, at der benyttes sorter der er er rigtig gode til at optage kvælstof, så der ikke er mere kvælstof tilbage når det skal bruges til at danne protein? Disse sorter må i givet fald være gode til at begrænse udvaskning af kvælstof.

2) Der findes alternative sorter kan opbygge et højere indhold af protein (dog på bekostning af udbyttet). Skyldes dette at disse sorter ikke er så gode til at optage kvælstof så der stadig er tilgængeligt kvælstof når der er brug for det til at danne protein? Vil brug af disse sårter så ikke medføre øget udvaskning, fordi kvælstoffet ikke optages så hurtigt, og totaloptaget måske også er mindre? Med andre ord, hvis alle benyttede de alternative sorter bliver man så nød til at reducere den tilladte kvælstofudledning for at undgå øget udvaskning?

3) Kan det tænkes at vi bare må indse, at vi står overfor et dilemme der ikke kan løses. Hvis vi ønsker at begrænse udledningen af kvælstof bliver vi nød til at undergøde og acceptere en ringere kvalitet. Godt for miljøet, men dårligt for økonomien.

4) Løsninger kunne selvfølgelig være: a) Øget kvælstof men på et mindre dyrket areal = samme nettoudledning. B) Differencier kvælstof kvoter efter geografi og jordbundsforhold, så nogle områder kan producere hvede med højt proteinindhold, og andre områder bliver uegnet til hvedeproduktion. Nættoudledningen bliver det samme.

Jeg beklager det blev så langt. Tankerne løb af med mig ;o)

Jeg skal prøve at give dig svar på dine spørgsmål.

De kommer nok lidt i spredt fægtning.

Gødningsmængden skal bestemmes og udbringning ske inden 1 maj. Det er før vi aner noget som helst om, hvordan vejret vil udarte sig hen over sommeren. Får vi en kølig og især våd Maj og første halvdel af Juni giver det en kraftig vegetativ vækst med stort forbrug af gødning. Dette er godt for den senere dannelse og indlejring af kulhydrat gennem fotosyntese, men kan være skidt for dannelsen af protein.

Man skal hele tiden tænke på, at det er den frie natur , vi arbejder med og ikke en maskine, hvor det er givet hver gang, hvad der komme ud i den anden ende.

Selve indlejringsperioden er på ca. 3 uger, men igen afhængig af vejret. Det betyder rigtig meget hvis denne periode bliver forlænget med nogle få dage. Ikke for meget varme og brændende sol, er guld værd.
Der skal samtidig være tilgængeligt vand til max dannelse af stivelse. Der skal også være vand og tilgængeligt kvælstof til dannelse af aminosyrer og dermed protein. Når kornet er gulmodent er det hele overstået for det år. Har der været for lidt vand og dermed gødning tilbage i jorden, er det skidt for proteinindholdet. Er gødningen blevet brugt for tidligt, giver det et højt udbytte i kg. men med et lavt proteinindhold. Det er forhold, vi ingen indflydelse har på.
De nuværende kornsorter har alle et meget højere udbyttepotentiale end der kan udnyttes i praksis.
Der er ved tusindvis af forsøg gennem mange år fundet en sandsynlig udvikling. Det må vi så prøve at gøre så godt som muligt.

Og endelig er kornet ikke usundt ved et lavt proteinindhold.
Det er kun menneskelige krav, som ikke altid kan opfyldes, men må kompenseres på anden vis.

Tilde tak for dit indlæg! God info! Igen blev jeg lidt klogere 😉.

Jeg er dog stadig usikker på, om der kan være større udvaskning af kvælstof hvis der benyttes alternative sorter der kan danne højere proteinindhold ved lille kvælstoftilførsel af den simple grund, at de blot optager mindre kvælstof?

Hvis dette er tilfældet, er det jo ikke en læsning at benytte de alternative sorter!

Hej Jens
Hvis vi forestiller os forskellige kombinationer sorter og kvælstofniveau vil den relative udvaskning groft sagt groft sagt blive således:
Alternativ sort + høj kvælstof > Moderne sort + høj kvælstof > Alternativ sort + lav kvælstof > Moderne sort + lav kvælstof.

Jeg kender ikke nogle forsøg som nøje kvantificerer forskellene. Et gæt fra min side er, at de to midterste muligheder ligger meget tæt.
Pt. har vi jvf. ovenstående senariet med den laveste udvaskning, men altså også en ringe kvalitet.

@ Jens J.

Der bliver fokuseret meget, og måske for meget, på proteinindholdet lige nu. Man skal altid stile efter, at høste så mange tons som muligt. Man får ALDRIG kompensation for et mindre udbytte over priserne. Hårdt sagt: Det er benhård økonomi. Men kunne vi lave lidt mere protein oveni, ville det da være fint.
Og én gang til: Kornet er sundt og godt uanset proteinindhold.

Omkring udvaskning af næringsstoffer til havmiljøet:
Vi har jord ned til stranden og har fulgt og brugt den i 65 år. Den udvikling, vi har set i praksis de sidste 30 år, efter den første vandmiljøplan, er ved at ende i en katastrofe. Men den diskussion hører ikke hjemme her.