Skrevet af: Mathias Svendsen, 10. juni 2015 kl. 21.54
Hej.
Vi har plantet en ligusterhæk i efterår 2014 på 100-120cm.
Kan se at der på de fleste stilke kun kommer blade på den nederste halvdel og stilken virker meget død derover.
Jeg vil høre om jeg skal klippe den ned til 30-40cm for at få en tæt hæk med tiden?
Mvh
Skrevet af: Henry G., 11. juni 2015 kl. 18.46
Hej Mathias det bedste og måske det eneste du kan gøre er, at vande din ligusterhæk mindst én gang ugentlig med ca. 5 ltr. pr plante resten af sommeren, uanset om det regner. Prøv at sætte en lille tom skål (max hækkens bredde) under hækken, dermed kan du se hvor lidt planterne har fået efter en regnbyge. Hilsen Henry G.
Skrevet af: Tine Horsum, 15. juni 2015 kl. 0.29
Enig!
Jeg kører pt forbi et sted, hvor de har gravet noget af en gammel hæk op, og har plantet nyt, der ser rødrustent ud allerede. Jeg har lyst til at skrige til dem, at de skal huske at vande. Ellers er det skønne spildte kræfter.
Selv regner jeg ca 1 spand (10 liter) vand/pr uge for nye træer/buske. I starten- over året kan det være hver 14. dag. Og så aftrappes, når planten er i vækst.
Mange glemmer forresten at eftersplantede stedsegrønne- OGSÅ skal vandes, ellers står de vinteren over stedse mere rødrustne og døde.
Mvh
Tine- en plante er et barn, der ikke kan skrige... :-D
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.