Skrevet af: Anny Hougaard, 11. juni 2015 kl. 14.19
Hej
Jeg vil gerne have navngivet plante, som angivet i billede.
Planten kommer villigt rundt omkring i haven.
Flere bekendte kan fortælle det samme.
Med venlig hilsen
Anny Kirstine Hougaard
Skrevet af: Jette Møller, 11. juni 2015 kl. 15.39
Jeg tror det er en art af ornitogalum ( ved ikke om det er stavet rigtigt) Men det er en værre en, vi har den her og der, men begrænser den. Hos naboen er de en pest og plage, han har gravet flere spandfulde løg op af dem. Den kaldes vist også fuglekost
vh Jette
Skrevet af: Vibeke Dyrst, 11. juni 2015 kl. 16.00
Kostfuglemælk, hedder den :-)
Skrevet af: Anny Hougaard, 11. juni 2015 kl. 16.34
Mange tak for jeres hjælp. Det var dejligt at komme videre.
Med venlig hilsen
Anny Kirstine Hougaard
Skrevet af: Jette Møller, 11. juni 2015 kl. 19.36
Nåja Vibeke selvfølgelig kendte du plantenavnet, du er uovertruffen i det, men jeg gjorde dog mit bedste
Vh Jette
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 11. juni 2015 kl. 20.55
Åh ja, de er sfaktisk helt kønne, men vi har store klynger af dem i græsplænen. Desværre stikker de bladene op længe før græsset skal slås første gang. Jeg har opgivet at grave dem op, men kan på den anden side heller ikke vente med at slå græs til de blomstrer. Så hos mig er de uønsket ukrudt.
Ingeborg
Skrevet af: Vibeke Dyrst, 11. juni 2015 kl. 22.01
Tak skal du have Jette.
Faktisk kender jeg ikke flere navne end de fleste af Jer andre, men jeg er go' med google.
Sådan fandt jeg navnet på kostfuglemælk, som lige pludselig dukkede op i vores have :-)
Skrevet af: Clara Andersen, 13. juni 2015 kl. 14.11
Jeg havde også engang et par klynger i græsplænen, de nåede aldrig at blomstre før græsslåning, så jeg gravede dem op, delte dem og satte dem forsøgsmæssigt forskellige steder, og der hvor de fungerede godt, beholdt jeg dem, resten blev skrottet. De er nemme at grave op, skær med en smal spade en ring om dem og grav lidt dybt, pyt med at der kommer græs med, det er nemt at skille fra og gensætte, når de er oppe. Og lidt græs til fyld i hullet kan man altid tage et andet sted fra i plænen. De blomstrer jo bedst, når de ikke står for tæt.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.