Skrevet af: Tommi Kingo, 19. juli 2015 kl. 16.08
Hej vil gerne vide hvilke bær eller træ det her er om nogen ved det
Skrevet af: K. Langgaard, 19. juli 2015 kl. 16.23
Kirsebær. De se gode ud. Hvis du spørger til hvilken art kan jeg ikke hjælpe. Venlig hilsen K l.
Skrevet af: Tommi Kingo, 19. juli 2015 kl. 16.30
Mange tak ja så kan de vel spises uden problemer
Skrevet af: Claus K Madsen, 19. juli 2015 kl. 16.35
Spis løs.
Hvis du viser et billede af hele træet hvor man kan se dets vækstform, kan vi måske sige om det sødkirsebær eller surkirsebær.
Lige præcis hvilken sort er vanskeligt at sige.
Skrevet af: Tilde P., 19. juli 2015 kl. 16.43
Størrelsen og smagen på bærrene kan også give et fingerpeg.
Hvis bærrene er små, smagen er lidt "flad" og træets form og voksested passer, kan det også være fuglekirsebær.
Skrevet af: Tommi Kingo, 19. juli 2015 kl. 17.35
Ikke de bedste billeder men der spises nu :-)
Skrevet af: Claus K Madsen, 19. juli 2015 kl. 18.18
Det ligner sødkirsebær i mine øjne. Fuglekirsebær kan ligne på vækstformen, men bærrene ser for store ud.
De smager vel også godt?
Skrevet af: Tommi Kingo, 19. juli 2015 kl. 18.34
Ja de smager super godt dejlig søde. så mange tak der bliver guffet nu
Skrevet af: Boi Jensen, 20. juli 2015 kl. 19.10
Hej Tommi
At dømme efter farve og modningstidspunkt er det sandsynligt der er en "Stella".
Skrevet af: Knud Halskov, 29. juli 2015 kl. 7.44
Det ligner til forveksling mine Fuglekirsebærtræer. Både bær og træ.
Skrevet af: Claus K Madsen, 29. juli 2015 kl. 14.35
Fuglekirsebær og sød kirsebær er i princippet samme art, men de varianter som kaldes sød kirsebær er forædlet i retning af store søde bær til at spise.
Bærene af fuglekirsebær er omkring 1 cm i diameter og sure. Hvis dine bær ligner Tommi's tror jeg du er så heldig at du også har et "rigtigt" kirsebærtræ.
Skrevet af: Lars Holt, 29. juli 2015 kl. 14.44
Der er stor forskel på fuglekirsebær.
Vi havde i sommerhuset flere fuglekirsebær, der var mørkerøde til sorte og blev op mod 15 mm. De havde en utrolig koncentreret smag og søde som de hjemlige moreller (Stella og Hedelfinger).
Vi tog en plante med hjem fra sommerhuset, men den har lyse og mindre bær, som andre af fuglekirsebærrene, men stadig søde men bitre.
Jeg har taget nye planter med hjem, og håber på bedre held med de næste.
Skrevet af: Claus K Madsen, 29. juli 2015 kl. 20.53
Fuglekirsebær og sød kirsebær kan krydsbestøve, så hvis det er en selvsået bestand kan de sagtens være hybrider.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.