Skrevet af: Matthias Andersen, 26. august 2015 kl. 13.02
Hej alle sammen.
Jeg er i gang med et projekt, og i den forbindelse har jeg brug for at komme i kontakt med nogle mennesker, som på et eller andet tidspunkt, har gravet en græskant ned.
Projektet er stadig på et tidligt stadie, og det handler i bund og grund om at få en indsigt i, hvordan det er at nedgrave græskanter med de løsninger der findes der ude i dag. Og så måske også for at se et par eksempler på hvordan det kan gøres? :)
Der er tale om de græskanter, der er lavet af plast eller en metalart, som forhindre græsset i at vokse ind i bede og ind mellem fliser o. lign.
For mig er det ligemeget om det er i haven, i sommerhuset, mod et bed eller fliser, eller om det er plast eller metal kanter.
Jeg håber på, at der er nogen, der har lyst til at være med til et lille interview. Det bedste er, hvis jeg må komme forbi og snakke, men det kan også godt være over telefon. Det har bare ikke det samme udbytte.
Jeg kan komme på besøg i København og i Næstved.
Jeg håber, at høre fra jer :)
Mvh Matthias Andersen
Skrevet af: Lars Holt, 26. august 2015 kl. 14.26
Vi støtter gerne dit projekt, og har sendt en besked med adresse.
Skrevet af: Claus K Madsen, 26. august 2015 kl. 15.01
Hej Matthias
Når man laver sådan en forespørgsel er det kutyme at man lige kort præsenterer sig selv og projektet. Er det forskningsprojekt, skoleopgave, hobby eller kommercielt? Det er vel rimeligt at potentielle deltagere er oplyste om.
Skrevet af: Matthias Andersen, 26. august 2015 kl. 16.02
Hej Claus.
Det har du helt ret i. Jeg kan vist ikke ændre det originale opslag, så det må blive en tilføjelse her:
Jeg er studerende på DTU i Ballerup på en uddannelse der hedder Proces og Innovation. Lige nu er jeg i gang med mit praktikforløb, hvor jeg er selvstændig i perioden.
Projektet er lige startet her i august, så det er stadig meget tidligt.
Som sådan er projektet en del af min uddannelse, men da det er selvstændig praktik tilfalder projektet mig selv, og håbet er at det kan blive kommercielt.
Skrevet af: Matthias Andersen, 31. august 2015 kl. 12.26
Hej Lars Holt.
Jeg har skrevet en personlig besked til dig :)
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.