Forum

Planter til fremtidige juledekorationer?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Mette Hansen, 3. oktober 2004 kl. 17.03

Hej,
Jeg er en 1. års haveejer, der skal til at indrette haven. Jeg kunne bl.a. også godt tænke mig planter, som kunne bruges til pynt til juledekorationer – men jeg mangler lidt inspiration.

Er der nogen der kan hjælpe mig med ideer til plantevalg? (gerne til både "traditionel" juledekoration og nye gode ideer)
På forhånd tak,
Mette Hansen

1 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Laila Hansen, Kaas, 4. oktober 2004 kl. 11.13

Hej Mette
Vi har en kristtjørn i haven og den pynter ikke kun i juledekorationer, men året rundt. Jeg nyder at finde mine ting til dekorationerne i naturen så som mos og forskellige kogler. Det er jo kun din fantasi der sætter grænser.

Hilsen Laila, Kaas

2 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anli, 15. oktober 2004 kl. 9.36

Hvad med hortensia, efeu, enebær, troldhassel

3 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Joan, 4. november 2004 kl. 10.11

Hej Mette

Jeg bruger de de visne "blomster" på sommerfuglebuske. Frøkapsler fra valmuer og diverse sommerblomster. Kastanier, Lavendelgrene, kristtjørn, buskbom, perikon. Har lige plantet nøddebuske med henblik på at spise dem, men også bruge de tomme skaller i dekorationer (lang process)
Håber du har fået lidt inspiration til hvad du kunne tænke dig.

Hilsen Joan

4 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Susanne Møller, 2. december 2004 kl. 22.59

Hej Mette
Som med alt andet, går der også mode i juledekroationer. I mange år har det jo været på mode med en masse gran, men det er jo nok ikke lige det du kunne tænke dig at plante haven til med. I år er det så mos der er det gældende, som du jo kan finde ude i naturen og som det er fuldt lovligt at samle af.Hvis jeg skal foreslå dig noget som du kunne have glæde af i din have men også i dine dekroationer, vil det være, buskbom, kristjørn, (som findes i to forskellige udgaver, den med de lidt brede blade med en lys kant og røde bær og en der har mange små stikkende blade). Husløg er også yndige at have i haven, f.eks. i et stenbed, men kan også være søde som det levende og friske i juledekroationer. Ligeledes vil jeg foreslå dig en troldehassel, da dens grene er meget dekroative.Husløg og troldehassel er også velegnet til andre dekroationer året rundt, f.eks til påske eller hvis du laver lidt dekroationer til sommer.Meget at det naturmatriale der bruges i juledekroationer kan jo gemmes år efter år og dette gælder også mossen, hvis du tørre den godt. Mit forslag er at du planter nogle få planter med henblik på juledekroationer og ellers går en tur i naturen, husk at alt hvad der er nedfalden må du gerne tage med hjem.

Rigtig god fornøjelse.

Venlig Hilsen
Susanne Møller

5 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mette Hansen, 3. december 2004 kl. 11.54

Rigtigt mange tak for de mange forslag!

Jeg har i hvert fald fået megen god inspiration til næste års plantning i haven.

Jeg håber I alle får en rigtigt glædelig december og nyder vinterhaven og fuglene!

Mange hilsener
Mette Hansen

6 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henrik Bringsøe, 6. december 2004 kl. 11.21

Hej Mette.

Selvom der allerede er givet en masse gode råd, så vil jeg også lige komme med et kvæk!

Jeg synes, at troldnød (slægten Hamamelis) er en pragtfuld vinterblomstrende busk, som fortjener at få lidt reklame! Det er et herligt syn at opleve dens flor om vinteren fra januar måned.

Her er et par eksemplar på sider om troldnød, bl.a. her på Havenyt:

www.havenyt.dk/artikler/prydhaven/traeer_og_buske/485.html

www.havesider.dk/planteleksikon/tr077.html

Selvom vi næppe skal forvente at se den blomstre i haven ved juletid, så er der et godt råd på sidstnævnte side:
"Blomsterpryd til jul
Cirka fire uger før jul kan man tage grene fra troldnødden indenfor. Læg de nyskårne grene ned i varmt vand. Efter en til to dage skæres snitfladerne på skrå og grenene placeres i vasen. Netop til jul har man så en dejlig blomsterpryd..."
Og det lyder da ikke værst!

Vi agter at anskaffe os en troldnød til april, da vi har en ledig plads i forhaven, hvor den givetvis vil pryde. Men vi har ingen erfaring med den, så måske kan andre give os nogle gode råd?!

Der står på, at den trives bedst i "en god løs skovbundsjord". Vi har udpræget sandjord, men på plantestedet kan vi selvfølgelig gøre jorden mere skovbundsagtig. Ikke desto mindre vil vi gerne have en art/sort, der ikke er alt for krævende, hvad angår jordbund (eller krævende/sart i det hele taget!). Desuden må vores kommende troldnød gerne være en art eller sort, som om vinteren har særligt farvestrålende og rigt flor.

Hvilken type troldnød kan I anbefale her?!

Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe

7 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Susanne Hansen, 9. september 2005 kl. 0.53

Nå man plukker bær i forskellige farver til jule dekroationer – hvordan skal man så få dem til at holde til jul? nogle siger man skal sprøjte dem med hårlak – er det rigtigt – og holder de så farven?

Med venlig hilsen
Susanne Hansen

8 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Elsebeth Vahr Ibsen, 5. november 2005 kl. 15.41

Man finder mange flotte svampe i denne tid. Hvordan tørrer jeg dem, så jeg kan anvende dem i juledekorationer?

9 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: T.Rasmussen, 9. november 2005 kl. 14.51

Til Mette:
Nu er det sørme snart jul igen!

Har læst dine ønsker om planter, der er velegnet til juledekorationer, og der er mange fine muligheder, og du har jo også fået mange gode råd og tips herom. Her vil jeg blot tilføje Kornelbusken med de lakrøde grene (der kan bøjes), de er også fine til dekorationer, også Snebærbusken med de renhvide store bær kan du anvende.

Hilsen fra Peter.

10 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Judy Salem, 20. november 2005 kl. 13.47

I stedet for at bruge den traditionelle plade til at lave juledekoration på, bruger jeg altid gamle krogede trærødder, hvorpå jeg former leret. Herefter pynter jeg med alt fra naturens rigdom for til sidst at plante et stort, gerne højt lys som passer i farven og dertil en smuk bred sløjfe med lange ender, som hænger ned til bordet. god fornøjelse

11 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: E Hedegaard, 19. december 2005 kl. 21.42

Kære Mette
Her er lige et par tips mere.

Når du har lavet din bund til dekorationen af forskellige grønne grene, blade osv. så prøv at guldspraye nogle efeublade,efeuranker, blade af stor stenbræk, tørre grene fra arkitektens trøst, clematis...ja der er mange muligheder. Blot du kikker dig omkring i haven.

Put dem ind imellem det grønne og sæt en guldsløjfe i dekorationen.Desuden laver jeg altid dekoèrne i et fad med gennemvædet oasis, lerklump til at sætte i lysene.Derved opnår du at det hele forbliver frisk og du kan vande det lidt.

M V H EH

12 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne Demant, 21. januar 2006 kl. 19.34

Kære Mette, Mon du har tilplantet hele haven, hvis ikke så vil jeg anbefale dig et hønsebenstræ, den kan blive stor, men klip rigeligt af, så går det. Den er køn i dekorationer, bliver ikke tør og kedelig at se på.

13 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 22. januar 2006 kl. 19.19

Hvis der er plads til lidt flere i haven til dekoration, så prøv en jap.chryptomeria, en orange kornel, en gul solcypres, en vinterlue(bær), evt en stedsegrøn cotoneaster. Så er der et stort udvalg i grene,bær og blade man kan sætte sammen med det mere alm.dekorations-materiale fra naturen eller blomsterhandleren.

Så er haven også mere spændende om vinteren, og fuglene sætter stor pris på det stedsegrønne, når kulden bider.

Hilsen Anne Marie Lund Pedersen

14 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne-Grethe Barslund, 15. november 2008 kl. 17.26

Flere ideer til planter til juledekorationer:
Lærketræ (har meget dekorative grene med små kogler), korktræ, hjertenøddetræ, gyvel, enebær og fladpil. Grenene fra fladpil er, som man kan gætte flade, og snor sig meget dekorativt.

15 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Irene Moesborg, 6. august 2009 kl. 11.55

Jeg ønsker på mit arbejde med voksne handicappet, at lave fødselsdaskort som de kan sælge. Jeg havde tænkt mig, at vi skulle bruge naturen og finde blomster og blade, som vi kan tørre og bruge til at lime på kortene. Herfra er jeg så tabt – er der hjælp at hente? Hvor længe skal planterne tørre – vi har indsamlet nogle og lagt dem i press. Skal vi presye dem med noget, for at de kan holde sig på kortene?

Hilsen Irene

16 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Høgh Nielsen, 27. september 2009 kl. 18.25

Vi har en kristjørn med røde bær i haven.

Kan man tørre nogle grene med bær så bærene stadig er kønne?

17 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Esther Pedersen, 10. juli 2012 kl. 19.09

- Hvordan tørrer man valmuer? Jeg synes, de bliver grimme og sorte - - og vil meget gerne høre, om der er særlige forholdsregler.
venlig hilsen. Esther.

18 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Nate Shisha, 13. november 2023 kl. 1.21

Som ny haveejer har du en spændende mulighed for at skabe en have, der kan bidrage smukt til dine juledekorationer. Her er nogle planteidéer:

Ilex (Holly): Med sine karakteristiske røde bær og skinnende grønne blade, er Ilex perfekt for traditionelle juledekorationer.

Skimmia: Denne plante har attraktive røde bær og mørkegrønne blade, hvilket gør den ideel til at tilføje farve og tekstur.

Mistelten: Perfekt til at hænge i døråbninger, og bringer en klassisk julestemning med sig.

Grankviste: De er ikke kun smukke, men tilføjer også en dejlig duft til dit hjem.

Cypress eller små grantræer: Kan plantes i potter og pyntes både ude og inde.

Held og lykke med din haveindretning!

Redigeret af administrator 13. november 2023 kl. 8.55. Link til eget firma/hjemmeside slettet.

19 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: James F., 13. november 2023 kl. 6.45

Er rapporteret.

20 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 14. november 2023 kl. 16.39

Nu er spørgsmålet jo stillet i 2004, så mon ikke spørgeren har masser af materiale til juledekorationer? Iøvrigt er de fleste forslag jo ikke noget man kan høste af de første år. Og buksbom ( ikke buskbom) stinker af kattepis når det bruges indendøre!
Ingeborg

Nyt svar til emnet »Planter til fremtidige juledekorationer?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Planter til fremtidige juledekorationer?

Søg:

StοΏ½t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider