Skrevet af: Anonym bruger, 13. oktober 2015 kl. 10.11
Sommerens fint kværnede grenmateriale er gemt i en stor 200 l vandtønde, som var utæt i bunden. Kan jeg blande det sammen med færdig omsat kompost til at dække mit rosenbed?
Sikkert et dumt spørgsmål, men hellere forspørge sig end forgøre sig.
Ingeborg
Skrevet af: Lars Holt, 13. oktober 2015 kl. 10.20
Flis bruger kvælstof, så det er måske en god idé at blande det i den færdige kompost (der frigiver kvælstof) når du udbringer det om efteråret. Det kan hindre nedsivning.
Skrevet af: Anonym bruger, 15. oktober 2015 kl. 14.59
@lars holt
Jeg har måske ikke nok til at give et lag på 5-8 cm. Men jeg har en masse visne blade. Kan jeg også blande dem i mit miks af flis og kompost? Vil det give en masse arbejde i foråret?
Ingeborg
Skrevet af: Anonym bruger, 17. oktober 2015 kl. 17.10
Nu er arbejdet gjort, men at blande flis og kompost er vist ikke nogen god ide kom jeg i tanker om. Nu har jeg først spredt 5 cm kompost i mit bed og har lagt flisen ovenpå i et tykt lag. Det er hjemmelavet flis og ser ikke så godt ud, som f. Eks. Barkflis, men snart er det alligevel dækket af blade.
Ingeborg
Skrevet af: Michael Bæk, 18. oktober 2015 kl. 18.51
Det er uden tvivl et mix, som vil være gavnligt for jorden, når det er omsat om et par år.
Jeg ville nok være ekstra opmærksom på tegn på næringsmangel det første år, nyfliset træ koster jo lidt på kvælstofkontoen.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.