Skrevet af: Ingeborg Hansen, 13. oktober 2015 kl. 20.52
Jeg er medlem af nogle fora, hvor det er kotyme at man takker for svar efter at emnet er besvaret af medlemmer - ikke hvert svar, men dog når emnet er uddebatteret og man har fået et svar man kunne bruge.
Jeg har »bladret« lidt i søgefunktionen og fundet svar på nogle af de spørgsmål jeg så ikke behøver at stille her. Men jeg har bemærket, at mange medlemmer kun spørger, får mange svar - og så er det det.
Det ville da være høfligt at man efter nogen tid fortæller, hvordan det er gået, så man får en konklusion. - f. eks. et tema som med det støjende drivhus. Emnet er ikke færdigt debatteret endnu - men jeg venter spændt på hvordan problemet bliver løst.
Ingeborg
Skrevet af: Lars Holt, 14. oktober 2015 kl. 10.13
Et almindeligt "tak for svar" er efter min mening overflødigt fyld. Man spørger jo ikke, hvis man ikke bliver glad for at der bliver svaret efterbedste evne.
Men et svar om, hvorvidt de givne råd virkede, er både nyttigt og interessant. Man bliver både glad, når man har givet et godt råd, men man bliver også glad når man bliver klogere af at én har afprøvet ens råd, og man får svaret - så er det som om, man selv har erfaret det.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 14. oktober 2015 kl. 10.26
Tak Lars. Det er også min mening, at man afventer svar, der måtte komme i løbet at en overskuelig tid, og at man melder tilbage, hvis svaret/svarene er løsningen på spørgsmålet. Uden respons fra spørgeren ender mange spørgsmål uden facit og man har ikke ret meget ud af at bruge søgefunktionen.
Hvis der var mandskab/tid/plads, kunne mange lange og meget gamle tråde luges ud, så kun spørgsmål og relevante løsninger var tilbage.
Ingeborg
Skrevet af: Lars Holt, 14. oktober 2015 kl. 10.31
Der kan godt være gode råd i tråde, selv om der ikke er kommet tilbagemelding. Man må så bare selv afprøve dem.
Skrevet af: Mogens; E., 14. oktober 2015 kl. 10.34
Jeg har også tidligere efterlyst bare et "tak for svar".
Mange af de kloge hoveder her i Havenyt bruger ofte lang tid på at undersøge og besvare et spørgsmål. Der er desværre mange i dag som ikke kender ordet tak.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.