Nogen der har forstand på kemi i jorden?

som jeg har skrevet i nogle af mine andre indlæg har jeg haft nogle udfordringer med at kunne få noget til at gro på mine marker.
for at beskrive det kort så er markerne nogle gamle græsenge som blev planeret for ca. 15 år siden og derfor alt den gode topmuld kommet langt ned under jorden mange steder, og undergrundsjorden kommet op til overfladen, hvilket har givet en helt gult og sandet jord, som ikke er helt optimalt. Sidste år besluttede jeg mig for at dyrke noget i jorden, og har forsøgt at forbedre jorden ved at hælde noget spagnum på (et tyndt lag) og en del komune kompost (2-3 cm lag overalt)
Derefter blev det hele fræst ned i jorden om foråret og jeg prøvede at dyrke alverdens forskellige grøntsager, og stortset intet af det lykkedes.
Om det er komposten der har været for kraftig for planterne eller om den har stjålet kvælstoffen fra jorden for at blive omsat (var ikke helt omsat ved tilføring), eller om der er noget helt tredje galt det ved jeg ikke.
i dette link står der hvad komposten indeholder af nærringstoffer og tørstof osv.:
www.revas.dk/download/privat/Revas_kompostdekl-maj-2015.pdf
men jeg er ikke god til det med tal osv. så jeg kan ikke gennemskue om det har nogen sammenhæng.

Her for nyligt har jeg fået foretaget nogle jordprøver af mine jordstykker som kan bidrage til at give et bedre billede af hvad der kan være galt (hvis der altså er nogen som er god til at aflæse disse værdier)..
jeg har foretaget jordprøver på 3 forskellige marker samt i mit drivhus.. og til hver af markerne har jeg både taget en prøve af jorden dybt nede (25-30 cm) og af jorden i overfladen (5-10 cm), for at se om der var forskel.. altså jeg har ikke gjort det på normal vis hvor man bare stikker et jordspyd ned i jorden og tager gennemsnittet af hele jordsøjlen på de 25 cm i dybde som spyddet kommer ned..

Jordprøve: Rt Pt Kt Mgt Cut
1. Ø-mark dybt 5,9 1,4 6,1 2,5 0,5
2. Ø-mark overflade 6,5 3,9 32,2 14,0 5,3
3. SV-mark dybt 5,9 2,1 5,9 3,0 0,6
4. SV-mark overflade 6,6 4,1 32,3 13,8 2,3
5. NV-mark overflade 6,8 4,1 38,7 16,9 2,3
6. NV-mark dybt 5,6 0,7 7,5 2,5 0,2
7. Drivhus dybt 6,8 6,2 8,2 5,7 5,4

som i kan se er der betydelig forskel på det øvre jordlag og det dybere.. men det skyldes jo nok komposten (som kun blev fræst ned i 10-20 cm dybde ca.) og bare jorden generelt som kan være lidt mere muldet i overfladen.

men jeg ved ikke lige hvad der er optimale værdier af de forskellige nærringstoffer, så tænkte om der er nogen som måske kunne se om det ser fornuftigt ud, eller hvad der kan forbedres i jorden.
"Rt" det er vel pH-værdien? den ser nogenlunde ud.. den skal jo nok være på omkring 6 hvis man vil dyrke så mange forskellige ting som mulligt som jeg gerne vil. men hvad med de andre? Fosfor, Kalium, Magnesium og Kobber
Og hvad tænker i omkring komposten, er den skyld i mistrivslen ved mine planter, eller hvad er det.?

håber der er nogen der kan hjælpe mig.. 1000 tak

Jordprøve:--------------Rt------Pt------Kt------Mgt-----Cut
1. Ø-mark dybt__________5,9_____1,4_____6,1_____2,5_____0,5
2. Ø-mark overflade_____6,5_____3,9_____32,2____14,0____5,3
3. SV-mark dybt_________5,9_____2,1_____5,9_____3,0_____0,6
4. SV-mark overflade____6,6_____4,1_____32,3____13,8____2,3
5. NV-mark overflade____6,8_____4,1_____38,7____16,9____2,3
6. NV-mark dybt_________5,6_____0,7_____7,5_____2,5_____0,2
7. Drivhus dybt_________6,8_____6,2_____8,2_____5,7_____5,4

Hej Daniel

Kender du den her:

www.landbrugsinfo.dk/planteavl/jordbund/jordbundsproever/sider/jordbundsanalyser-hvad-gemmer-sig-bag-tallene_pl_14_1955.pdf?download=true

PS
Ud fra dine mange beskrivelser af de mishandlede jordstykker og din såning/ udplantning, der med dine egne ord ikke var optimal, vil jeg anbefale dig at så jorden
til med en egnet grøngødning til foråret og afskrive et år m.h.t. dyrkning.

Hej Daniel.

Skal vi tage dem fra en ende af:

!: Rt lige i underkanten, ikke graverende. Lavt Pt tal. Lavt K tal.

2. Alm. Rt tal. Normalt Pt og K tal.

3. Rt lige i underkanten. Rimeligt Pt tal men lavt K tal

4. Normale tal hele vejen.

5. Normale tal hele vejen.

6.Lidt lavt Rt tal. Meget lavt Pt, og lavt Kt.

7. Rimelige tal, Måske lidt lavt Kt.

Den smule kompost rækker ingen steder. Du skal dyrke kraftige afgrøder og gøde så meget som planterne optimalt har behov for. Der er altid lige meget plantemasse under og over jorden. Men det er en langsommelig opgave at få dannet muld på naturlig vis, uden at skulle stjæle det andet sted fra. Selv på jorder, hvor alt plantemateriale muldes ned hvert år kniber det med at kunne holde muldprocenten stabil.

Hold da op, det er jo en hel videnskab med de tal!

man må vel sige at generelt mangler dine marker at få hævet reaktionstallet

ud fra det link Tom Andersen giver mig så er de anbefalede værdier på min jordtype:
Rt (Reaktionstal) = 6,0-6,3
Pt (Fosfortal) = 2,1-4,0
Kt (Kaliumtal) = 5,1-8,0
Mgt (Magnesiumtal) = 4,1-8,0
Cut (Kobbertal) = 2,1-5,0

hvis man tager udgangspunkt i at man ønsker en "middel" afgrøde. hvilket nok er meget passende hvis jeg gerne vil dyrke så meget forskelligt som mulligt.

og som der også er nævnt i dokumentet så kan man udregne hvor mange gram eller kilo af de nævnte nærringstoffer der er eller skal tilføres ud fra analysetallet sådan her:
Rt=Reaktionstal (Rt = pH + 0,5 pH = Rt - 0,5)
Pt=Fosfortal (1 milligram Fosfor pr. 100 gram jord eller 250 gram Fosfor pr. 100m2)
Kt=Kaliumtal (1 milligram Kalium pr. 100 gram jord eller 250 gram Fosfor pr. 100m2)
Mgt=Magnesiumtal (1 milligram Magnesium pr. 100 gram jord eller 250 gram Fosfor pr. 100m2)
Cut=Kobbertal (1 milligram Kobber pr. 1000 gram jord eller 25 gram Fosfor pr. 100m2)

men som i kan se på analyseresultaterne så er der væsentligt forskel på jorden jeg har analyseret i overfladen (5-10 cm dybt) og det længere nede (25-30 cm dybt).

hvis jeg nu tager gennemsnittet af prøve 1 og 2 som er fra samme mark bare i forskellige dybder, vil jeg så ikke få et rimeligt nøjagtigt billede på hvad værdierne er for den mark?
lige nu har jeg jo to forskellige værdier for hver mark og jeg skal jo kun have 1 værdi for at kunne udregne hvor meget af de forskellige nærringstoffer der skal tilføres på den mark.
når der bliver pløjet osv. vil det øverste lag (0-12,5 cm) hvor alt kompost osv. befinder sig (komposten er fræst ned i ca. 12,5 cm dybde) blive blandet ned i laget nedenunder som ikke har kompost og spagnum, og dermed vil det fysisk set være cirka gennemsnit af de to værdier da ploven kan gå ned til en dybde på 25-30 cm

så jeg vil tage gennemsnittet af prøve 1 og 2
gennemsnittet af prøve 3 og 4
gennemsnittet af prøve 5 og 6
og prøve 7 lader jeg være da jeg har vurderet at det nok ville være ca. samme værdi i overfladen og dybt nede, og jeg derfor kun har foretaget 1 prøve.

syntes i ikke det ville være den rigtige fremgangsmåde?

Hej Daniel. Udfra det du beskriver og jordprøverne vil jeg tro dit hovedproblem er jordstrukturen. Var der ikke også noget med du fik sået lidt sent sidste år, synes jeg at kunne huske?

Du er så heldig at dine reaktionstal er til den lave side. Det betyder at du kan tilføre mere kommunal kompost uden at ryge for højt op. Det vil hjælpe på både struktur, P og K tal. Sommetider binder komposten noget kvælstof det første år, så jeg ville nok holde mig fra de mest kvælstofkrævende afgrøder. F.eks. kål.

Sådan noget som valske/hestebønner vil nok være godt. De burde kunne trives der og deres kraftige rodnet løsner jorden og tilfører organisk materiale.

Sørg også for at fodre regnormene med noget jorddække.

Der skal tilføres rigtig meget kompost, før det kan mærkes på muldprocenten. Og det skal være hvert år.
På en topgødet hvedemark bliver der 3-4 t halm pr ha pr år. Dertil kommer ca. det samme i stub og rødder. Selv med denne mængde nedmuldet gennem mange år, kan kulstofprocenten kun lige holdes. Omsætningen går hurtigere og hurtigere jo flere år der muldes ned.
Til jordforbedring skal du satse på så store og velplejede afgrøder som muligt, der kan binde mest mulig kulstof gennem fotosyntesen.
Alt andet hjælper som en skrædder i helvede på den store bane. Det kan lade sig gøre med et par plantekasser eller tre. Ellers ikke.

Tilde, jeg synes du blander landbrug og køkkenhave mere sammen end godt er.

De færreste køkkenhaveejere nedmulder afgrødens overjordiske dele på stedet. Vi fjerner det af hygiejniske og æstetiske årsager og komposterer det et andet sted inden det ryger tilbage.

Arealerne er relativt små og vi er i regelen ikke skræmt at skulle udlægge f.eks. 5 cm kommune kompost over hele arealet. Det betyder altså noget for muldprocenten hvis 5 cm rent muld bliver blandet op med det øverste spadestik i en køkkenhave.

Claus K Madsen.

Ok. Men det var kun for at anskueliggøre, hvor meget der skal til for at opretholde en kulstofprocent, hvis det hele skal hvile i sig selv.

At importere kompost (muld) udefra, er for mig lidt at "snyde på vægten". Det mangler så et andet sted i den store sammenhæng.

Jeg bruger egen kompost og kommunekompost. Førstnævnte er en del af havens kredsløb og kommunekomposten er del af et større kredsløb med flere haver.
Jeg kan ikke se det er at snyde på vægten, selv hvis man lægger "Økologiske TM" principper til grund.

Fosfor-tallet Pt ligger meget lavt i de dybe prøver - det er typisk for sand- og hedejord -
men ligger interessant nok højt i overfladen - sikkert stammende fra komposten.

Kalium-tallet Kt ligger ligeledes højt i overfladen og lavt i dybden - det tyder også på, at det er bragt med i komposten.

Dybdeforholdene ligner altså sand- og hedejord.

Hvis det er gamle græsenge med gulligt sand i undergrunden, har de sikkert lav frugtbarhed fra naturens hånd af - måske er det gammel hede med et tyndt græslag over.

Vestjysk sand- og hedejord er betydeligt sværere at dyrke end østdansk muldjord.

Man er nødt til at øge kulstof- og muldindholdet.

I starten må man tilføre kompost eller komposteret husdyrgødning - efterhånden kan man supplere med grøngødning dyrket på stedet.

Når man komposterer fx. hestemøg i blanding med planteaffald under luftadgang - varer det 2-3 uger før man kan dyrke noget i det - fordi kvælstoffet forbruges i omsætningen og kun langsomt frigøres igen.

Muld- og kulstofindholdet i jorden er nødvendigt for at tilbageholde kvælstoffet, så det langsommere udvaskes.

Muldindholdet skal have en levende befolkning af bakterier og svampe.

Derfor bør man - når man blander planteaffald, dyregødning eller kompost - tilføje nogle skovlfulde havejord eller skovmuld og blande i for at få de rigtige bakterier.

jeg har fundet gennemsnittet af det øverste lag og det dybe lag hvilket har givet mig nogle analysetal der er til at arbejde med..

Jordprøve resultater gennemsnit:
Jordprøve:------Rt------Pt------Kt------Mgt-----Cut
1+2 Ø-mark______6,2_____2,65____19,15___8,25____2,9
3+4 SV-mark_____6,25____3,1_____19,1____8,4_____1,45
5+6 NV-mark_____6,2_____2,4_____23,1____9,7_____1,25
7 Drivhus_______6,8_____6,2_____8,2_____5,7_____5,4

nu giver det pludseligt et helt andet billede af jorden.. den har enda for meget af nole nærringstoffer hvis man skal følge de tal som anbefales fra det dokument som Tom Andersen linkede til.

anbefalede værdier på min jordtype (JB 3 vil jeg tro):
Rt (Reaktionstal) = 6,0-6,3
Pt (Fosfortal) = 2,1-4,0
Kt (Kaliumtal) = 5,1-8,0
Mgt (Magnesiumtal) = 4,1-8,0
Cut (Kobbertal) = 2,1-5,0

Reaktionstallet anbefaler de godt nok kun 6,0-6,3 hvilket jeg syntes er ret lavt for pHén er jo lig med reaktionstal minus 0,5 så dermed anbefaler de at have en pH på 5,5-5,8

jeg vil gerne have pH op op ca. 6,25 (6,75 Rt) så jeg kan dyrke så mange forskellige planter som muligt.

udover det er det kun Kobber som mangler i jorden..

lyder det helt hen i skoven eller kan det være rigtigt nok?

Daniel, det skal nok passe, hvad du har regnet dig frem til.
Jeg tror måske, at du fokuserer for meget på kemien og for lidt på biologien og fysikken :)

Som Claus er inde på, så peger de informationer du samlet over flere omgange har givet om jordstykkerne på strukturskader. Ved at dyrke en egnet grøngødning næste år, kan du rette op på meget og få lidt liv tilbage i jorden.
Hav lidt tålmodighed og du vil se resultater af dit målrettede økologiske arbejde med jorden.

ja det har du nok ret i.. jeg har tænkt på at dele markerne op i lange smalle bede som går parallelt med hindanden i hele markens længde. så vil jeg dyrke grøngødning i hvert 2. bed som jeg kan høste fra og bruge som jorddække til nabo bedene hvor der skal gro forskellige grøntsager..

udover det kan jeg fortsætte med at tilføre kompost osv.

men det batter næsten ingen ting med sådan en vognfuld kompost da vi snakker om 1800 m2 jord
det kan hurtigt blive dyrt at køre frem og tilbage fra lossepladsen med traktor for at hente kompost.
Jeg fik en vognmand til at køre 4 container læs med kompost, men det var også ret dyrt.. på lossepladsen skal de intet have for komposten. de skal bare have 100-200 kr. for at læsse en container eller vogn uanset størrelse. men vognmanden skal have en del for at køre det.

Er det bare til eget forbrug du dyrker? For umiddelbart lyder det som en meget stor køkkenhave.
En af mine gamle bøger siger at man skal regne med 100-150 m2 køkkenhave pr voksen mand til selvforsyning med grøntsager minus kartofler. Bogen er fra dengang man spiste kartofler hver dag så de antager at man en kartoffelmark ved siden af.

Jeg tror du ville være bedre tjent med at lave en god jordforbedring på en del af arealet.

det er til ejet forbrug og til at sælge af også.. jeg tror ikke jeg vil kunne klare mig med mindre end 1800 m2 da jeg gerne vil prøve at have så meget forskelligt som mulligt.. sidste år havde jeg mange forskellige planter og selvom det bare var enårige det hele så var det svært at få plads til ret mange af hver.. men jeg vil også have flerårige..

men som jeg skrev så vil jeg bruge hvert 2. bed til grøngødning som jeg kan høste og lægge på som jorddække på de andre bede hvor der skal dyrkes noget..
så kan jeg gøre det modsat året efter for at udligne kvælstof osv. i de forskellige bede

Nu hedder det ikke "lossepladsen"- men Genbrugsstationen! Og der får man supergod varmkomposteret muld, der er harpet- og jeg skal komme efter dig. (Jeg har selv arbejdet på en genbrugsstation: De samme folk der kom med deres syge rosenafklip, ville da ikke hente den udmærkede smitte- og ukrudtsfrøfri-kompost.

Men jeg forstår det ikke rigtigt? Du har noget sandjord, så dyrk da noget, der kan gro dér!

Ja ja, jeg har løvmuld oven på lerjord, af den type der bliver som beton i tørre perioder... Der er tilført nogen læs grus, til min ryg og arme ikke kunne det mere.

Til gengæld er der stadig et "fald" på over en ½ meter- fra min have til markerne omkring min have. De må jo fjerne en del organisk materiale, som ikke kommer igen, og som ville give jordstruktur.

Halm er 5 år om at nedbrydes og mens det nedbrydes, skal der tilføres Nitrogen (kvælstof), men når det er nedbrudt tilfører det jorden kvælstof. Og imedens er der så noget for mikroorganismer og nedbrydere- at gamse på.

Mvh
Tine

men det kan da godt være jeg bare afsætter den ene mark til rent grøntgødning som kan stå til året efter, og jeg så bruger min nævnte metode med bede (og grøntgødning i hvert 2. bed) på den anden mark.

Tine Andersen..

kan man finde et skema på nettet over hvilke afgrøder der foretrækker hvad?
hvor man både kan se hvilken jordtype og hvor meget af de forskellige nærringstoffer, hvor meget humus i jorden osv. de foretrækker/behøver?

så kunne jeg jo finde ud af hvad jeg skal satse på at dyrke..

Hej Daniel
Det er selvfølgelig noget du skal finde ud af, men jeg kan ikke lade være med at tænke at det ville være mere tilfredsstillende for dig at lykkedes bedre med tingene på et mindre areal.

Du kan se her hvad jeg jeg fik passet ind på ca. 40 m2.
Div. salat, jordskokker, yacon, 3 sorter gulerod, 3 slagskål, pastinak, porrer, skorzonerrod, div, løg og hvidløg, sødkartofler, knoldseleri, persillerod, agurker, auberginer og græskar.

Det var at stamme den og i år har lavet nogle stier, men det meste lykkedes faktisk.

Jeg er også på udkig efter mere jord, men finder jeg 1800m2 et sted ville jeg nok maks. bruge 300 til køkkenhave. Resten ville jeg bruge til frugt, bær og måske endda lidt pynt og bi-kræs.

Claus K Madsen

som sagt vil jeg gerne sælge nogle grøntsager også.. så det bliver næsten useriøst ikke at bruge 1800 m2

og jeg vil også bruge en stor del af det til flerårige, træer, buske osv.
så det bliver intet problem at rende tør for plads.

men uanset hvad det skal bruges til skal jorden forbedres for at noget kan gro der..

Oversigt over, hvad forskellige planter kræver af gødning findes på nettet.
Jeg har i et regneark indarbejdet det, jeg fandt, med oplysninger om indholdet i forskellige dyregødninger.
Så kan jeg let indtaste arealets størrelse og afgrøde og få oplysning om, hvor meget af forskellig kompost/dyremøg jeg skal bruge.
Har nogen interesse i regnearket, sender jeg det gerne, men send mig en personlig mail, som jeg direkte kan svare på.

Lars Holt..

tak for tilbuddet om dit regneark. jeg har sendt dig en privat besked..

har du et bestemt link til en god oversigt over de forskellige planters krav til jorden og nærringstoffer?

Hej Daniel.
kender du den bog der hedder Gødningslærer af Erik Kie,l det er en gammel sag efterhånden og du kan sikkert kun finde den hos en antikvariat hvis du er heldig. Men jeg kan varm anbefale dig bogen da den er god læsning. Bogen har også en tabel med det du efterlyser nemlig de forskellige tal for visse haveplanter og for grøntsager . Bogen er på ingen måde teknisk og med fremmedord med med et letforståeligt sprog . Den blev i sin tid skrevet til medlemmerne af Haven . ( hedder vist nået andet) men bladet hedder haven .

Jeg tog lige en søgning på antikvariat.net og fandt at der var et eksemplar af bogen hos en antikvariat i Roskilde .Bogen koster kr 100,- .

Bogen hedder Gødning og ikke gødningslærer som jeg fik skrevet først .