Oversvømmelse fra nabogrund – hjælp!

Vi har et problem med et hus, som vi købte sidste år, og flyttede ind i tilbage i januar i år.

Nabogrunden ved siden af vores er ubebygget. Problemet er, at denne grund står under vand mere eller mindre hele tiden. Det er praktisk taget en sø. Det er der jo i og for sig ikke noget i vejen med (det er hyggeligt at fodre de ænder, der af og til kigger forbi), hvis det ikke var fordi at alt det her vand siver over på vores grund.

Resultatet af der er, at vi har en tre meter bred stribe tværs gennem haven, som faktisk er en sump. Hvis det regner meget står der 1-2 cm vand, og hvis det holder tørt nogle dagen er jorden smattet, mudret og våd. Hvis der er skybrud, bliver det til en regulær flod.

Det synes vi jo ikke er fedt, eftersom et par af vores træer er ved at dø - de står jo med rødderne søbende i vand - og så kan vi jo heller ikke bruge haven ret meget, hvis det hele er et mudderhul. Vi er især kede af, at miste det store, flotte valnøddetræ.

Nabogrunden er som sagt ubebygget, og det er ikke lykkedes at finde frem til en ejer. Vi kontaktede derfor de tidligere ejere af huset, dem vi købte det af og også dem der har bygget det tilbage i 1976. De fortalte, at de aldrig oplevede, at grunden var svampet eller våd, men at de havde lagt mærke til, at der oftere og oftere stod vand på nabogrunden i de sidste par år. Det stemmer overens med det, som naboerne har fortalt os. De fortalte os også, at der er nedlagt regnvandsdræn i på vores grund. Vi kontaktede derfor kommunen.

Her kommer det frem, at Horsens Vand har lavet noget arbejde på en regnvandsledning ude under vejen. Her opdagede man, at drænet på nabogrunden var koblet til en spildevandsbrønd, og det ville de ikke have, så de lukkede simpelthen bare brønden af. Så det vand, der før blev ledt væk via drænet ned i spildevandsbrønden kan nu ikke komme nogen vegne, og derfor oplever vi nu problemer.

Der gik nogle måneder med, at kommunen og den Horsens Vand skændtes om, hvem der havde ansvaret. Til sidst kom der er i dag en mand ud fra Horsens Kommune Å og Vandløb for at besigtige situationen.

Og her er det så filmen knækker for os. Vandet kommer fra nabogrunden. Vi har dræn i vores have, som er koblet til en regnvandsbrønd, præcis efter foreskrifterne. MEN manden fra kommunen sagde, at det ikke var noget de ville gøre noget ved, og at vi selv måtte betale for at få vandet ledt væk.

Men kan det virkelig være rigtigt? Vandet kommer jo ikke fra vores grund, og så kan det da ikke være vores ansvar - vi har da ikke lige 35000+ til at få lavet ekstra dræn med pumpe. Vi ved godt hvem ejerne af grunden er, og de er uvillige til at gøre noget ved det. Grunden ligger godt 200 meter fra resten af deres (store) grund, så de er ligeglade med at vi måtte have lidt oversvømmelse hernede, for det påvirker jo ikke dem (som de sagde).

Men hvem har så ansvaret nu, når nabogrunden er ubebygget? Er det ejeren af grunden eller kan kommunen forlange, at vi selv løser problemet? Eller er det i virkeligheden Horsens Vand, der skal få det ordnet, eftersom de har proppet drænet af?? What to do? Og hvis det er grundejer der har ansvaret, hvad gør man så når de er ligeglade? Jeg roder lidt rundt i bygnyngsreglementet og byggeloven, men jeg synes ikke jeg kan finde en paragraf der siger, at grundejer skal holde vandet inde hos sig selv. Er der eventuelt nogen der ved, hvor jeg skal kigge for at finde lovgivning om det, så ville et link være super!

du skriver at i ikke kan finde ejeren - og så kender du til ejeren -
hvis jeres dræn er stoppet skal det vel renses eller rodskæres - det er helt normalt at kommunerne vil ha separeret overfladevand og spildevand p.g.a. det stigende antal skybrud

Jeg kan godt se det er lidt misvisende. Det jeg mente var, at vi til at begynde med ikke kunne finde ud af, hvem ejeren var. Derfor kontaktede vi tidligere ejere, for at høre hvordan og hvorledes de havde oplevet det.

Senere lykkedes det så at lokalisere ejeren, som jo så er bedøvende ligeglad.

Vi har fået dokumentation fra tidligere ejer på, at der er nedlagt regnvandsdræn på vores grund, og at disse er vedligeholdt, senest for 3 år siden. Vi mener ikke, at vores dræn er stoppet, eftersom vores dræn er vedligeholdt og problemet opstod efter, at kommunen proppede nabogrundens dræn af, så det ikke længere ledes i spildevandsbrønden.

Jeg er helt med på, at man ikke må blande regnvand og spildevand - det siger jeg jo selv i mit første indlæg. Så hvorfor ejer af nabogrunden har fået regnvandsdrænet sat på spildevandbrønden ulovligt kan jeg jo ikke udtale mig om. Det er ikke min grund, og dræn blev lagt tilbage i 1975. Horsens Vand har bekræftet, at tilslutningen af regnvandsdræn til spildevandsbrønden er sket ulovligt og uden tilladelse. Men det er jo så heller ikke os, for spildevandsbrønden står på nabogrunden, og det er nabogrundens drænledninger.

Så jeg mener, at vi har vores på det rene. Vi har dræn, som er vedligeholdt, og vi har ikke gjort noget for at skabe et problem med regnvand.

Regnvandet kommer fra nabogrunden. Det samler sig på nabogrunden, og siver derefter gennem hækken og ned gennem lavningen i vores have. Det kan da umuligt være os, der skal sørge for at dræne nabogrundens vand væk. Jf. Afløbsnormen, hvor der læses:

Regnvand, der falder inden for grundens grænser, skal bortledes gennem et ledningssystem, såfremt der ellers ville opstå gener i form af dryp eller oversvømmelser."

Men regnvandet falder jo netop ikke inde på vores grund - det er vandet på nabogrunden, der ikke kan komme væk.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Hej Susanne H

Det må virkelig være frustrerende - og I har jo allerede oplevet tøvende interesse, afvisning og ligegladhed nok ! Og problemet har I jo nogenlunde afgrænset til at handle om, at ejeren af nabogrunden forsømmer sin pligt til at vedligeholde dræn - så måske er løsningen ikke så langt væk.

Jeg tænker, at der er så mange regler og parter involveret, så der må juridisk overblik til, for at I kan komme videre.

I de fleste større danske byer er der en “Advokatvagt”, hvor man kan få svar på juridiske spørgsmål – samtalen er gratis.
Der er også gratis rådgivning at få hos De jurastuderendes Rethjælp i Aarhus og Kritisk Retshjælp i København.

Ved en sådan første gratis samtale vil det være muligt at nå frem til et overblik over, om det kan være nyttigt for Jer at have en advokat med i det videre forløb.

Måske kan det være en hjælp før I evt opsøger juridisk rådgivning at skaffe overblik over om Jeres egen forsikringsselskab har mulighed for at dække nogen / alle advokatudgifter - det kan gøre det lidt enklere for Jer at tage stilling til næste skridt i sagen.

Jeg sender bedste ønsker for at I finder en god løsning !

Venlig hilsen fra
Lone

hvordan ved i at jeres dræn ikke er groet til med rødder efter så lang tid - hvis jeres dræn virker så vil nabovandet jo osse løbe væk - da jeres grund åbentbart ligger noget lavere

Tusind tak for svar Lone - jeg havde slet ikke tænkt på den gratis advokathjælp! Det kunne egentlig være meget rart lige at høre, hvor vi står sådan rent juridisk.

Mogens: Det kan vi jo i princippet ikke, men dem vi købte huset af oplyste os om, at de for 3 år siden (det er 4 år til foråret) fik efterset dræn af en professionel. De har videresendt kvitteringen til os, som de heldigvis havde gemt.

Men uanset om vores dræn fungerer eller ej, så skal grundejer af nabogrunden jo holde hans eget overfladevand hos sig selv. Vi er jo kun forpligtet til at holde styr på vores eget vand, hvilket vi jo så også gør.

Jeg ved så ikke, om nabogrundens dræn nogensinde er blevet efterset, eftersom den ikke er bebygget. Men det kan jo heller ikke være vores problem, eftersom grundejer har vedligeholdelsespligt.

Frank: Det synes vi jo også, men hvad gør man så når grundejer nægter at få det bragt i orden? Kommunen siger bare, at det må vi selv betale for at få lavet, og det vil vi altså ikke.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Det er vandløbsloven der efter det oplyste er det gældende regelsæt. Dræn er at opfatte som vandløb.
Kommunen er vandløbsmyndighed og kan pålægge ejeren at vedligeholde drænet.

Man er forpligtiget til at vedligeholde dræn nedstrøms, som afvander naboen. Men kan kommunen pålægge en lodsejer vedligeholdelse eller nydræn opstrøms?

Der har med tiden vist sig problemer mange steder hvor nyudstykninger- især sommerhuse- er lagt på tidligere drænede landbrugsarealer, hvor eksisterende gamle dræn ikke ligger ret dybt og derfor gror til med rødder, når der plantes træer og buske.

Som det så udmærket er beskrevet ovenfor, så må naboens vand ikke bare ledes ind på Jeres grund.
Men sagen forekommer temmelig tilspidset.
Som Lars Holt skriver er kommunen myndighed på området og skal dermed sikre loven overholdes.
Desværre er kommuners myndighedsudøvelse mange steder af højst tvivlsom værdi og det bedste I kan gøre i en tilspidset situation er, at tage kontakt med en advokat og se om retshjælpsforsikringen dækker.
En sag som denne kan trække meget længe ud og kan anlægges mod både kommunen, såvel som mod naboen. Men det afhænger af en konkret vurdering.
Med en advokat til håndtere opgaven, bliver i mange ærgrelser mindre. Ikke mindst al den tid i slipper for at bruge på, at få kommunen til leve op til sit myndighedsansvar.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Nu er det så ikke den opstrøms lodsejer der klager over forholdene.
Spørgsmålet er om den opstrøms lodsejer er forpligtiget til at dræne så der ikke kan løbe overfladevand fra hans grund i visse situationer.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@Frank Chr.
Sidste bastion er også advokaten.
Men desværre er det sådan, at der er kommuner hvor ansatte har et meget afslappet forhold til retstilstanden og tidligt vedhæfter en klage/ankevejledning i en besvarelse og lukker sagen.
Først og fremmest som udtryk for, at de ikke ønsker problemer på deres boldbane.

En tvist som både kan være med kommunen (hvis kommunen ikke lever op til myndighedsansvaret) og med naboen, kan grundejeren bruge rigtig mange timer på at beskrive/fremstille og her er den eneste der kommer til at betale grundejeren.
Kommunens ansatte får deres løn for skrive frem og tilbage, modparten - naboen - skal for så vidt ikke gøre noget før sagen havner i retten.
Langt det bedste i det Danske retssystem er, at afvise krav og lade det havne i retten (som oftest resulterer i forslag om forhandling). Man kan også forsøge at vende sagen, hvis naboen kan tilføres problemer, som resultere i at det er naboen som må klage. Men det ser vanskeligt ud i den aktuelle sag.

Der går måneder, i nogen kommuner endda år, med en sådan sag inden kommunen påtager sig myndighedsopgaven (hvis den gør det).
Og i Danmark udbetales der ikke erstatning til sagsøgeren for den fritid der er anvendt til at fremstille sagen.
Står man i denne situation, er en advokat at foretrække. Der er selvfølgelig den kompetence der kan findes i advokatens viden og uddannelse.

Men ikke mindst er man fri for sagen og kan anvende sin fritid, som fritid nu engang er beregnet til.

Det er vigtigt, at forsikringens retshjælp dækker. Hvad enten man vinder eller taber en retssag i Danmark, skal man (normalt) selv betale sin advokatregning.

@Susanne H.
Det er ikke dig som skal kende lovgivning på dette område. Loven som sådan fortæller ikke så meget hvis ikke den er prøvet ved en domstol.
Og er den prøvet ved en domstol, er det advokaten som tolker hvad loven har af indhold.

Som Lars Holt skriver, er kommunen myndighed og udøver sit virke i.h.t. retspraksis. Som grundejer skal du sådan set blot spørge kommunen om det er lovligt eller ej.
Så skal du modtage et svar der er så enkelt som et "ja" eller et "nej".

En stor del af vores skat går netop til myndighedsudøvelse, hvor ansatte i kommunen kender til lovgivningen og retspraksis og kan svare på spørgsmål.

Når du har fået et svar fra kommunen, kan du så tage stilling til hvad du skal (at anvende ankesystemet er dog sikkert en lang udsigtsløs vandring over flere år).

"MEN manden fra kommunen sagde, at det ikke var noget de ville gøre noget ved, og at vi selv måtte betale for at få vandet ledt væk."

Det skal du få på skrift.
Ønsker manden ikke sende det på skrift, skal du selv sende et brev/mail hvor du opsummere Jeres samtale og stiller spørgsmålet om du forstår det rigtigt, at han sagde at "at det ikke var noget de ville gøre noget ved, og at vi selv måtte betale for at få vandet ledt væk."

Men som jeg skriver ovenover, kan du bruge rigtig mange timer på denne sag.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Det fremgår ikke af sagen, om det afbrudte dræn kun afvander (skulle afvande) nabogrunden og dermed ikke er et vandløb.
Er det et vandløb er der ingen tvivl om, at grundejeren har pligt til at vedligeholde drænet.
I dette tilfælde er der opsat en spærre, så vandløbet (drænet) løber over sine bredder.

Altså jeg ville overveje faskiner og regnvandsbed.

Men ellers: Kommune skal oplyse om ankemuligheder i deres svar.
Der skal ankes inden en vis tidsfrist, typisk 14 dage.

Punkt to: Du har sikkert en retsdækning i din husstandsforsikring, så du ikke selv skal betale andet end selvrisikoen. Typisk 1500 kr.

Punkt tre: sagen skal køres som "snåsag"- hvorfor du igen ikke skal af med mere end max. 1500 kr, I alt!

Det kommer så an på, hvor emsig, du er.

Mvh
Tine

Regnvandsbed er en salomonisk løsning på problemet. Det skifter problemet til en fordel.
Faskiner er overflødige, når der på den Susannes grund allerede er velfungerende dræn. De skal måske blot udvides, hvis regnvandsbedet med tilhørende afvandingsgrøft ikke bliver til noget.

der kan desværre gro mange rødder ind i et dræn på 4 år - så jeg tror stadig at jeres dræn skal rodskæres - tænk over logikken i det inden i ofrer penge på andet - jeg har faglig erfaring med hvor hurtigt det går .

Grundlæggende er det tre tilgange til sagen:
1) Naboen skal beholde sit regnvand på egen matrikel.
2) Susanne kan lave et regnvands bed som Lars skriver.
3) Man kan søge at erhverve arealet.

Den første og tredje løsning er den oplagte og eneste håndterbare.

Løsningen med regnvandsbed er ustabil i flere henseender:
Man kan ikke i denne situation skabe et regnvandsbed, som man ønsker. Vandet kommer fra naboen og naboen er "herre" over det. Endvidere kan man heller ikke være sikker på, at det vand der kommer fra naboen til alle tider f.eks. er fri for sprøjtemidler og lign.
Det vil være lidt surt at skulle beskæftige sig med samme problematik igen om nogle år.

En tredje mulighed er så, når naboen har en så stor grund, at købe arealet. Ligger det i landzone koster det ikke mange kroner (hvis frasalg kan godkendes).

@Frank Chr.
Selvfølgelig er der stadig kommuner hvor medarbejderne omhyggeligt kan håndtere kommunens myndighedsforpligtigelse. Og man skal være glad for bo i en sådan kommune!

@Villy N,

Hvor står det skrevet at en nabo skal holde regnvand på egen matrikel ?

Det ville være en yderst interessant oplysning for os som bor nedstrøms og yderst mod stranden.

@Tilde.
Vi har hidtil forudsat at det omtalte dræn er et vandløb, altså et dræn, der ikke kun er internt for den pågældende ejendom. Men vi ved det ikke!
Hvis der ikke havde været et vandløb, var det naturligt, at der dannede sig en sø på det laveste sted. En sø uden afløb.
Ingen har så vidt jeg ved pligt til at holde sin sø (uden afløb) på egen grund, hvis vandstanden stiger.
Det er heller ikke det den tidligere refererede dom handlede om. Den handler om misligholdelse af et vandløb.
Men det var "kun" en byretsdom, så det er ikke sikkert, at det holder hele vejen til højesteret.
Jeg har et eksempel på at Østre Landsret og Vestre Landsret har afsagt modstridende kendelser (ca 1978).

PS: Matrikel betyder register. Du mener sikkert egen ejendom.
Matriklen over Danmarks faste ejendomme bliver ajourført i Geodatastyrelsen, tidligere Kort- og Matrikelstyrelsen, og endnu tidligere Matrikeldirektoratet.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Frank du taler om en sø, der får tilført vand fra "et vandløb".
Jeg tror ikke det gælder, hvis regnvandet blot falder på jorden, og ikke kan komme væk.
Jeg har aldrig hørt om, at man har pligt til at dræne sin jord, og det har Tilde P. heller ikke.
I øvrigt har nedstrøms ejendom pligt til at aftage vandet fra den øvre liggende ejendom.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Ang. overfladevand skal en grundejer sørge for, at vandet afledes fra grunden direkte til dræn, grøft eller lignende. Det er ikke rigtigt, at alle kan lade deres overfladevand løbe over nabogrunde til det laveste areal, den nederste grund i en bebyggelse ville så blive til en sump. Hilsen Henry G.

Er lavere beliggende lodsejere forpligtiget til at etablere afløbsmuligheder for periodevis overfladevand fra højere beliggende arealer?

Eller er der forskel på om et areal er byggemodnet, og dermed kloakeret, og arealer i det åbne land med spredt bebyggelse?

Og hvad med alle de sommerhusbebyggelser, hvor der hverken er kloak eller dræn men nedsivningsanlæg? Kan de lavest beliggende forlange at de andre dræner eller grøfter, og hvor skal de andre lede vandet hen?

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Hej Tilde ALLE lodsejere er ansvarlig for egen grund, uanset om det er byggemodnet eller ej og i hvilken højde de ligger. Ang. sommerhusgrunde skal man henvende sig til grundejerforeningen for området, hvis den ikke findes er det kommunen der skal kontaktes. Hilsen Henry G.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Wauw hvor er der kommet mange svar siden jeg tog på job. Tak for svar alle sammen!

I forhold til hvem der har ansvaret for vandet, så læses der i Afløbsnormen:

"Regnvand, der falder inden for grundens grænser, skal bortledes gennem et ledningssystem, såfremt der ellers ville opstå gener i form af dryp eller oversvømmelser."

Og det tror jeg det her falder ind under. Jeg tror ikke, at her har været et vandløb som så er blevet drænet. Det er nærmere en lavning gennem byen, som så ender i vores have. Vores have kommer så til at virke som et stort regnbed på en måde, hvor vandet står i 1-3 cm højde. Så træder man ud på græsplænen, så er der vand over jorden.

Manden og jeg er blevet enige om, at vi prøver at få grundejer i samtale en sidste gang. Vi vil gerne tilbyde at lave et regnvandsbed på vores grund i det hjørne, hvor vandet siver ind til os, hvis de så tager de nødvendige foranstaltninger på deres. Der er tale om store mængder vand, så vi kan ikke løse det bare med et regnbed inde hos os.

Hvis de så stadig ikke vil være med til det, så må vi jo prøve at tage til den gratis advokathjælp og se, hvordan vi skal forholde os derfra. Jeg er ret sikker på, at de må bære ansvaret for det regnvand, der samler sig på deres grund.

Stop ligen en gang!

Det er helt afgørende om drænet kun er etableret for at afvande grunden, eller om det afvnder et større område og måske har været der før man begyndte at bebygge området.

Du skriver det nærmest er en lavning gennem byen, der ender i jeres have. Det lyder fuldstændig somom drænet har et større opland end bare nabogrunden.

Som jeg læser det er der tale om betydelige mængder vand. Det er således ikke kun det vand der falder på nabogrunden der er problemet.

Lad os antage at det dræn der nu er stoppet afvander et større område, så har naboen pligt til at vedligeholde den strækning der går gennem hans grund. Det er dog ikke strækningn på nabogrunden der er et problem, jo ude i vejen det er blevet afbrudt! Er det så ikke kommunen der har vedligeholdelsespligten ude i vejen? Eller måske grundejerforeningen?

Jeg tror det er vigtigt I går til jeres nabo med venlighd og prøver at få afklart hvilket dræn der er tale om. Det er ikke sikkert det er naboen der har gjort noget forkert.

@ Jens J.

Din konklusion er uhyre logisk, når man kender lidt til, hvor længe dræn kan ligge i jorden- mere end 100 år- og stadig virke upåklageligt.
Jeg er enig i, at det er kommunen, der er den skyldige. De fleste er sluppet dårligt fra ikke at slutte gamle dræn til igen, hvis de graves over.
Det er ikke sikkert, at nogen kender de gamle systemer da masser af kort er gået til gennem tiderne.

Jeg mener kommunen må ned og slutte det rør til igen til et eller andet afløb så vandet kan komme væk.

Påstanden om at drænet er ulovligt, lyder som en dårlig undskyldning, hvis rørene er lagt for 75-100 år siden.

Rørene kan jo ikke være lagt for 75-100 år siden, når de er blevet tilsluttet en spildevandsbrønd.
Det var først i 1960'erne at man begyndte at lave separate ledninger for regnvand og spildevand.
Det er ubegribeligt, at kommunen blot har afbrudt drænet. De skulle jo have forlangt det korrekt tilsluttet - hvis der er tale om et vandløb.

Det kan nemt være gamle landbrugsdrænrør, som man ikke anede lå der, og som man er stødt på, da spildevandsledningen bliver lavet. De er så hugget på det nye, og tingene virker indtil kommunen kapper dem.
Hvis man har rodet lidt med gamle dræn uden kort, er det en dødssynd ikke at tilslutte. Det giver altid problemer.

Men hvis det er et stort system , som er lagt med statsstøtte omkring krigen, kan der ligge digitale kort, som kan rekvireres mod betaling.

@Lars

Lad mig understrege det kun kan være rent gætværk når jeg ikke kender de konkrete forhold.

Jeg tror dog det mest sandsynlige er, at man er støt på en gamle ukendt drænledning under byggemodningen. 1-2-3 man skal hurtigt videre og den bliver bare koblet på det nyanlagte spildevandssystem. Den burde selvfølgelig have være smidt på regnvandssystemet, men der kan være flere grunde til det ikke lige var muligt/hensigsmæssigt i den givende situation. Det er tit mulighedernes kunst når sådan en situation opstår (tidspaln og penger frem for alt!).

Jeg vil lige pippe med om- ikke dræn- men kloak.

Da vi fik lavet noget med nye afløb, der viste sig at have kronisk forstoppelse meget kort tid efter. Altså at man ikke kunne tage bad eller bruge vaskemaskinen- uden oversvømmelser i badeværelset. Der viste det sig, at der var lagt rør ud, som man havde tabt en kampesten på under tildækningen! Så det var knækket- og stoppet. Og har aldrig fungeret efter hensigtigten.

Ikke os- men for forrige ejer!

Det var også dyrt, at få lavet. Heldigvis fik vi lavet kloak på et fast tilbud, men arbejdet måtte vente en dag på kloak-tv. Vi ved fortsat ikke, hvor, vores vand render henad. De stoppede med at se efter ude under vejen.

Men huset har sat sig- af den grund.
Det tænker man nok ikke over, når man køber en gammel knaldhytte.

Mvh
Tine

jeg tror der fokuseres på det forkerte problem - jeg kan ikke forstå at jeres eget dræn ikke fjerner vandet

@Tilde P.
Jeg ved ikke hvor det står.
For langt de fleste lovteksters vedkommende, er det mange år siden, at man kunne forstå loven ud fra læsning af disse.
Som jeg skriver, kan lovtekster oftest først forstås, hvis loven er prøvet ved en domstol og så er den denne dom, som fortæller hvad der står i lovteksten.
Så når jeg skriver, at regnvand ikke må afledes til nabogrund, så er det hvad "jeg har hørt/gennem årene læst" hvad der er gjort gældende.
Derfor anbefaler jeg, at tale med en advokat der er "inde" i området eller alternativt, søge oplysninger i retsafgørelser som ligner sagen. Det kan dog blive noget af en opgave, som der kan bruges rigtig meget fritids på.

Jeg ved ikke, hvorfor man i sin tid valgte at koble nabogrundens regnvandsdræn på spildevandsbrønden. Det var jo helt tilbage i 1974-75 eller der omkring, så det kan ikke svare på.

Jeg har talt med en kloakmester her til morgen, som også arbejder med jord og dræn, bare lige for at høre hvad han mente og om han havde nogle gode råd.

Han sagde, at drænene på vores grund jo nok er lagt så de kan klare de vandmængder der kommer på vores egen grund. Efter hans opfattelse oplever vi oversvømmelse, fordi der ikke er lagt dræn der kan tage så stor en vandmængde. Der var jo ikke problem med så meget vand på noget tidspunkt siden huset blev bygget i 1976, fordi drænet på nabogrunden jo gjorde sin pligt og ledte vandet væk. Nu har han jo ikke været ude og se det, men det var hans bud.

Jeg har tænkt mig at ringe til et par andre der også beskræftiger sig med dræn, også for lige at få et andet syn på sagen. Jeg ved jo ikke en pløk om dræn, vandkapacitet og så videre, vi er førstegangs-husejere, så vi er temmelig grønne på alle områder.

Vi håber stadig, at vi kan få grundejer til at samarbejde ved at tilbyde at anlægge et regnvandsbed, men vi har endnu ikke fået fat på dem. Vi må se.

jeg håber I finder en god løsning - en afvandingsbed er måske den bedste og billigste måde - det kan man jo selv grave

Jeg synes, det er påfaldende, at problemerne opstår og tager fart efter kommunen har blokkeret det gamle dræn ude i vejen. Sådan en lukning slipper man ikke ustraffet fra. Det gamle system virker stadig bortset fra at vandet nu er forhindret i at komme videre.
Jeg tror, det er der ondet har rod.