Kuntgødning

Med forårets komme, kommer der for alvor gang i spredningen af kunstgødning. Det blir spredt med stor grundighed.
Veje, vejgrøfter og rabatter, får endda dobbelt portion.For først får marken på den ene side af vejen den anbefalede portion. Det er ensbetydende med hele vejen,vejgrøft eller rabat + 8 m ind på nabomarken får kunstgødning. Så gentages processen på marken på den anden side af vejen.
De små perler ligger på asfalten et par dage, hvorefter de hvide perler blir til fugtige pletter på asfalten,som forsvinder efter et par dage,
Vandløbene får vel samme anbefalede (dobbelt) dosis. Især nu hvor randzonerne er afskaffet. Nu hersker miljøfriheden herude i udkanten.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Mere bekymret for svinegyllen, hvor der nu må doseres mere pr. arealenhed. Og bræmmerne, ja det er beskæmmende.

Arme landmænd, først leger regeringen stærk overfor Rusland og forsøger siden at hjælpe økonomien hos landmanden med lidt almisser i form af en mere spoleret natur og pres på forskerne.

En senere regering, som tager naturens og miljøets parti strammer så økonomien igen for de overlevende landmænd. ZigZag kan ikke være godt, hverken for landbrug eller natur.

Det russiske marked kommer aldrig igen på fuld styrke, lige nu bygges flere gigantiske svinefarme (bl.a. af danske godsejere), så det løb er kørt.

Vi må bare håbe at Pape har nosser og kæmper for kvælstofreducerende tiltag eller, i mine øjne, for mere økologi.

Både de økologiske mælkebønder og de økologiske svineavlere tjener penge p.t. Jeg støtter dem gerne :-)

Jeg har ikke oplevet noen landmænd, der sparer på kunstgødningen. I deres verden skader lidt kunstgødning ikke. Nogen kunstgødningsspedere er endda indrettet således ,at udkastning kan blokeres til den ene side.
Men jeg har da set landmænd, der lukker den ene side af sprøjten mens de kører forbi en have eller en økomark.
Ja det russiske marked for dansk landbrugseksport er gået i sort.
Det var LVK dyrlægerne der gik i eksil i Polen, og beredte vejen for dansk svineproduktionsknowhow, og vel også mælkeproduktionen. Og nu er de rykket til Rusland, hvor miljøfriheden huserer.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Hører denne diskussion hjemme på en økologisk haveside?

Alene overskriften "Kunstgødning" burde være grund nok til, at redaktionen slettede tråden.

Tilde, den slags off-topic tråde plejer at blive tolereret så længe det er de "rigtige" meninger der bliver ytret. Nu må vi se om den nye redaktør har lyst til at udstikke en ny linje.

Ja, det bliver spændende, hvilken linje der bliver lagt :-)

Foreningens målsætning er vækst, vækst, vækst, så jeg vil gætte på langt større tolerance overfor det konventionelle og en mindre markant økologisk profil. Økologiske haver er, som i landbruget, i mindretal, så genvejen til vækst er på den korte bane en bredere profil.

Så der bliver nok masser af plads til GMO Claus :-)

Jeg ved ikke hvorfor du altid vil snakke om GMO Tom. Måske du har fået det lidt på hjernen?
Der er ikke nogen GMO frø eller frugttræer tilgængelige for haveejerne (desværre), så jeg kan ikke se relevanssen for dette forum.

Claus, det er såmænd fordi du er erklæret tilhænger og gentagne gange - som nu - taler for GMO. Var du ikke også professionelt engageret i GMO i din rolle som forsker?

Desværre? Jeg har meget svært ved at se, hvad godt GMO-planter skulle gøre godt for i private haver?

Jo, jeg har, som du, GMO på hjernen, men tankerne går på hvordan jeg kan undgå GMO i min føde, når industrien bekæmper mærkning af GMO-holdige fødevarer.

Jeg kan anbefale andre at abonnere på nyhedsmails fra:

www.gmwatch.org/

i en måned eller to. Det giver et lidt mere nuanceret billede end det forskeren maler.

Tom, jeg kan berolige dig med at fødevarer med GMO ingredienser skal mærkes her i EU. Sådan har det været længe. Pas nu på du ikke kommer til at bruge for meget mental energi på en debat som kører i USA.

GMO kunne sagtens bruges i haven. F.eks. kunne man have Bt-kål der ikke bliver ædt af larver i stedet for at bruge Dipel eller andre øko-godkendte midler som faktisk indeholder det samme aktive protein.
Eller hvad med skimmelresistente kartofler som vel at mærke ikke behøver at være melede? For ikke at tale om nye farvevarianter af prydplanterne. Fremtiden er ikke så ringe endda Tom :-)

At lave GMO planter er inden for mit fagområde, men jeg arbejder i øjeblikket ikke med at lave GMO'er som tænkes markedsført og jeg har ingen økonomiske interesser i at fremme GMO sagen.

Som altid fremhæves drømmebillederne af kapitalinteressen :)
Alle de forskere, der ikke selv financierer deres forskning, har økonomiske interesser i GMO - ellers havde de jo intet job!

Det er skønmalerier, som ikke findes i virkeligheden - GMO i landbruget er (altid?) oftest ledsaget af store problemer af enten miljø- eller socialøkonomisk art.

Claus, har du ikke hørt om WTO? I samme øjeblik der laves en aftale med USA kan du godt rykke forbrugerinteresser, inklusive mærkning, ned i bunden af skalaen.

Jeg kunne godt bruge GMO græs der selv kunne tage kvælstof fra luften.
Mvh

@H. Christensen, Det klarer du med 30-40 % mini hvidkløver,. Men det er så også forædlet :-)

@H. Christensen. Du får måske dit ønske opfyldt. Der er en gruppe i Aarhus som arbejder på sagen. Godtnok i hvede, men det er jo også botanisk set en græsart. Hvis det først lykkedes i hvede vil det antagelig relativt let kunne bredes ud til foder- og plænegræsser.

@Tom, jeg må indrømme at jeg ikke kender indholdet af fremtidige handelsaftaler mellem EU og USA. I øvrigt tror jeg de fleste som forsker i GMO på universiterne kan gå ud og få bedre lønnede job i f.eks. medicinalindustrien.

Det er altid let at forestille sig drømmene, mens problemstillinger der ofte gemmer sig i kompleksiteten oftest overses. Kvælstoffikserende planter er en fantastisk drøm - indrømmet.

Kvælstoffiksering, er det ikke altid et samspil mellem en plante og bakterier/ svampe?

I så fald vil der jo være tale om en helt ny form for organisme.

@Tom. I bælgplanter er det i hvert fald en symbiose mellem plante og Rhizobium bakterier. Processen finder sted i nogle særlige rodknolde.
Der er en form for molekylær kommunikation mellem plante og bakterie omkring dannelsen af disse rodknolde. Målet er således at få nye arter, f.eks. hvede, til "tale og lytte" som en bælgplante. Det kan man i teorien ved at overføre et antal gener fra bælgplanter til hvede.
Nu må vi se om det lykkedes. Det er meget ambitiøst, men perspektiverne er om muligt større.

Hvis ikke man kan diskutere kunstgødning på en økologisk haveside. Hvor ellers. Brugen af kunstgødning er jo ensbetydende med brugen af giftig kemi, fordi planterne får et stofskifte som betyder planterne er lette ofre for skadedyr og alskens plantesygdomme .
Mht til plusser og minusser for samfund og industrilandbrug, koster det samfundet mange penge at holde liv i industrilandbruget,Det ku være en sjov diskusion,
GMO planter er for kemikaliefirmaerne som kan få patent på planterne. En gmo hvede der selv kan producere kvælstof får det svært.Det vil jo gøre kunstgødning overflødigt.

Når du siger "diskutere" inviterer du jo til at der kommer forskellige holdninger på bordet. Hidtil har det været sådan at os der har de "forkerte" holdninger så er blevet kontaktet af redaktionen og bedt om "nedtone" vores meninger. Det bliver måske anderledes, men hvis ikke synes jeg at det vil være mest rimeligt at i så heller selv tager disse diskussioner op. Man kan jo ikke have en fri debat hvor nogle har mundkurv på.

Når nu emnet er taget op vil jeg øvrigt tilføje at jeg ikke mener at det er rigtigt at kunstgødning gør planterne modtagelige for sygdomme. Jeg vil desuden gerne gøre dig opmærksom på at konventionelt forædlede sorter også er underlagt en patentlignede beskyttelse "Plantenyhedsbeskyttelse" samt at man kan tage "rigtige" patenter på visse konventionelt forædlede planter.
Jeg har heller aldrig oplevet at kunstgødning spredes på vejene. Det har landmanden ingen interesse i. Tværtimod. Du må have kørt forbi en usædvanlig inkompetent landmands bedrift.

Der bliver kørt med kantspredningsudstyr og nedsat mængde på forpløjningerne, hvor der køres meget. Det fordeles så på resten af marken.
Og så er planter fuldstændig ligeglade med, hvor de får deres næringsstoffer fra.

Bare lige for at fremhæve min egen branchen.

www.turfgrass.dk/sites/turfgrass.dk/files/uploads/publikation/2012/gm_2002_7_s16_pdf_pdf_11333.pdf

Det er vist fra 2004 og mængden af N er faldet siden.
Mvh

Ups år 2000

@ H. Christensen

Jeg tror ikke der findes en golfbane, græsmark eller græsplæne for den sags skyld, hvor der sker andet end "ringe" udvaskning af næringssalte.

Det eneste miljøproblem med golfbaner er pesticider :-)

Grunden til jeg oprettede emnet kunstgødning, er at jeg faktisk gennem de sidste 20år har cyklet 10 km på arbejde.10år nordpå og 10 år sydpå, og hvert forår flyder vejene med kunstgødning.
Og med den nye miljøfrihed og øget brug af kunstgødning prøver jeg at femlægge problematikken i det her forum, med et lille håb om, at nogen ville fotodookumentere det.
For de veje jeg cykler på, blir der ikke brugt kantspredningudstyr. Men det ligger jo kun et par dage, og blir så til våde pletter, ogugen efter er sporene slettet.
Det er kun arternes mangfoldighed,der blir færre og færre i rabatter og vejgrøfter. Brændenælden udbredes, for den harmoniserer jorden.

Selvfølgelig er planterne ligegalde med hvor de får deres næringsstoffer fra, men er der kunstgødning til stede tar de det, istedet for at knokle med at få de naturlige.Men hvis der skal høstes ret meget kræver det kemikalier. Ellers ville industrilanbruget da ikke sprøjte,
Det er da mere af nød en af lyst de sprøjter.
Tilbage i 60erne opstod der en gren inden for biodynamisk dyrkning, som kom salpeter i komposten, men den gren visnede hen
For at blive lidt ved biodynamisk dyrkning,er der noet de kalder stigbilledmetoden. Ved hjælp af den kan de skelne mellem en kunstgødet produkt og et naturgødet.

En nitrat ion er en nitrat ion. Det giver ikke mening at skelne på den måde mellem "naturlige" og "kunstige" molekyler. Planterne kan heller ikke.
Planterne opfatter hvor meget næring der er og balancen mellem næringstofferne. Ikke hvor det kommer fra. Argumenterne for at vælge det ene eller det andet må man finde et andet sted.

Det er selvfølgelig ikke heldigt hvis nogle landmænd spreder gødning af den ene eller anden slags uden for marken. Jeg har ikke selv set det, men tager selvfølgelig din observation til efterretning. Jeg er nu ikke i tvivl om at "atmosfærisk deposition", (dvs. det fænomen at særligt ammoniak fordamper fra marken og afsættes igen uden i naturen) er et langt større problem. Ammoniak fordampningen stammer alt overvejende fra husdyrgødning.

Specielt for grøftekanterne tror jeg det største problem er vejsalt. På den anden side er det jo rigtigt pænt om foråret langs motorvejen. Først får man de gule blomster af "bidende stenurt" og senere de lilla af engelsk græs. Begge er salt tolerante arter som kun vokser der pga. saltningen.

Den forøgede vækst på vejrabatterne har samme årsag som på alle andre arealer som får lov til at ligge uden udnyttelse. Der sker en langsom naturlig ophobning af plantenæringsstoffer, som det er foregået siden den første plantevækst på kloden. Alt vil med tiden springe i høje stauder og senere i krat og skov.
Ikke ret mange kan huske at plantevæksten på vejrabatterne blev udloddet af sognerådet til nogle få husmænd med en ko eller et par geder, som et værdifuldt tilskud. Derved udpintes jorden med den samme virkning som man i dag stiler efter ved afgræsning af naturarealer for at forøge biodiversiteten.
Der har været overvejelser om det var muligt at høste rabatterne til biogas.

En nitrat-ion er en nitrat-ion er en kompost-ion er et energikrævende industriprodukt.

Det sjove ved økologisk køkkenhave er for mig også udfordringen i at økonomisere med næringsstofferne og måske udnytte lidt dyrisk gødning fra egne husdyr. Mest kompost til de krævende, næstkrævende i bed efter de krævende og så kvælstofsamlerne til sidst, når det kan lade sig gøre i praksis.

Vi er ved at være i bund med vores knoldselleri - jo de er ikke større end store appelsiner, men det er kokken nu godt tilfreds med. Og smagen er intens.

Der er også flere undersøgelser, som viser forskelle imellem afgrøder på kunstgødning og økologiske, bl.a. tørstofindholdet er højere, men også flere andre forskelle.

Min egen oplevelse er, at kunstgødning giver svagere planter, men det er jo bare min subjektive oplevelse. Og flere lus!

Kunstgødning bruges af langt de fleste som salt på et æg - jævnt fordelt over det hele. Kunstgødning er - kunstig!

Tja, der er lavet mange undersøgelser men det er svært at konkludere noget samlet ud fra dem. Blot for at nævne nogle af forhindringerne:
1) Ofte mangler oplysninger om de brugte sorter. Kan man ikke være sikker på at de (f.eks.) gulerødder som sammenlignes er samme sort kan forsøget ikke sige noget om øko vs konventionelt.
2) Forskellige definitioner af "øko". I den videnskablige litteratur optræder f.eks. ofte "low imput" som så i pop-pressen og af interesseorganisationer udlægges som "øko". Det kan man bare ikke, for øko i Ø-mærkets forstand betyder bestemt ikke at planterne er blevet "sultet".
3) Tendenssirøse udlægninger fra forfatternes side. Du kommer selv med et godt eksempel Tom. "Højt tørstofindhold" lyder jo godt, men det rent newspeak. Grøntsager med højt tørstofindhold er enten træede eller slatne.

Her er omtale af en litteraturgennemgang lavet af forskere på Stanford:
www.telegraph.co.uk/news/health/news/9517246/Organic-food-is-not-healthier.html

Dr Crystal Smith-Spangler, a teacher at Stanford's Centre for Health Policy, said: "Some believe that organic food is always healthier and more nutritious,.
"We were a little surprised that we didn't find that."

Du kan sikkert også finde nogen som når et andet resultat, men ingen kan påstå at der er store, klokkeklare, forskelle på den ernæringsmæssige værdi af afgrøder som har fået den ene eller anden type gødning.

Mht. om kunstgødning giver "svagere" planter, så er det jo rigtigt at et højt gødningsniveau, særligt af kvælstof, kan stimulere meget ny vækst. Den nye vækst er ofte en lækkerbisken for f.eks. bladlus af de samme grunde som den er det for os. Igen har det ikke noget at gøre med næringstoffer kommer fra, men den tilgængelige mængde og balance.

Iøvrigt synes jeg da det er helt fint hvis du vil gøre en sport ud af skaffe næringstoffer uden om industrien Tom. Andre haveejere prioriterer måske deres kræfter anderledes og sådan er vi jo heldigvis så forskellige :-)

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Spændende artikel Frank og interessant at mange af de planter der benyttes i landbruget er udviklet til at vokse ved "drop" i armen (kunstgødning) - jeg mener at økologer går efter at udvælge sorter, som er gode til at vokse under begrænset adgang til næringsstoffer.

Trist foto :)

Jeg kan sagtens se logikken i at en nitration er en nitration.Men det er helheden du skal betragte. Kunstgødningsproduktet er usundt slik for planterne. De labber det i sig. Bruger du kunstgødning, blir du nød til at sprøjte med giftige kemikalier,for plantens immumsystem blir svækket.
Der findes ikke et industrilandbrug som kun bruger kunstgødning .
Mht til poppresse, Daily Telegraph og Stanndford professor,der ikke kan finde kemikalier under grænseværdien i konventionelle contra organic. Så må han jo spise konventionelle fødevarer.Han har sikkert ikke hørt om stigbilledmetoden. Træede grønsager er fordi de er gået i stok, og slatne grønsager har nok fået kunstgødning.
At græssende dyr udpiner jorden er da noget af en påstand.Hvor der kommer noet ind, skal der da også noet ud.

Så selvom nitrationer fra kunstgødning og f.eks. kompost (naturligvis) er helt det samme, så tager planterne på en eller anden måde skade af dem fra kunstgødningen? Jeg kan slet ikke følge dig Svend Åge, beklager.

Oversigtsartiklen fra Stanford handler om langt mere end pesticidrester. Specielt af interesse for denne tråd så man som sagt på fødevarenes indhold af vitaminer mv. uden at finde gennemgående forskelle af betydning for menneskers sundhed.
Det er nok rigtigt at de ikke har hørt om stigbilled metoden. Den er ikke almindelig brugt og anerkendt. Er det ikke sjovt som biodynamikerne altid sværger til halv alkymistiske teknikker ingen andre kan se nytte af?

Mange grøntsager kan blive træede af forskelligt stress som f.eks. tørke, skadedyr eller for lidt næring.

Selvfølgelig udpiner græssende dyr jorden. Det er jo bl.a. derfor man bruger dem til naturpleje af næringsfattige naturområdet.

@Tom. Jeg synes du overfortolker Franks link. Planterne er ikke blevet dårlige til at optage næringstoffer af forædlingen. Det er en helt naturlig mekanisme de har for at balancere to modsatrettede hensyn: optag af næringssalte og eksklusion af skadelige salte.

Jeg ved da at græs der for for lidt gødning mister plads til ukrudt.
Omvendt hvis det for for meget bliver det letter angrebet af svamp.
Det gælder både bio og kunst gødning. (Bruger begge)
Så den rigtig mængde til de planter og jord man har er det vigtigste.
Forkert gødskning = svage planter.
Mvh

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@Frank

Hos os har vi faktisk brugt betegnelsen "pesticidmælk" de sidste 25 år :-)

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@Claus

Jeg mener, at der er meget tilbage at "opdage" og ser man på de midler, som igennem tiden er anvendt på økologisk forskning, så udgør de jo kun en brøkdel af midlerne anvendt til konventionelt landbrug, GMO m.m.

Artiklen bekræfter jo bare dette.

Ved du noget om dette eller lignende projekter?
naturerhverv.dk/tvaergaaende/gudp/gudp-projekter/2012/nye-oekologiske-kornsorter-skal-give-et-hoejere-og-mere-stabilt-udbytte/

Der er bestemt meget tilbage at opdage. Jeg regner ikke med at blive arbejdsløs på den baggrund. Større gennembrud som det Frank linker til kommer normalt ikke fra projekter som fået øremærkede øko-forskningsmidler. De kommer fra den almindeligt finansierede forskning i plantefysiologi og molekylærbiologi. Det giver ikke mening at betegne al den forskning som "konventionel", selvom der måske ikke stod noget om økologi i ansøgningen.
Det meste forskning i hvordan planter "fungerer" har generel karakter som det ikke giver mening forbinde med det ene eller andet produktionsystem ude i marken.

Økologien har gennem 20 år i tillæg været til ovenståen været begunstiget af øremærkede midler. De går til projekter som enten er meget erhvervsrettede eller som har til formål at fremskaffe dokumentation for økologiske produkters kvaliteter.

Jeg kendte faktisk ikke lige det projekt du linker til. Det er mit indtryk at de fleste forædlere mener at det er de samme avlsmål som gør sig gældende uanset om kornsorten skal bruges til økologisk eller konventionelt landbrug.
Vinklen med at forædle efter ernæringsmæssig kvalitet er til gengæld meget spændende. På det punkt ligger projektet meget tæt op ad min egen forskning.

Ok Klaus du kan ikke følge mig, men minn pointe er at kunstgødede planter kan ikke undvære kemikalierne og de er ikke gode i min optik.
Alkymi eller ej. med stigbilledmetoden kan de se om det er et kunst-gødet produkt eller et belivet produkt. Alkymi eller videnskab.
De sorter industrilandbruget benytter sig af giver kun højt udbytte hvis de får kunstgødning og kemikalier. Og jo højere udbytte,jo lavere priser.
Når jeg ser en naturfilm fra savannen i Afrika, hvor græssende drøvtyggere lever, og skarrabæerne triller gødningskugler. Når filmen køres i speedmotion, er udpining af jorden ikke den logik Jeg får ind på lystavlen,

Ja Lone Landmand har en imponerende indsigt, ikke bare i selve landbruget, men også sproget. Hun har selv erfaringer fra industrilandbruget.Det er en førnøjelse at læse de daglige mails fra den blog.
Når jeg ser ordet våben, kan jeg ikke lade være med at tænke på rødderne i industrilandbruget. De bruger restprodukter fra krig.
Kunstgødningens fader baron Liebnitz, var den første der skilte planterne ad ned i nitrationer.
Efter 1, verdenskrig lå der i Tysland kæmpelagre af kunstgødning som de ikke hade fået brugt som krudt. Nogen af dem selvantændte og jævnede naboerne med jorden, Noen fandt ud af at landbruget ku bruge det.Med tiden blev dyrkningskonceptet udviklet.Med lidt bladan eller DDT gav det gode udbytter. Men man skal helt op i 60erne inden konceptet blir forstået.
Prikken over iet var de gule midler, som amerikaner havde tilovers efter Vietnamkrigen var slut.
De første kemikalier fik man i 200l tromler. I dag dækker 1kg eller 1 l vel det 10 doblede areal, og meget af det er vel hormoner Alt sammen uskadeligt sålænge det bare er under grænseværdien driikkevand og fødevarer.
Og kunstgødning hedder handelsgødning. Giftige Kemikaier hedder plejemidler.Sprøjtespor hedder Plejspor.

Svend, på savannen lever og dør dyrene indenfor "systemet" og derfor fjerner drøvtyggerne kun en smule kvælstof som andre mekanismer kan kompensere for. Fosfor mv. bliver på savannen.

Anderledes er det med husdyr på et græsningsareal. Her bortføres alle de næringstoffer som er blevet til knogler (P) kød (N) og evt mælk (N mv.). Derfor kan man fjerne næringstoffer fra et område ved at sætte dyr på græs. Det er velkendt og bruges i naturplejen.

Jeg er med på, at du tror kunstgødning giver svagere planter. Jeg synes bare ikke du har leveret noget argument eller dokumentation som sansynligør denne påstand.

Der er del forskning som beskæftiger sig med at finde forskelle på økologiske og konventionelle produkter. De bruger LC-MS, NMR og andre metoder som forudsætter udstyr til millioner.
Jeg synes da du skal skrive og fortælle dem om stigbilled metoden, som åbenbart klarer opgaven med filterpapir og et par simple salte.

Jeg kan forstå du virkelig har sat dig ind i sagerne især stigbilledmetoden har du godt styr. Mht at jeg tror kunstgødning gir svagere planter.Det er kolde facts, ellers ville industrilandbruget da ikke bruge alle de giftige kemikalier
At græssende dyr ikke tilfører afgræsningsarealet, noget har jeg godt nok svært ved at forstå.

Brug af pesticider vil give et højere udbytte uanset hvordan planterne er gødet. Man ser ikke "industrilandbrug" som bruger kunstgødning uden også at bruge pesticider, for det har de ikke noget incitament til. Der findes ikke en mærkning som kan sikre en merpris for "kunstgødede, sprøjtefri afgrøder".
Til gengæld vil jeg mene at det har været normen for privat køkkenhavebrug i de sidste ca. 70 år.

Mht. de græssende dyr vil jeg foreslå at du betragter problemet som en kemisk massebalance hvor systemet kan være indhegningen:

1) Når koen græsser, fordøjer og skider tilføres der ingen næringsstoffer. Der opstår jo ikke grundstoffer ud ad ingenting inde i koen. En smule kvælstof bliver tabt til atmosfæren men de andre næringstoffer bliver i systemet.

2) Hvis koen får foder ude fra tilføres systemet de næringstoffer som er bundet i foderet.

3) Hvis koen malkes og mælken føres væk fjernes kvælstof som er bundet i mælkeproteinet og lidt andre næringsstoffer.
Hvis koen føres bort og slagtes fjernes alle de næringsstoffer dom er bunder i kød, blod og knogler.

Græssende husdyr kan skabe noget omsætning, men fjerner næringsstoffer hvis ikke de får foder ude fra.

IP konceptet var da et forsøg på at skabe et incitament, og et mærke til at sikre en merpris, for kunstgødede sprøjtefri afgrøder. Dansk producerede agurker og tomater har da stadig IPmærket. men det er svært at lave en effektiv kontrol af at bruge så lidt så muligt kunstgødning eller pesticider af forskellig slags.
Med kunstgødning og uden pesticider ville industrilandbrugets udbytter minimeres. Det er vel det du skriver.Pesticider er jo mange ting, og ikke særlig sunde, selvom de er under grænse- værdierne. Midler mod ukrudt, skadedyr,mikroorganismer, stråforkortere og væksthæmmere. Midler mod rådyr og gåsefugle kommer vel også.Resistensproblematikken kræver nye midler. Og midlerne blir mere og mere hormonrelaterede.Tidligere puberitet og Tve eller intetkøns fødsler blir mere og mere udbredt.
Kunstgødede haver uden pesticider, findes de?

Mig bekendt er der ikke nogen pesticider som private har mulighed for at bruge i køkkenhaven og som ikke også er tilladt i økologisk jordbrug.
I min køkkenhave bruges der kunstgødning, organisk gødning og kompost men ingen pesticider som er forbudt i øko-brug. Jeg tror bestemt ikke jeg er alene med driftsform.

IP mærkningen omfatter kun gartnerierhvervet er ikke helt pesticidfrit.

Mht næringsstoffer kan vi godt kikke på de kemiske massebalance i en indhegning. Men der sker jo også noget under jorden i den indhegning. Bla de såkaldte ukrudtsarter har vel også en fuktion. Det er vel ikke kun bælgplanter, der kan samarbejde med nogen bakterier og lave naurlige plantenæringsstoffer. Kunne det ikke tænkes andre planter kunne gøre de svært tilgængelige næringsstoffer mere spiselig for planterne. Eller nogen mikroorganismer i kolorten. En orginal ko er skabt til at leve af frisk og tørt grønt. Ikke kød og benmel og soyaskrå.
På Samsø var der en der dyrkede grøntsager ved at dybdegrubbe i faste bede. Mængden af tilgængelige plantenæringsstoffer steg år for år, uden at tilføre næringsstoffer.
Ham vikingebonden på Fyn kørte med heste og ridsede i græsset med noen stjerner.
Rudolph Steiner kom med hans landbrugsanvisninger, fordi han kunne se hvor kunstgødningen var på vej.Biodynamiske landbrug er meget veldrevne.
Industrilandbruget utrolig ensrettede dyrkning foregår mest oven
på jorden.Jo mere kunstgødning de bruger, jo mere udpint blir jorden. Vi har brug for mangfoldighed i dyrkningsmetoderne

Hold da op hvor er der nogen der skriver meget
vrøvl.
Det er mere til at grine ad end til at græde over. Det er religion, når det er bedst/værst. ;-)

Ja ren kunstgødningsbrug kræver pesticider.
Da de startede IPkonceptet ville de ha haft grøntsagsproducenterne med. De havde røde Ømærker i øjnene.

Jorden indeholder ganske rigtigt bl.a. en svært tilgængelig pulje af fosfor som kan bringes i spil ved biologiske processer. Man kan dog ikke i det uendelige føre næringsstoffer bort i form i producerede fødevarer uden at kompensere med nye eller recirkulerede næringstoffer. Det siger sig selv.

I gamle dage sked bønderne bag køerne og byernes toiletspande blev kørt ud til de omkringliggende gartneribrug. På den måde havde man et kredsløb hvor jorden kun meget langsomt blev udpint. Kvælstof kan hentes ud af luften men de andre næringsstoffer er et problem så længe dette kredsløb er brudt.

Der var en naturlig årsag til, at københavnerne fik nogle flotte grønsager fra Amager. Det var en fidus, da kongen fik nogle Hollændere herop, der vidste noget om den slags.;-)

IP dækker over, at landmanden "ikke sprøjter mere end nødvendigt", hvilket jo så må betyde, at andre landmænd sprøjter mere end nødvendigt?

I det hele taget en hul og værdiløs mærkning, som kun har markedsføringsmæssig værdi i det omfang at nogle forbrugere hopper på den vogn uden at undersøge sagen nærmere - præcis som det mærke landbrugsministeren prøver at sælge til os i disse dage. En ordning, hvor den nuværende konventionelle svineproduktion skulle være berettiget til at deltage! Det er da så useriøst, som noget kan være. Der er da ikke skyggen af velfærd i den konventionelle svineproduktion i Danmark - det er jo dyrplageri af værste skuffe og en trussel mod det fælles sundhedssystem med dets helt utilstedelige forbrug af antibiotika.

Også her har det økologiske landbrug kvaliteter at byde på - se f.eks. her:
gylle.dk/her-lever-de-rene-svin/

Tilbage til tråden om kunstgødning:
Hvorfor skal en post doc i molekylærbiologi og erklæret tilhænger af kunstgødning, GMO og dermed pesticider, samt modstander af de officielle retningslinjer for økologien sammen med en konventionel planteavler og dermed storforbruger af sprøjtegifte og kunstgødning vedvarende argumentere mod det erklærede formål for dette forum, nemlig økologi?

Jeg finder det helt op til den enkelte at gøre som de vil i deres liv, men det er en gåde for mig, hvorfor man opsøger et økologisk haveforum for at tale formålet midt imod. Giver det en Viagra-effekt eller sådan noget i den stil?

Er dette forum ved at ændre karakter til nu at diskutere landbrugspolitik?
Og hvis der så bliver inddraget Viagra i emnerne, kan det blive rigtigt sjovt. ;-)

Tom, jeg blander mig ikke i om folk vil dyrke deres have konventionelt, efter Ø-mærkets regler eller en anden definition af økologi.
Det der får mig til at fare til tasterne når folk udbreder myter og pseudovidenskab som argumenter for det ene eller andet.

Jeg kan forstå Svend Åge er påvirket af det biodynamiske/antroposfiske tankesæt hvor argumentet for husdyrgødning er, at det overfører "eteriske kræfter" fra dyrene til planterne. I samme bevægelse vil man ikke afhorne kvæget fordi man tror hornene virker som antenner der opfanger disse kræfter fra universet. Påstandene om at kunstgødning giver svagere planter udspringer af dette tankesæt idet kunstgødning fordømmes som "ubesjælet".

I mine øjne er den slags overtro ikke godt for noget. Selv hvis man vil dyrke økologisk må en naturvidenskabelig tilgang til næringstofferne være grundlaget.
I den forbindelse synes jeg da bare du og andre økologer skal se mine indlæg som håndsrækning.

@Claus
Biodynamisk havebrug er ikke en målsætning for dette forum, så vidt jeg kan læse. Jeg forstår selv intet af Rudolf Steiners teorier, men sætter da pris på at det korn jeg køber hos den lokale biodynamiker ikke bygger på MRSA-svinegylle overhovedet.

Afhorning af kvæg er i mine øjne dyrplageri. Du har nok ret i at koen ikke kommunikerer med marsmænd via hornene, men jeg er overbevist om, at de tjener andet formål end det og at koen er glad for dem:-)

Det er pænt af dig at række hånden frem til os naive økologi-tilhængere, men jeg føler mig nu selv i stand til at sortere og vurdere. Præcis, som det forekommer mig mere som om du agiterer for det konventionelle og det ekstreme (GMO) end du vil hjælpe i forståelsen af økologi.

@Hans Pedersen alias Tilde
Hvem er det, der er konventionel planteavler her på forum?

Jeg kender desværre ikke nogen med det navn.

Tom, det er ikke mig der starter tråde om kunstgødning, GMO eller Roundup.
Jeg har kun startet tråde om "driftsformneutrale" haveemner.
Men altså, når i økologer selv starter tråde op for at angribe andres metoder så må i finde jer i at jeg og andre borer lidt i om jeres argumenter holder.
I har ret til jeres egen holdning, men ikke jeres egne fakta.

Jeg er glad for at du anerkender at den biodynamiske lære er noget hokus pokus. Rent idehistorisk kan man vel se økologien som en reform af biodynamikken hvor man forsøgte at rense new age spiritualismen ud. Det synes jeg i skal holde fast i og passe på den ikke sniger sig ind igen.

@Hans
Undskyld hr Petersen med t :-)

Påvirket og påvirket af biodynamisk/antroposofisk tankesæt er vel lidt overdrevet. Jeg dyrker ikke biodynamisk, men jeg sætter pris på mangfoldighed, og har da sat mig lidt ind i sagerne og abbonere på deres tidsskrift og såkalenderen får jeg da også hvert år. Og biodynamiske landbrug fungerer, og er ikke til gene for nogen.Heller ikke deres sprøjtemidler. hvor kiselpræparatet sku ha en modnende virkning.Du kan faktisk tvangsmodne jordbær med det,og en vandig opløsning af paderok har faktisk lidt den samme virkning. Humuspræparatet har en regnvejrs effekt. Brændenælden er den eneste plante der ikke kommer i et dyreorgan.Den overvinter i en spagnumkasse. Og brædenælden harmoniserer jorden. Den æder en jernhegnspæl på 100 år. Jeg harvede et stykke med brændenælder op, og fjernede planter og rødder med en greb. Jeg har aldrig oplevet så fantastisk en jordstruktur. hokus pokus pseudovidenskab.
Jeg vidste ikke der var et specifik formål med det her forum.Men tak for gmo linket det er da helt vildt,hvad naturvidenskaben kan præstere.

Jeg kommer i tanke om, jeg så engang et billede af den første reklame for kunstgødning. Det en bonde der kom kørende med en firehjulet vogn. Store træhjul. Den var trukket af en okse, og der lå en kæmpekartoffel på vognen. Billedet var i et af de gamle PØ blade ,da dat var halv størelse og grøn farve foroven. Det efterlyses hermed-