Skrevet af: Jan E, 18. april 2016 kl. 18.37
Der er mange "data" at finde på de forskellige grundstammer til æbletræer, men jeg synes ikke rigtig jeg kan finde noget på 'anslået alder' på grundstammerne M7 og MM106.
Nogen bud?
Skrevet af: Gartner Duun, 19. april 2016 kl. 0.48
Jeg mener at det var ca 40 år i gennemsnit. Men forskellige forhold spiller ind.
Skrevet af: Erik Hansen, 27. juli 2016 kl. 1.21
Hvis træerne står på meget tør og/eller næringsfattig jord, giver de nok op i 20-30 års alderen når de er plantet på de nævnte grundstammer.
Problemet med de nævnte grundstammer er, at de ikke sætter rødder i dybden ligesom vildstammerne. Derfor skal de kæmpe hårdere for at finde vand i de øverste jordlag.
Skrevet af: Jan E, 29. juli 2016 kl. 12.37
Ikke mere end 20-30 år?
Er det træets levetid du omtaler (hvor det decideret dør), eller forventede formåen for "levering" af frugter?
Skrevet af: Gartner Duun, 29. juli 2016 kl. 20.39
Jeg mener at de nævnte grundstammer bør kunne blive ca 40 år her på Sjælland, under de rette betingelser. Det har jeg fået at vide af Boi Jensen. De gamle sorter . Derimod er det mere tvivlsom med m9 som mere passer med de 20-30 år . Denne bære tidligere og bruges meget at frugtavlere i DK.
Skrevet af: Villy Mougaard, Blomstergården, 30. juli 2016 kl. 8.03
Det er min erfaring at M7 er sundere og stærkere end MM106 og dermed lever længere - især på sandjord. Jeg har set mange træer på MM106, som var klar til at blive fældet som 10-årige.
I min elevtid som frugtavler blev de fleste træer dyrket på MM106 med en forventet levetid på ca. 32 år.
Jeg anbefaler at træer på MM106 plantes så dybt, at podestedet kommer 4-5 cm ned i jorden. Træet vil så med stor sandsynlighed danne sin egen rod og alderen varierer efter sortens naturlige levealder.
Man skal være opmærksom på, at der er rigtig mange faktorer, der spiller ind på , hvor gammelt et træ kan blive. Jeg tror at langt de fleste træer dør af sult, fordi de ikke har adgang til de næringsstoffer, som de har brug for. Rigtig mange træer står i en græsplæne, hvor græsset tager sin part af næringen før der slipper noget ned til træernes rødder.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 31. juli 2016 kl. 18.43
Hvad betyder de betegnelser der nævnes? MM7 Og MM 16?
Jeg har et Filippaæbletræ, som er ca. 50 år. Det har både kræftknuder, visnesyge og gul Monilla. Alligevel bærer det langt flere æbler end vi selv kan bruge. Sygdommene har bortset fra visnesygen været der de sidste mindst 10 år. Vi har ingen andre frugttræer og naboen har heller ingen.
Ingeborg
Skrevet af: Anonym bruger, 31. juli 2016 kl. 21.51
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.