Forum

Misvedligeholdt nøddehegn

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Camilla Christiansen, 24. april 2016 kl. 17.53

Jeg har netop overtaget et dødsbo med en meget misvedligeholdt have, herunder et nøddehegn ind mod naboen, som jeg tror er hasselbuske. Buskene er 6-8 meter høje og ligner nærmest træer. Jeg vil gerne have dem skåret helt ned, så de med tiden kan blive mere busk-lignende med blade og frugter tættere på jorden - kan det overhovedet lade sig gøre? Og hvordan griber jeg det bedst an?

Det skal måske nævnes, at jeg tidligere har boet i lejlighed og derfor er det første gang jeg kaster mig over havearbejde :)

Kh Camilla

1 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: H. Christensen, 24. april 2016 kl. 18.00

Det ser ganske rigtigt ud til at være hassel.
Så skær du bare tilbage. Ca. 15cm over jorden.
Men hvis du gør det på en gang så får du ingen nødder i år.
Det bedste er at skære halvdelen af busken i år (efterår efter løvfald) og den anden halvdel næste år.
Mvh

2 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 24. april 2016 kl. 18.06

Hvis de danner "skel" mod naboen skulle du nok starte med at tale med dem - det kan være, at de er glade for dem, som de er?

Måske giver de dig en dejlig lægivende effekt i din egen have - hviket verdenshjørne står de mod?

Når du nu selv beretter, at du er helt uden erfaring ud i have, så vil jeg meget stærkt anbefale dig at tage et år eller to i huset og studerer væksterne og klimaet i haven. Finder de gode siddepladser m.m., hvilke træer og buske skal helt væk og hvilke kan blot beskæres og opstammes. Der kan være meget lækkert skjult i et vildnis, som det ellers tager 30 år at genskabe!

Lad endelig være med at omlægge det hele med det samme!

Naturligvis er der ændringer (og planter / ukrudt), som man er helt sikker på skal foretages og hører hasselhegnet til i den kategori, så kan de skæres ned og vil vokse op igen.

3 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tilde P., 24. april 2016 kl. 18.26

Hvis der er plads, så lad dem være som de er. De bliver ikke højere.
Hvis de bliver skåret ned, vil de lynhurtigt nå op i samme højde, og de vil, i bedste fald, ikke bære nødder før om 3-4 år, og ikke nede ved jorden.
Overvej et par år, om du ikke kan leve med dem, som de er. Det er så hurtigt, bare at sætte motorsaven på dem.
Og der er ingen fortrydelsesret :-) .

4 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Camilla Christiansen, 24. april 2016 kl. 19.12

Jeg har selvfølgelig talt med naboerne, som siger, at jeg må gøre lige præcis hvad jeg har lyst til med træerne.

Tom og Tilde I har måske ret i at det måske kan være synd at skære dem helt ned. Jeg overvejer det stadig.

Der er rigtig mange store knækkede grene højere oppe, som ligger på tværs i kronerne og en masse små skud som vokser vildt både i resten af haven, men også rundt omkring stammerne, så de med tiden vil blive tykkere og tykkere - kan man 'nøjes' med at fjerne alt det og så lade buskene stå som de ellers er?

5 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 24. april 2016 kl. 19.21

Hvad vil du med haven - hvad er din drømmehave?

6 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tilde P., 24. april 2016 kl. 19.22

Det er naturligt for hassel, at de sætter nye skud fra bunden, hvis der er lys.
Derimod sætter hassel ikke rodskud. Hvis der er småplanter af hassel rundt i haven, er det frøplanter, hvor mus, skovskader og andet "godtfolk" har gemt nødder til senere brug. Så sker det at musen eller skaden dør, og nødderne spirer.
Det er hasselens måde at sprede sig på .

7 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 24. april 2016 kl. 20.01

Hej Camilla
Det kommer selvfølgelig an på hvor tæt hasselhegnet står på dit hus.
Vores nabo har et hasselhegn ca. 1 meter fra skel og vi har ikke nogen hæk på det sted. Naboen havde plantet rødgran i skel, som han siden fældede og der kom intet andet. Vi har sat forskellige buske op mod skellet, idet der kun er 3 meter fra vores hus og til skel.
På et tidspunkt var hasselhegnet så højt, at grenene ragede ind over vores tag. Vi bad naboen om at skære hegnet ned. Det blev så gjort - savet ned til ca. 180 eller 2 m højde. Manden tog ikke hensyn til at det lynhurtigt ville vokse sig højt igen. Det er nu 3-4 år siden og på billedet kan du tydeligt se, hvor der blev skåret og hvor meget tilvæksten har været.

Hegnet burde have været skåret ned til 40-60 cm - og så ville vi have haft et tæt hegn fra bunden.

Iøvrigt er det vist almindeligt at man skærer hassel ned med nogle års mellemrum. De skal ikke være sådan nogle høje træer, hvor man må overlade nødderne til mus og fugle, fordi man ikke kan plukke dem. På naboens hasselhegn kommer der mest nødder på de nederste grene.

En ejer af en nøddeplantage fortæller også at han forynger sine buske hvert år ved at tage de ældste grene helt nede fra bunden, men kun 1/3, så han hvert 3. år har fornyet buskene helt.

Jeg ville alene for skønhedens skyld klippe dem næsten helt ned. Om et par år ville jeg ærgre mig over at jeg ikke gjorde det.

Men det kommer meget an på hvor man har sin hasselhæk. Har man dem langt fra huset, som værn mod marker, tænker man nok lidt anderledes, end hvis man har dem tæt på huset og skal se på dem lige for øjet altid.
Held og lykke med det.
Ingeborg

8 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 24. april 2016 kl. 20.02

Et billede mere

9 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vibeke Dyrst, 24. april 2016 kl. 20.59

Jeg har på et tidspunkt været med til at skære sådan et hasselhegn tilbage. Vi gjorde det inden løvfald om mens nødderne stadig sad plukkemodne på buskene. Jeg har aldrig før eller siden, været med til at hæste så mange nødder. Det var nemt og bekvemt at plukke de nødder, vi ellers aldrig havde fået fat på.
Hvert 3. år-løsningen, synes jeg lyder som en god løsning også med høst for øje. Den vil jeg overveje inden vores eget nøddehegn, etableret for ca. 7 år siden, bliver for voldsomt.

10 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Camilla Christiansen, 24. april 2016 kl. 21.15

Hej Ingeborg

Tusind tak for billederne - de viser meget tydeligt, hvor vigtigt det er, at jeg får dem skåret helt ned.

Buskene står ca. 1 meter fra skel og vi har heller ingen hæk mod naboen på det stykke (12-15 meter), og mit ønske var netop at få dem tættere forneden og få nødderne ned i en højde hvor jeg kan nå dem.

Fremadrettet lyder det umiddelbart som en god idé at holde buskene ved lige ved at beskære 1/3 hvert år - det råd vil jeg ha' med i baghovedet.

Til Tom: min drømmehave er en delvist 'vild' skovlignende have, men lige præcis der hvor disse buske står, synes jeg ikke det egner sig med så høje træer pga. skyggefald og huset placering (+ det meget åbne udsyn til naboens have)

11 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 24. april 2016 kl. 22.21

Du får næppe en masse hasselnødder _og_ en tæt busk i hæk-højde - det har jeg svært ved at se skulle kunne lade sig forene i en hassel

Jeg tror en hæk på det sted vil være bedre og så hassel som en del af "skoven" andet steds i haven, hvor forholdene passer.

12 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 24. april 2016 kl. 22.32

Hassel skal, som frugtbuske i øvrigt, gradvist fornys ved at skære de gamle grene af ved grunden.
Jeg får naboens hasselkæppe til brug som bønnestativ eller optændingsbrænde.
Hassel kan klippes som hæk, men så er det slut med nødderne.

13 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 24. april 2016 kl. 22.42

Jeg har fire storfrugtet hassel som var i dårlig stand da jeg overtog haven. Beskåret efter samme model som Ingeborgs nabo bruger og efterladt til at vokse sig høje igen.

Jeg har fjernet mindst 1/3 af de største og grimmeste så lavt som muligt hvert år (stævning) og planterne nu i fin form. Alle de forkert beskårne grene er væk.

Div. dyr er bedre til at få høstet nødderne i tide end jeg, men jeg har meget glæde af de lange lige grene til alt muligt i haven. Bønnestativ osv.

14 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Camilla Christiansen, 25. april 2016 kl. 13.03

Tusind tak for alle jeres svar!

Det eneste spørgsmål jeg nu sidder tilbage med er om der er et tidspunkt på året hvor det er bedst at beskære hasselbuskene?

15 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 25. april 2016 kl. 22.53

Jeg har fundet denne interessante artikel om stævning af hassel.
natmus.dk/museerne/frilandsmuseet/aktuelle-projekter/staevningsskov/
håber at finde lidt om tidspunktet for beskæring også.
Ingeborg

16 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 25. april 2016 kl. 23.01

I denne artikel - ret langt nede i teksten står der noget om beskæring, nrmlig at det skal være før løvspring.
www.skoven-i-skolen.dk/content/hassel-corylus-avellana

Hvis jeg havde sådanne grimme træer, ville jeg skynde mig og få dem savet ned - helt ned - i denne omgang. De vil skyde meterlange skud allerede om et par måneder.
Ingeborg

17 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 25. april 2016 kl. 23.38

I dit tilfælde vil jeg også sige hurtigst muligt. Ellers plejer jeg at gøre det i Februar/Marts.

En bajonetsav er forresten praktisk hvor saksen må give op. Den kan komme ind mellem grenene.

18 af 24 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 26. april 2016 kl. 8.04

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

19 af 24 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 26. april 2016 kl. 9.21

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

20 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tilde P., 26. april 2016 kl. 9.41

Hvis nogen er historisk interesseret omkring hassel, er Stævningsskov og Gærdsel et par gode søgeord.

21 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 26. april 2016 kl. 9.46

@Frank Chr.
I mit seneste link står der:
"Hasselbuskens rødder danner en flad skive der ligger lige under
jordoverfladen."

Du skriver pælerod?
Ingeborg

22 af 24 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 26. april 2016 kl. 10.03

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

23 af 24 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 26. april 2016 kl. 10.14

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

24 af 24 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 26. april 2016 kl. 10.15

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Nyt svar til emnet »Misvedligeholdt nøddehegn«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Misvedligeholdt nøddehegn

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider