Skrevet af: Doris Møller, 13. maj 2016 kl. 8.19
Jeg har set, at man anvender fyrrenåle under rododendron. Jeg går ud fra, at det er, fordi fyrrenåle hjælper med til at holde pH-værdien lav.
Men så er det, at jeg vil spørge dette forum: Har gran også en gavnlig værdi for rododendron?
Jeg har en hel bunke grangrene, som har stået ved frostfølsomme planter i vinter som beskyttelse. De største grene kommer i grenhakkeren, men de mindste kviste har jeg klippet fint og lagt under mine rododendron. Er det gavnligt eller ligegyldigt?
På forhånd tak!
Doris Møller
Skrevet af: Willy N, 13. maj 2016 kl. 8.43
Det som jeg ved er, at fyrenåle skaber gode vækstbetingelser for de mikroorganismer og svampe der skal være til stede i Rhododendrons jordbund for den trives.
Blander jeg f.eks. fyrenåle i jorden, bliver den løs og luftig mens den virker kompakt når det er grannåle.
Det skader næppe, at komme grankviste/nåle oven på jorden under Rhododendron hvis laget ikke bliver for kompakt.
Materialet må dog ikke ligge op ad stammerne, fordi det med stor sandsynlighed kan medvirke til udvikling af sygdomme i det område.
Skrevet af: Doris Møller, 13. maj 2016 kl. 19.21
Hej Willy N.
Mange tak for svaret.
Med venlig hilsen
Doris Møller
Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 14. maj 2016 kl. 8.46
jeg har mange rhododendron og i alle surbundsbede bruger jeg en blanding af 1/2 grannåle og 1/2 sphagnum - med et udmærket resultat
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 14. maj 2016 kl. 12.32
Hvordan forholder det sig med lærkenåle?
Vi har en lstor halvrund lærkehæk, som klippes 2 gange hvert år. I snart 40 år er jorden omkring hækken blevet beriget med lærkenåle. Nu vil jeg gerne lægge noget kompost på, men hvad gør jeg med lærkenålelaget?
Jeg kan ikke bare lægge komposten ovenpå, da hækken danner en halvcirkelformet forhøjning, dog med 30 cm bar jord på hver side af hækken.
Er lærkenåle forsurende ligesom grannåle?
Ingeborg
Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 15. maj 2016 kl. 9.00
nej lærkenåle er ikke forsurende da de tabes hvert år
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.