Skrevet af: Amalie Risager, 9. juni 2016 kl. 11.09
Hej
Jeg overtog en masse roser fra en ven som skulle rive haven op og smide alt ud hvilket jeg synes var Syndt da hun havde mange roser, jeg har derfor fået lov til at flytte dem over i min egen have jeg har købt rosejord og gødning ved bare ikke helt om de må få så meget gødning over om jeg skal beskære dem for de kan fokusere på rodnet De nu skal danne I stedet for at fokusere på deres blomster hvad vil I gøre
Venlig hilsen helt ny i roser
Skrevet af: Doris Møller, 9. juni 2016 kl. 19.33
Hej Amalie Risager
Først og fremmest ville jeg aldrig flytte en rose om sommeren!
Årsagen er, at roser lever i en slags symbiose med en særlig svamp. Hvis man flytter dem om sommeren ødelægges denne symbiose. Derfor flytter man normalt roser om efteråret.
Men… når du nu har gravet roserne op og flyttet dem her i sommertiden, må der være noget, man kan gøre.
Jeg har googlet lidt og fundet ud af, at man tilsyneladende kan købe et produkt, der indeholder sådanne svampe:
gartneri.dk/planter-92/mycostart-2-1-1-150-g-3043.html
Jeg har desværre ikke erfaringer med den slags. Men det er der sikkert andre, der har.
Med venlig hilsen
Doris Møller
Skrevet af: Henry G., 9. juni 2016 kl. 22.58
Hej Amalie tillykke med dine Roser, det bedste du kan gøre er når de er blevet gravet op, at sætte dem i beholdere med vand så rødderne er dækket, (kan stå et par dage i skygge). Grav hullerne så dybe at du kan plante Roserne 10 - 12 cm dybere end de har stået før, det opgravede jord kan blandes med den købte rosenjord til at fylde i hullerne når du planter, derefter klipper du alle grene af 10 cm over jorden og vand grundigt, men giv ikke gødning foreløbig. På den måde vil du få kraftige roser for eftertiden også uden eventuelle vildskud. Hilsen Henry G.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.