Skrevet af: Ingeborg Hansen, 10. juni 2016 kl. 13.01
Min Heliotrop har nu flere år overvintret i den frostfrie garage (Her står der en stor fryser og afgiver varme + fjernvarmerør som er ført frem under loftet med autoriseret isolering. Men planten klarer sig fint med sparsom vanding vinteren igennem.
Hvis man ikke kender Heliotropens fine duft af vanille - måske opfatter nogle også duften i stil med Gyldenlakkens. Jeg har snust til begge skiftevis og synes at de minder meget om hinandens dufte. Jeg har allerede inden planten fik blade lavet et "bur" af bambusgrene, fordi jeg ved at jeg senere får brug for støtte til blomsterklaserne. Det er en fin løsning.
I år har Heliotropen fået en plads i hjørnet af terassen.
Jeg er ved at reducere antallet af krukker for at slippe for "vandbæringen".
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 10. juni 2016 kl. 13.02
De vidunderligt duftende blomster, som rigtig kommer til deres ret om aftenen, hvor duften er meget intensiv.
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 10. juni 2016 kl. 13.04
Når jeg i overskriften også skrev om sorger er det på baggrund af de mange hullede rosenblade jeg også observerede i dag. Se billederne i en anden tråd.
Ingeborg
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.