Forum

Knækket topskud på nyere pæretræ

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Annette, 24. januar 2005 kl. 13.44

Under stormen først på året var vi så uheldige, at toppen på vores James Grieve pæretræ knækkede. Træet blev plantet i november 2003, så det er ikke ret stort. Toppen knækkede i ca 2 m's højde. Hvad bør vi gøre? Kan man pode en anden sort på toppen, eller skal man lede en anden gren opad? eller noget helt tredje?

1 af 1 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Sten Porse, 24. januar 2005 kl. 20.01

Svaret er let – og det er metoden sådan set også. I skal klippe (eller save) topskuddet over neden for det flossede brud. I skal vælge et sted, som har helt frisk og ubeskadiget bark, *og* som er lige over en nogenlunde kraftig sidegren.

Hvis sidegrenen er meget nær vandret, kan man vælge at bøje den opad og stabilisere den i en lodret stilling, men det bedste er at have lidt tålmodighed og vente på, at sidegrenen udvikler en sidegren (af 2. orden så at sige), som er lodret. At den vil gøre det, er helt sikkert, men om I har tid at vente de 2–3 år, det tager, det er en anden sag...

Nyt svar til emnet »Knækket topskud på nyere pæretræ«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Knækket topskud på nyere pæretræ

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider