Får i spist alt det i avler og sylter?

En af mine bekendte har lige fået hus og have. Hun er alene med en søn, der ikke bor hjemme og langt væk. Hun snakker med begejstring om alle de træer hun vil have, har været ude at smage forskellige kirsebær og har taget sten med hjem, som hun vil "lave træer af". Her er jeg usikker på om det bliver til de samme kirsebær, som hun har smagt?
Det vil sikkert tage Mange år inden der kommer bær, når hun vil starte med kirsebærsten.
Ud over det er der ingen ende på alle de frugtbuske og træer hun drømmer om. Det er jo også fint, hvis man har tid til at sylte til den store guldmedalje.
Jeg har tidligere plukket brombær og hyben i naturen. Derudover har jeg en enkelt ribs og solbærbusk. Jeg har også syltet en del gele og hele kvæder fra min søsters have.
Men........ Efterhånden, som jeg er blevet meget mådeholden med sukkerindtag, svinder det kun meget lidt på syltehylden. Der står faktisk glas fra 2012. Jeg har den holdning, at skal det være hjemmesyltet, skal det være uden kunstige midler udover lidt Atamon.
Vi har dog opbrugt de 30 liter æblesnitter og æblemos som er tilberedt i mikroovnen og frosset ned - uden sukker. Det bliver brugt til kager og æblegrød.
Een af de sylteting der også foræres væk, fordi de efterspørges, er græskar med masser af ingefærskiver, samt æblemarmelade med hyben.
Hvordan har i det med syltning og med at få det spist, foræret væk osv?
Ingeborg

Hej Ingeborg Hansen

Jo tak, det går udmærket med at få spist eller gemt de gode sager til senere. Og jeg kan virkelig mærke på husholdningsbudgettet, at jeg får meget af maden fra haven. Det er især bønnerne og tomaterne, der medvirker til, at jeg kan nøjes med at købe ganske lidt i butikkerne.

Jeg er ikke særlig vild med syltetøj, så derfor spiser jeg mange af bærrene rå på skyr eller yoghurt. Men familien elsker mine syltede hindbær, og et glas syltetøj er altid en god værtindegave.

Din bekendt lyder, som om hun er meget engageret i sin have. Efterhånden som tiden går, vil hun nok blive mere realistisk. Da jeg lige havde fået have for fem år siden, var der også mange ting, jeg gerne ville afprøve. F.eks. ville jeg lave buskene selv, og mine omgivelser tænkte da sikkert også, at det ville tage alt for lang tid.

Men nu er min hjemmelavede uægte jasmin 5 år gammel og halvanden meter høj. Den blomstrede for første gang sidste år. For to år siden lavede jeg tre solbærbuske, og de har givet et par hundrede gram solbær i år. Og mine mange hjemmelavede hortensiaer og fuchsiaer står flot.

Jeg synes også, at projektet med kirsebærrene lyder lidt for langt ude. Jeg har i hvert fald investeret i et færdigkøbt kirsebærtræ. Det er nu to år siden, at det blev plantet, og i år fik jeg 15 kirsebær.

Og nej, jeg tror heller ikke, at man kan regne med, at en sten fra et kirsebær, der smager godt, vil udvikle sig til et træ, der giver samme slags bær. Og din bekendt har da vist planlagt at blive hundrede år!

Med venlig hilsen

Doris Møller

Det er et spørgsmål, jeg gerne vil svare på. Jeg vil følge denne tråd med i teresse. Svaret fra mig er nej. Vi er nu kun to på matriklen. Vi har solbær, stikkelsbær, rabarber, masser af grøntsager, blommer, moreller, blåbør, hindbær og masser af krydderurter. Jeg synes, vores have er bedst, når børnebørnene besøger den og spiser sig glade og sunde i haven. Det er topmålet af nydelse.
Jeg laver syltetøj og saft og forærer det til børn og børnebørn. Blommerne har jeg i år og forrige år plukket i 2 l poser og delt rundt hos de ældre mennesker i ældreboliger. De bliver glade, for de savner deres haver fra da de kunne den slags. Jeg synes, det giver mig god samvittighed at blommerne bliver nydt.
Naturligvis er haven til daglig glæde for os, både fordi vi får gode råvarer.
Jeg laver også hyldeblomstsaft, hyldebærsaft, havtornmarmelade og hybenmarmelade. Jeg kan godt lide hele processen fra indsamling til fremstilling.
Jeg fryser også ned uden sukker. Det er let at tage en lille portion op af gangen og derved undgå konserveringsmiddel.
Jeg glemte aronia. Dem har vi også i fryseren. De er sunde og gode oven på morgenmaden eller som saft.

Ups! Jeg har brug for at redigere...
Jeg ville skrive, haven er til glæde både fordi den giver gode råvarer og fordi det er dejligt at pusle i den i sommerhalvåret.

Hej Anette
Jeg kan også vældig godt lide processen, men der er jo ikke så meget ved det, når vi ikke får det spist. Du har helt ret i at portioner som bliver frosset ned, behøver ikke alt for meget sukker. Det ene kg ribs jeg plukker og fryser ned, bliver anvendt til rysteribs, resten havner i julens rødkål.
Vi kender ikke så mange udover familien, som jeg kan forære syltede ting til og så synes jeg også det er spildt arbejde og spildte penge bare at lave marmelade og syltetøj. Det smager da også langt bedre end købekram, men giver jo også unødige kalorier.
Jeg har ingen køkkenhave, men nyder mit krydderurtebed som er uundværligt. En enkelt tomat har jeg da også for sjovs skyld + en masse ananaskirsebær.
En veninde syd for grænsen henkoger 50 glas bønner og tilsvarende kirsebær hvert eneste år. Det er en pestilens for hende, men åbenbart noget der er så indgroet i hendes gøren og laden at hun ikke bare lader være med at så alle disse bønner.
Måske er vi også nogle, der husker hvor glade man var for hjemmeavlede ting under og efter krigen. Min veninde har sagtens råd til at købe de bønner hun kan spise, men for de forbistrede bønners skyld må de planlægge ferie og alt muligt. For mig går grænsen der, hvor man bliver slave af sin avl.
I grunden ved jeg heller ikke, hvor meget man sparer på budgettet ved at avle selv. Jeg bryder mig ikke om at skulle spise det der nu trænger til at blive spist fra haven, når jeg har lyst til noget helt andet. Jeg ved at de der bønner hænger min veninde langt ud af halsen.
Ingeborg

strikingeshave.blogspot.dk/2011/09/blerne-rasler-ned-og-anvendes.html
Ingeborg

Aporpos kirsebær: min søster har altid haft dejlige kirsebær i sin have. De første var planter fra hendes svigerforældres have. Altså skud fra deres kirsebærtræ. Jeg ved, at det træ, hun får dejlige bær fra nu også er et skud fra det træ, hun fældede for få år siden. Det var i 2010. I år var træet så stort, at der skulle en stige til, for at nå de øverste. Bærrene smager nøjagtigt som dem, hun altid har haft og som dem, svigerforældrene havde.

Tak Annette.
Jeg tror at hun tog stenene med hjem fra en kirsebæravlers plantage. Derfor kan kirsebærrene jo godt være podet på en anden stamme? Det har jeg ikke forstand på, altså om der er forskel på et skud fra grundstammen eller fra en plante avlet fra en sten.
Ingeborg

Hvis man drukner i nogle af sine afgrøder, er det jo bare at lave et opslag på deljorden.dk. Det har jeg gjort et par gange, og der er altid nogen, der bliver glade for at kunne plukke :)

Jeg kan sagtens følge dig, Ingeborg. Jeg har haft de samme tanker, og de dukker da stadig op. Jeg har bare stadig så stor fornøjelse af at se det gro og faktisk også af at arbejde i haven, så jeg tager lidt flere år med arbejdet. Dog er det en gene, at drivhuset skal passes, når vi tager på ferie i sommerperioden. Jeg har lovet mig selv og vist også min tålmodige mand, at jeg næste år begrænser mine udfoldelser, så vi igen kan nyde for- og efteråret i drivhuset. Det har ikke været muligt de seneste år pga tomater, som vi selv spiser og masser af chili som jeg forærer til vores voksne søn, som ikke selv har mulighed for at dyrke dem.

@Anja
God ide til dem, der har for meget. Min egen avl er begrænset til ribsbusken, som leverer til lidt rysteribs og solbærbuskens bær bliver spist under haverundturen. Så er der kun æblerne tilbage og da træet er meget højt, kan æblerne ikke plukkes, men må bruges straks når de er faldet ned. De er derfor lidt svære at dele. Dog har jeg hvert år bragt store kurve æbler til et aktivitetshus, hvor køkkenet gerne vil have dem til vinterens æblekager. Men det er her og nu æbler. Iøvrigt synes jeg at det gør ondt at se, hvor mange æbler der bare ligger og rådner i folks haver.

Vi har sådan en sød historie, som vores yngste søn kom med, da han var lille. Han fik bud om at lade det nye franskbrød ligge, til vi havde spist det gamle. Så sagde han: Har du hørt om konen, som kun spiste rådne æbler, fordi de skulle spises op først ? I mellemtiden rådnede de friske æbler for hende. Min mand og jeg husker tit den historie, når nærigheden tager os.:-)
Ingeborg

Nej, det gør jeg ikke. Men det går ikke til spilde, når dyr/insekter har glæde af det.

Jeg er ikke så meget gammeldags husmor, selvom jeg godt kan lide at bage brød. Det er mest, det friske, der kan spises straks, jeg har lyst til. Frosne grønne bønner af egen avl- er lige så gode som købte frosne. Men friske- er de meget bedre!

Jeg overvejer dog at lave hyldesaft i år (har tre store gode flasker med patentpropper.) Og min mand er tit lyrisk om rabarbersaft (af alle ting), men jeg er ikke så meget for det søde.

Dog overvejer jeg, at indkøbe en vinballon- eller to- og lave Sauterne på mirabeller/blommer. Min mor lavede engang en super Sauterne, desværre fik alle gæster smagsprøver, så da der skulle tappes på flaske- blev det til 2 ½. Men det var også en meget lille vinballon. ;-)

Men om et par år, når der ikke er (ret mange) brombær- og ukrudtstræer- og sneglene er under kontrol, så måske.

Mvh
Tine

Vi har også generelt mere frugt, end vi får brugt. Så opfordrer vi venner og naboer til at komme på selvpluk. Og hønsene får deres del.
Vi løber ikke tør, for fryseren og hylderne er fyldte, og det får vi spist - fra den gamle ende.

Det er tilsyneladende overset i denne tråd, at frugt ikke kun hører hjemme i det søde køkken.
Vi får kun dessert, når vi har gæster, men jeg bruger megen frugt til hovedretten. Mere, end der står i kogebøgerne!

Mine svar kan jo godt misforstås derhen at jeg køber alting færdigt. Sådan er det heller ikke. Jeg lader bare andre om at avle græskar, rødbeder og kvæder til det jeg skal sylte. Vi har jo alle vores smagspræferencer og da vi er Sydslesvigere har vi jo fået syltede sager som de nu smager dernede syd for grænsen. Der er bestemt stor forskel ! Jeg kunne ikke drømme om at købe færdig rødkål og til gæstebud er der altid to slags. Den ene med kommen - og den anden uden. Men i begge hold er der masser af egne æbler og lidt ribs. De tilgiftede Sjællændere kan bestemt ikke spise rødkål med kommen og svinefedt :-). Sådan har hver egn sine egne retter og fint nok med det. Dog har min søn lært mig at komme rigtig meget Ingefær i de syltede græskar.
strikinge.blogspot.dk/2010/11/grskar-ikke-til-halloween.html
Ingeborg

Jeg kommer helt til at tænke på "Den forsvunde fuldmægtig"- personen hr Hagholm, der er en ivrigt jæger/emsig person, hvis husbestyrerinde sylter og henkoger til den store guldmedalje. Så de lever af forfjords konservede harer og den slags.

Og jeg har kendt adskillige, der levede sådan. Godt at der på nutidens ting er en videnskabeligt baseret "bedst før dato". Ikke at henkogte ting er dårlige, men at kvaliteten og vitaminindholdet- kan gå ned- uden produktet er sundhedsskadeligt.

Jeg er fra den generation, hvor man bare tog muggen af, så kunne tingene sagtes spises. Eller muggen/gærende kunne koges op igen.

Nu ved man bedre.

Mvh
Tine- i det litterære hjørne

Ja, det var den slags filosofi som fik mig til at skrive indlægget.
:-) og det glas kvæder fra 2010 som endelig er havnet i komposten. Spild af frugt, tid, el osv. Måske havde vi bare så meget, at vi blev trætte af det.
Man kan jo ikke forære det til vildt fremmede mennesker. Jeg vil betakke mig for at få noget fra fremmede, når jeg ikke kender deres hygiejne ved fremstillingen.
I dag er de jo ikke netop hungersnød i DK, men som Tine skriver, skyllede oldemor også bare de mugne frikadeller under vandhanen. Hun blev 86 år.
Hvor mange af os ville ikke miste appetitten, når vi skulle sidde til bords omkring en pande eller et fad, som alle spiste af. Godt de tider er overstået. Og måske er det ikke kun fordi lægevidenskaben har gjort fremskridt at vi bliver så gamle som i dag.
Ingeborg