Forum

Fordele ved hjemmedyrket mad

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Doris Møller, 20. august 2016 kl. 11.27

Jeg har benyttet mig af det triste gråvejr her i formiddag til at få tilberedt nogle produkter fra haven: Jeg har dels bælget og kogt en portion hestebønner/valske bønner, dels lavet en stor skål ratatouille af squash/ courgetter med tomater og hvidløg, og endelig har jeg skåret en stor skål nedfaldsæbler i både og ovnbagt dem.

Det er selvfølgelig tilfredsstillende at udnytte de produkter, man har. Men i det her indlæg vil jeg gerne pege på alle de fordele, der er ved hjemmedyrket mad. Den slags er naturligvis en selvfølge for alle de læsere, som har levet med selvforsyning i mange år, men sådan er det ikke for alle!

Fordele:

• Man får friske produkter, der smager af noget. De fleste har prøvet at købe f.eks. tomater, ferskener eller meloner sydpå og konstateret, at de produkter, man kan købe her i landet i sammenligning med udlandets, kun er en svag afglans af, hvordan den slags kan smage, når det er friskplukket i moden tilstand.

Jeg har i årevis nægtet at købe tomater i forretningerne her i Danmark, fordi de kun smagte af vand. Nu kan man få stilktomater, der vistnok smager af lidt mere, men det bedste er nu en god hjemmedyrket tomat. Men selv om fordelen er tydeligst ved tomater, må det alt andet lige, være bedre at få frisk mad end produkter, der har rejst den halve jord rundt, før de når forbrugeren.

• Andre fordele af den korte afstand fra jord til bord er den samfundsmæssige besparelse på energiforbruget, når flere dyrker deres mad selv. Det giver mindre energiforbrug til transport, hvilket er en gevinst for kloden og miljøet.

• Økonomisk gevinst for den enkelte. De tre skåle med mad, jeg har lavet i dag af produkter fra haven, rækker stort set til 2-3 dage til både frokost og middag med dessert. Jeg skal lige blande lidt flere tomater og hvidløg og nogle grønne bønner sammen med hestebønnerne. Så er der en god og mættende middagsret. De ovnbagte æbler smager godt uden tilsætning af hverken rasp eller flødeskum. Så desserten er også reddet.

• Hvis man i højere grad spiser produkter som (hjemmedyrkede) ærter og bønner, kan man spare meget på kødet. Det er også en gevinst for miljøet, eftersom dyreavl belaster miljøet ret meget. Og det er ikke trist at spise bønner, hvis nogen skulle tro det!

Selvfølgelig kan det være et problem, at mange ofte skal høste deres produkter, netop når de er på sommerferie. Men det problem kan vel løses ved lidt planlægning. Selv rejser jeg aldrig på ferie om sommeren, eftersom Danmark er dejlig at være i sommertiden. Den danske vinter er derimod en trist omgang efter min mening, så om vinteren kan jeg godt finde på at rejse sydpå. Det har den fordel, at jeg sparer flere tusinde kroner på varme og el. Og selvfølgelig belaster jeg miljøet ved at tage et fly sydpå, men da det er den eneste luksus, jeg tillader mig, har jeg ikke overvældende dårlig samvittighed af den grund. Jeg har ikke bil, men klarer mig udmærket med en cykel, så mit energiforbrug er ikke så stort.

Med venlig hilsen

Doris Møller

1 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 20. august 2016 kl. 11.49

Du glemmer danske æbler!
Jeg spiser simpelthen ikke de der papæbler- (det røde, det gule og det grønne- sorten uoplyst- men de smager af pap).
Danske tomater i sæsonen er gode (men ikke hollandske jod/vandtomater i januar). Og agurker og jordbær.
Og kartofler og asparges.

Og modne spanske appelsiner er nu også gode- om vinteren.

Men ellers er jeg meget enig, og jeg mener ting har sæson- så israelske jordbær i januar- er hul i hovedet.
Men man kan altså også købe gode ting- i sæsonen.

Og økoæg- er bedre om sommeren, men nu støtter jeg ikke torturæg. Så...

Mvh
Tine

2 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 20. august 2016 kl. 15.23

Og så glemmer du gårdbutikkerne og de ægte grønthandlere, der henter friske grøntsager til butikken hver dag. For ikke at glemme de økologiske varer, som i supermarkederne desværre ligger for længe. Hvis jeg handler grønt i et supermarked har jeg orienteret mig om hvilken dag de får friske grøntsager på hylderne.
Vi kan jo ikke allesammen dyrke vores egne grøntsager.
Selvom jeg ingen egentlig køkkenhave har, med række op og række ned, prøvede jeg et år at lægge bønner. Men vi blev trætte af at skulle spise bønner så ofte. Derfor kom mange i fryseren..... Og så kunne vi ligeså godt have købt frosne bønner.
Det samme gælder for store portioner kød til fryseren.
....... Og så må man jo også have både tid og lyst til huslige maraton sysler. Jeg har andre interesser.
Ingeborg

3 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 20. august 2016 kl. 21.22

Du må godt nok være længe væk om vinteren for at "sparer flere tusinde kroner på varme og el". Eller også have urentable varmekilder.
Ingeborg

4 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Doris Møller, 21. august 2016 kl. 8.42

Jeg kan jo ikke nævne alting i et enkelt indlæg ;-)

Men, Tine Andersen, du har fuldstændig ret i, at udenlandske æbler er et dårligt køb – enten fordi de smager af pap, som du skriver, eller også fordi man risikerer at få en hel masse sprøjterester med i købet. Og så kan æblerne endda være op til et år gamle!

Jeg er ikke ude på at overtale nogen til noget, Ingeborg Hansen. Folk må selv om, hvordan de vil indrette deres tilværelse. Jeg prøvede bare på at opregne de fordele – for den enkelte og for samfundet – der er ved at dyrke meget af sin mad selv.

Jeg stod ganske vist længe i køkkenet i går, mens jeg tilberedte mine produkter. Men det betyder jo, at jeg ikke behøver at lave mad de næste par dage. Jeg har så rigeligt af lækker, tilberedt mad i køleskabet. Så der er ikke spildt noget tid.

Tidspunktet for ferierejser er vist ikke et emne, der hører til på en haveside. Og dog! Hvis man gerne vil se verden, men bliver stresset over at forlade sin have om sommeren, som du vist skrev om i et indlæg, Ingeborg Hansen, så er vinteren virkelig et godt tidspunkt at rejse væk på.

Og ja, jeg blev også forbavset, da jeg fik min opgørelse over varme- og elforbruget og så, hvor meget jeg havde sparet ved at opholde mig fire uger på de Kanariske øer om vinteren. Sagen er jo, at forbruget er ulige fordelt igennem året. Vi bruger ingen varme om sommeren og kun meget lidt elektricitet, hvorimod vinteren virkelig kræver meget opvarmning og meget el til belysning. Derfor er der en god besparelse ved at være væk fra Danmark, når vinteren er mest trist. Og haven er ligeglad: Den hviler.

Med venlig hilsen

Doris Møller

5 af 14 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 21. august 2016 kl. 9.27

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

6 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Doris Møller, 21. august 2016 kl. 9.53

Hej Frank Chr.

Ja, men hvis det er danske æbler, ved vi jo udmærket, hvor gamle æblerne er. Vi ved jo, hvornår det var æble-plukketid sidst.

Mine forældre havde belle de boskop-æbler til engang først i maj. Det kunne sagtens lade sig gøre, når de blev gemt i et køligt, men frostfrit rum.

Men når der er tale om udenlandske æbler, kan vi let blive forvirrede. På den sydlige halvkugle har de jo sommer, når vi har vinter.

Og jeg kunne altså ikke drømme om at købe æbler, der er op til et år gamle (og heller ikke æbler fra den anden side af jordkloden!) Netop om sommeren er der jo så meget andet frugt og bær, man kan få i stedet for. Så jeg har tid til at vente, til de nye æbler er modne.

Og ja, du har ganske ret i det med musklerne. Jeg har altid været lidt ked af, at jeg ser lidt for sporty ud. Folk troede, at jeg var konkurrencesvømmer! Og med al den hækkeklipning og bearbejdelse af den stive lerjord med greben er mine overarme blevet endnu større!

Hurra for Michelle Obama, der har gjort det sejt at se sådan ud ;-)

Med venlig hilsen

Doris Møller

P.S. Jeg ville gerne have bragt et link, men så kommer jeg vist i fare for at blive ramt af censur. Men prøv at google ”Michelle Obama overarme”.

7 af 14 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 21. august 2016 kl. 10.18

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

8 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 21. august 2016 kl. 10.56

@Doris Møller
Vi skal ikke her diskutere dine 4 uger på de Kanariske øer :-). Jeg ville ikke gøre det for penge, men hver sin lyst. Iøvrigt ville vi aldrig kunne spare så meget, fordi vi jo stadigvæk skulle holde huset opvarmet til de 19 grader vi har vænnnet os til + pejseild når det er koldt udenfor.
Hvorfor skriver i om udenlandske æbler? Vi kan da få danske æbler næsten hele året. De er sikkert opbevaret som de udenlandske fra maj til de nye æbler kommer frem.
Jeg har flotte muskler overalt, fordi man jo ikke udelukkende bruger muskler på dyrkning af frugt og grøntsager. En prydhave kræver også sin kvinde med spade, greb, sav, plæneklipper, osv.
Når jeg bliver træt af havearbejde, fordi der er så meget andet jeg gerne vil, tænker jeg bare på om jeg ville gå i fitnesscenter i stedet for. Og svaret er entydigt nej. En anden ting jeg nyder mens andre tager sydpå er min sofa på terassen med dyne og varmedunk midt om vinteren. Det er der sikkert andre end mig der nyder mere end sol sydpå.
Ingeborg

9 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 21. august 2016 kl. 11.11

@Frank C.
Det kan Norge vist kun gøre, fordi de ikke er medlem af EU.
Vi har jo også i årevis sendt vore bedste landbrugsvarer ud af landet i stedet for at bruge dem selv.
Jeg har i tidernes morgen i faget "Statskundskab" lært at varerne skal produceres der, hvor de bliver brugt. Tænk om vi begyndte at tænke lidt over det i stedet for at transportere varer hele vejen rundt om jorden. Tænk på alle de lastbiler vi kunne slippe for på vejene. Varernes og menneskenes frie bevægelighed ud over landegrænser er i mine øjne ved at give bagslag.
Når min mand og jeg (jeg har ikke kørekort) kører i en lang kolonne på motor- eller landevej har jeg allerede for mange år siden sagt at det vil ende med at vejene bliver erstattet af transportbånd. ..... :-) ja, og i Kina forsøger man sådan noget i dag.
Ok... Nu vil jeg ud og bruge muskler på at rydde et krat med meterlange fjeldribs forvirringer. Meditation i haven er en god ting!
Ingeborg
Ps. I stedet for at se OL har jeg opdateret min haveblog
Http://www.strikingeshave.blogspot.com

10 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 21. august 2016 kl. 11.19

strikingeshave.blogspot.dk/2016/08/digitalis-hortensia-ayesha.html

I min blog, som er min egen dagbog om haven, er der mange billeder vedr. Spørgsmål, som jeg har stiilet her i HAVENYTS FORUM og fået fine svar på. Tak for alle svar
Ingeborg

11 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Doris Møller, 21. august 2016 kl. 17.51

Hej Ingeborg Hansen

Jeg har ikke bare gode armmuskler. Benene fejler skam heller ikke noget. Og det skyldes blandt andet de lange vandreture i bjergene, når jeg er sydpå. Og de mange svømmeture. Og cykelture.

Jeg tror, at problemet med din negative holdning til de Kanariske Øer, er, at du forestiller dig, at man som turist dér ligger og soler sig hele dagen. Det er der mange, der forestiller sig. Men hvorfor skulle man gøre det? Der er jo så mange andre ting, man kan foretage sig.

Verden er stor, og der er mange steder at se. Jeg synes stadig, at det er en god idé at rejse ud om vinteren, når haven passer sig selv.

Med venlig hilsen

Doris Møller

12 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 21. august 2016 kl. 21.15

@Doris
Det er ikke de Kanariske øer jeg har noget imod- ved knapt nok hvor de ligger sydpå. Det interesserer mig bare ikke med sol og varme. Jeg var i Molveno i 1960 (Dolomitterne) og i embedsmedfør andre exotiske steder, hvor jeg kun så hotellene.
Min største oplevelse var et krydstogt til Færøerne og Island for 2 år siden og det gør jeg gerne igen. Jeg bryder mig ikke om varme, bortset fra en varmedunk, men elsker sne og is og sejlerlivet her i Danmark. Behold du bare Syden for dig selv og de mange andre turister, som bidrager til disse landes økonomi og spolering af naturen. På
Mallorca mangler de drikkevand på grund af turismen.
Godt ord igen
Ingeborg

13 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 23. august 2016 kl. 9.25

Jeg vælger bjergene ligesom Doris. Så husk hue og vanter, selv om det er syd på:)
Jeg får megen inspiration af at være syd på i februar. Der er afgrøderne i fuld gang. Jeg kan næsten ikke vente på at komme hjem til haven igen

14 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Doris Møller, 23. august 2016 kl. 19.20

Hej lars Holt

Jeg har altid hue og vanter med - og lange uldne skiunderbukser!

Jeg får også masser af inspiration til haven og udestuen, når jeg er på vinterferie.

Og så skal vi ikke glemme bjergsiderne med blomstrende mandeltræer! Det er noget af det smukkeste, jeg ved.

Med venlig hilsen

Doris Møller

Nyt svar til emnet »Fordele ved hjemmedyrket mad«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Fordele ved hjemmedyrket mad

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider