Forum

Pileurt – Formering ved frødannelse…?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 23. januar 2017 kl. 16.56

Jeg mener at have fundet pileurt ( se billede ) i en skovbund, hvor jeg har meget svært ved at forestille mig, at nogen kan have plantet den.

Er Pileurt i Danmark begyndt at formere sig ved frødannelse..?

Den lille skovbevoksning, hvor den gror, består af piletræer, men trods det beslægtede navn, må det vel være tilfældigt..?

1 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 23. januar 2017 kl. 19.36

Det ligner mere noget snerle. Men jeg er ikke stiv i botanik. Dog er jeg ret sikker på, at pileurt ikke klatrer!

Mvh
Tine

2 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 23. januar 2017 kl. 22.23

Japansk pileurt er det ikke - men måske kæmpe- pileurt.
Har læst at de kan ligge i dvale i mange år, så det kan måske være forklaring på, at den pludselig dukker op.
Jeg går ud fra, at det er et ældre billede, for pileurt har vel næppe blade endnu ?

3 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 23. januar 2017 kl. 23.42

@Anne-Grethe Hansen

Jeg mener også, at det er kæmpe pileurt.

Ja, billedet er fra sidste sommer.
Nu er de selvfølgelig gravet op, så godt jeg kunne, men det er virkelig ikke nemt i en skovbund.

Jeg har ikke hørt før, at de kan ligge længe i dvale.

De var der ikke, da jeg flyttede ind for 15 år siden og plantede piletræerne. Og de må være kommet op indenfor de sidste 2-3 år. Kan de ligge i dvale i 12 år..?

For nogle år siden kæmpede jeg med en tilsvarende, som den foregående ejer havde sat i et prydbed. Det var en benhård kamp, som jeg kan fortælle meget om, men jeg tror, at det lykkedes, for de sidste tre år, har jeg ikke set mere til den.
Så det er lidt uhyggeligt nu at læse, at de kan gå i dvale, så de måske ligger på spring til at komme igen.

4 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 24. januar 2017 kl. 0.10

Det var her jeg læste det:

www.furesoe.dk/~/media/WWW/Kommunen/Klima%20natur%20og%20miljoe/natur/Naturpleje/Invasive_planter_2013_april.ashx?la=da

Dog står der, at de mest sejlivede er japansk pileurt og hybriden mellem japansk og kæmpe-pileurt. (op til 20 års dvale)
Jeg har selv haft japansk pileurt i en anden have, end den jeg har nu. Det var også en sej kamp :)
Kan det ikke have været et lille stykke pileurt fra det gamle bed, som på en eller anden måde er blevet flyttet derhen hvor du fandt dem sidste år ?

5 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 24. januar 2017 kl. 11.24

@Anne-Grethe Hansen

Mange tak for linket.
Så kan jeg altså slet ikke være sikker på, at det er overstået endnu.

Det nye sted er ca. 80 meter væk fra der, hvor jeg bekæmpede den første kæmpe.
Jeg kan strengt taget ikke 100% udelukke, at en stump rod er blevet flyttet evt. af en fugl, der ville bruge den til redebygning eller noget andet.
Man skal aldrig sige aldrig, jeg anser det blot for meget usandsynligt, og det var derfor jeg gerne ville vide, om den er begyndt at formere sig ved frødannelse i Danmark. Men det ser det heldigvis ikke ud til, at der dokumentation for endnu.

Nyt svar til emnet »Pileurt – Formering ved frødannelse…?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Pileurt – Formering ved frødannelse…?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider