Det økologiske kattehold

Kan et kattehold være økologisk..?

Altså forstået på den måde, at kattene indgår meget naturligt og bæredygtig i det lokale økosystem.

Jeg tvivler stærkt på det.
Kattene hos mig er i hvert fald nærmere en økologisk katastrofe, især fordi de spiser alt for meget kød, som jeg skal købe.

Måske hvis jeg kun havde en enkelt stærk og dygtig kat, at den næsten ville kunne finde føden selv.
Og det skulle så nok være en hankat for at undgå killinger. Sterilisering af hunkatte vil jeg ikke være med til igen. Jeg mener også at have erfaret, at hankatte er bedst til at fange mosegrise og rotter, mens hunkatte måske ofte er lidt bedre til mus.

Men kommer måren forbi, så bliver mus og rotter udryddet, og katten vil derefter i en tid få brug for mere foder.
Typisk vil der også ske det, at katten ind imellem behøver ekstra omsorg, som betyder køb af medicin og andet, som ikke er videre økologisk, men koster tid og penge ( pengeforbrug er sjældent økologisk ). Og selvom man vælger at skrotte dyrlægen, er det vanskeligt helt til at undgå, når man skal være ansvarlig for, at katten trives.

Jeg mener nok også, at den danske huskat efterhånden er blevet blandet og forurenet med så mange forkvaklede racekatte, at man skal være meget heldig, hvis man ender med en kat, der er ligeså dygtig, som huskatte var i gamle dage.
Skulle jeg gøre det om og træffe et mere økologisk valg, så ville jeg nok satse på fælder frem for katte til at klare kampen imod skadedyr. Eller måske max. en enkelt hankat.

Men lad mig se, hvad andre mener..?

I bund og grund er katte en indvasiv art der ikke har noget at gøre i den danske natur.
Huskatte kommer fra Asien.
Der med er "vilde" huskatte en konkurrent til de naturlige rovdyr som høre til i naturen.
Mvh

Ellers anskaf dig en lille gårdhund i lighed med grisehandler Larsens Kvik i Matador. Den er en fremragende rottefanger, går specielt efter de fede rotter, men går sjældent efter fugle.

Den nyeste forskning beviser at katten er domesticeret (gjort til tamdyr) kort efter agerbrugets opståen i den frugtbare halvmåne for ca. 10.000 år siden. Blot et par tusinde år efter man begyndte at dyrke korn.
Det antyder at katten lige fra start har været en del af den "agroøkologiske pakke" som bredte sig fra Mellemøsten og er grundlaget for udviklingen af vores civilisation.
Den urgamle rolle som skadedyrsbekæmper på gårdene har katte haft helt op til vor tid og vel egentlig stadigvæk.

Jeg vil ikke gøre mig klog på om den ene eller anden form for kattehold er "økologisk", men jeg synes vi skal have historikken i mente inden vi udråber katten til invasiv art eller lign.

Lige et lille indlæg til katte-diskussionen herinde: ;)

Rent faktisk, så menes katten, at være det eneste dyr der har domesticeret sig selv til mennesker. Og menneskerne i Mellemøsten har blot accepteret den, fordi den beskyttede deres høst mod fugle, mus og rotter.

Der er iøvrigt ikke en "race" der kan kaldes "dansk huskat" - en huskat ER en vildkat der blot er mere eller mindre præget på mennesker - og de kan alle klare sig selv, hvis de bliver overladt til sig selv (undtagen små killinger).

Kattens køn kan man derimod ikke bruge som rettesnor for hvad de er dygtigst til. Jeg har haft en lille hunkat, der fangede fuldvoksne rotter OG hermelin (hvilket er en seriøs bedrift, da hermeliner kan slå dyr der er 10 gange større end dem selv ihjel).

Desuden kan katten næppe betegnes som en invasiv art - for i såfald er alt ager- og havebrug (samt tilhørende planter) også invasive. Katten fulgte jo jordbrugerne op på disse bredegrader. Desuden så har den overtaget lossens niche, da mennesker har udryddet denne her i landet for godt 1.000 år siden.

Er der en invasiv art, der har slået alle andre, så er det jo da mennesket - der har bredt sig fra afrika til alle andre kontinenter inklusiv de arktiske områder. ;)

Ayoe - fuld af beundring over naturen. :)

@Ayoe B. Primdal

En hermelin kan jo også være syg, gammel, døv, gigtplaget, tandløs og nærmest selvdød. ;-)
Jeg tror heller ikke, at kønnet er afgørende.
Men hvis en hankat er bedre til mosegrise og muldvarpe, så skyldes det måske, at den er mere doven ( tålmodig lyder pænere ) og kan ligge på lur og vente i timevis på, at der kommer noget op af hullet.

Huskatten er ikke en race, og så måske alligevel lidt, tror jeg. Men avlsmålene blev fastlagt på den enkelte gård, og kun de dygtigste katte fik lov til at leve og avle. I dag er dette avlsarbejde næsten ødelagt, fordi folk er mere blødsødne, og alle mulige racekatte, som primært er avlet efter pelsfarve osv., har blandet gener med de gamle huskatte. Er der ikke noget om den snak, tror du..?

Hvad mener du om kattegødning, har det en økologisk værdi, som det måske er værd at snakke om..?

Hvis du mener, at du skal BARF'e= råfodre din kat, nej så bliver den aldrig økologisk.

Og kan du så se at få den kasreret! Ellers bliver den smittet/smitter alle mulige andre katte- eller bliver kørt over, når den er på dameture.

De bedste jægere er faktisk hunkatte med killinger. Men det vil jeg ikke anbefale folk, mange der får en nuser hunkilling, skal gerne lige have et kuld- og verden er fuld af killinger- som ingen gider have,

På et internat- kan du få en voksen kat, der er neuteret og vaccineret- og som kan!

Prøv det! Først.

Mvh
Tine

Kattemøg- har kun værdi- til planter, du ikke spiser. Og kattegrus laver det skrækkeligste pløre, så gå der heller ikke! De næste 5-8 år.

Som man siger: "Erfaren mand, er god at gæste"- og hvis du ikke tror på det, så må du godt arve to par plørede læderstøvler- fra mig!

Mhv
Tine

Min viden siger også, hold dig langt væk fra kattemøg i køkkenhaver. Katte bærer stort set alle sammen rundt på en tarmbakterie, som er sundheds- eller endda livsfarlig for specielt fostre (gravide).

Og min erfaring siger mig, at jord fra haven er den bedste form for "kattegrus" man kan have i kattebakken. Det tager næsten al lugt og kan smides ud i haven igen bagefter, uden bivirkninger (hvis haven er stor nok) ;)

Forresten @Jacob B.

Disse hermeliner var så unge raske dyr, der lige var flyttet hjemmefra. Og iøvrigt er både han- og hunkatte "dovne" (tålmodige) af natur ifølge mine iagttagelser. Og endelig, så er rotter større end mosegrise og kræver nok lige så stor tålmodighed at fange. ;)

Jeg tror så til gengæld ikke, at kattene på gårdene ligefrem blev selektiv "avlet" - det var nærmere sådan, at dem der kunne overleve (uden tilskudsfoder) nok var de bedste jægere. :D

@Tine Andersen

Kattene hos mig bliver kun fodret, så de holder huld.
Det koster en del mere foder, at jeg holder dem inde om natten.
Men undlader jeg at gøre det, så er det også meget sikkert, at der vil dø ca. 1-2 om året, og min lille skønne hankat vil blive fordrevet og skadet øjeblikkeligt.

Ja, en hunkat med killinger er som regel en formidabel jæger.
Men det er jo lidt et snydetrick, hvis man sammenligner køn i almindelighed.

Angående kastrering, så lyder du præcist som min kusine. *g*
Men det er altødelæggende for avlsarbejdet og nok heller ikke særlig økologisk.

Hvis jeg skal besøge et katteinternat de næste mange år, så bliver det ikke for at hente en kat, men nærmere for at aflevere et par stykker.
Jeg har som sagt rigeligt mange, og der er konstant risiko for, at der kommer flere til.

@Ayoe B. Primdal

Nemlig. De dygtigste huskatte overlevede, mens de andre måtte gå til grunde.
Og det er ikke mange steder, at den form for avlsarbejde får lov til at foregå i dag.

Hvordan ser den økologiske huskatte avl så ud i dag, hvis den skal køre optimalt..?
Kan det overhovedet lade sig gøre uden at komme i konflikt med loven..?
Det synes jeg må være interessant og vigtigt at overveje og diskutere.

Kattemøg

Det hører ikke hjemme i køkkenhaven, det er jeg med på.

Men jeg tænkte også mere på gødningsværdien til andre formål som f.eks. energiafgrøder, frugtbuske og frugttræer..?

Kattegrus

Jeg har vasket og genbrugt kattegrus, fordi jeg ikke kunne finde et andet godt formål at bruge det til.

Men det må da kunne bruges til noget..?

Måske kan det ligesom ler hjælpe i urtepotter med at holde jorden fugtig i længere tid..?

Og ja, det er nok på flere måder bedre og i hvert fald langt mere økologisk at bruge jord end kattegrus i kattebakken.

Er det tænkeligt, at det de seneste mange årtier er kvinderne på landet, der har haft mest at sige med hensyn til katteavlen, og det er medvirkende til, at det er gået helt galt for det økologiske huskatte avlsarbejde..?

Jeg tænker, at jeg hellere må forberede mine medskribenter på, at det måske kan komme til at virke lidt småprovokerende, hvis jeg senere går mere i dybden med den side af emnet. ;-)

Men her først et billede af vasket kattegrus lagt til tørre i solen.
Det er noget besværligt, og jeg vil sådan set ikke anbefale det.
Hvis der ikke lyder protester eller advarsler, så vil jeg næste gang prøve at bruge det uvasket i store urtepotter sammen med jord og satse på, at det vil holde på fugt og tilmed give et godt gødningstilskud.

Huskatte avlen

Ved nærmere eftersyn er spørgsmålet, om det er kvinderne, der har ødelagt huskatten, faktisk ikke provokerende, men måske pinligt relevant og desværre kun i langt højere grad, end det var for mere end 150 år siden:

studerende.au.dk/fileadmin/bioscience/Uddannelse/Specialerapporter_og_abstracts/2013-04-19_Eva_Koehler_speciale.pdf
Citat:
---------------------------
Interessen for at avle på katte blev beskrevet allerede af Darwin i ”On the Origin of Species”
(Darwin, 1859, s. 55), som mente, at katte var en kvindes interesse og at avlen ikke var særligt
succesfuld, idet han skrev: ”we rarely see a distinct breed long kept up”.
---------------------------

Jeg postulerer lidt videre, og så må man rette mig, hvis jeg tager fejl:

Siden har man avlet på katte for at gøre dem smukke og ens i pels og ofte mere nuttede.
Alt sammen noget, som intet har med huskattens evne til skadedyrsbekæmpelse eller overlevelses egenskaber at gøre.
Og disse svækkede katte blev ikke holdt isoleret, men slap ud i naturen og har i dag blandet sig med huskatten, så den faktisk ikke mere eksisterer.
I stedet har vi nogle svage degenererede katte, som alt for nemt bliver syge og skadet og dermed udsat for helt urimelige lidelser.

Og ofte vil man endda se, at nogle af de mennesker, som er de bedste kunder til de forkvaklede racekatte, vil påstå, at de elsker katte og gør mere godt for dem, end så mange andre. Deres omsorg for katte vil de som regel gerne dokumentere og "bevise" med enorme dyrlægeregninger.

Men sandheden er altså nærmere, at hvis bøtten skal vendes for huskatten, så skal der helt andre boller på suppen end dyrlægebesøg, dyr medicin, en fimset dyreværnslov med vanskeliggjorte aflivningsmetoder ( eks. forbud imod drukning af killinger ), pres for sterilisering, sygeplejehobby (Münchhausen by proxy?), kattelegetøj, kæledæggeri og en varm stue..!

Pyha.. hvordan skal huskatten dog komme ud af alt dette forfærdelige uføre..?

Jeg må hellere afrunde dette indlæg med at sige, at jeg ikke selv for alvor tror, at huskatte ejerens køn er afgørende. Det er nærmere indstillingen og mentalt, det er galt.

Lidt om huskatte:

Tamkatte nedstammer fra den libyske vildkat (Felis lybica), der først blev tæmmet i oldtidens Egypten. Nyere genetisk forskning har påvist, at moderned katteracer alle er i slægt med Felis Lybica.

Men det er også rigtigt nok, at man senere har krydset med fx asiatiske junglekatte og fx Servaler. Disse krydsninger er i de første generationer som vilde dyr, hvorfor avlsarbejdet har gået på typen, men også på at udvælge de mest omgængelige dyr.
Bengalkatteracen er et eksempel- og det er store smukke katte- med et højt aktivitetsniveau!

"Huskatte" er ikke en race! Det er tværtimod en samlebetegnelse for katte uden stamtavle, og om de så ligner semilanghårs ("Tyrkisk Angora"), som jeg har haft et par af, og som jeg valgte at beholde (Så folk ikke avlede på dem, og solgte dem som "ægte" uden stamtavle) eller min lille vilde kat, der ligner noget perser.

Jeg har haft mange, og også sorgen ved, at de blev kørt ned (bor for enden af en markvej, men andre kørte altså der- meget og stærkt), og andre havde mange gårdkatte, så der kom pga smittepres sygdom- og det var ikke til at holde ud... :-(((

I dag har jeg kun 11, og de er neuterede. Jeg anskaffede to hunkatte som blodfornyelse, og deres killinger fik vasket navlestumperne eller de blev pudret fordi, vi havde noget aldeles væmmeligt, der gjorde at killinger kunne få voldsomt hævede smertefulde led, noget som også ses hos svin og hos heste ("Klassisk følsyge"). Det kan ikke behandles.

Blødsødne? Hvor vil du hen? Det er sku da mænd, der tror, de får klippet bollerne!
Og så er druknedøden altså meget langtrukken og smertefuld! Men brøndlågsmetoden er selvom den er forbudt, noget man kan gøre, hvis det er.

Jeg hader det, men mine dr. dyr kører ikke ud til syge killinger...
Siden har jeg Falck's kæledyrs abonnement. Det er Billigt!

Min farmors katte fik resterne af havregrøden med komælk (af den slags med fløde). Min farbrors fik nymalket mælk- resten måtte de selv fange.

Mine får deres gode tørfoder- og det de selv kan fange. Og de kommer ud, når de vil. (De er sundt bange for fremmede og biler).

Mvh
Tine
PS: Du har hørt om katteAIDS? Og FIP/FELV?

I øvrigt har der levet vildkatte i Europa - Europæisk Vildkat. Men de er meget sjældne nu- og findes bla i Skotland, og hist og her i Europa.
De krydser sig ikke med huskatte normalt.

Mvh
Tine- kattenørd. ;-)

Kattegrus:
Jeg har tidligere brugt det røde moler i pottemuldsblandinger. Det er okay. Men idag bruger jeg hellere grus.

Og nej: jeg brugte det fra nyt af. Ellers kunne jeg forestille mig en hørm af kattetis i varmen. UFF.
Ligefrem vaske kattegrus? Men hvorfor?

Jeg har prøvet med træpiller, men de lugtede sådan af fernis/lak- at kattene ikke ville bruge bakkerne. Det var også nogle superduper brændbare- til pillefyr. Man kan få halmpiller og træpiller til heste, men jeg tør ikke brænde inde med en palle af det. Det er heller ikke billigt.

Mvh
Tine- hvis katte ikke er økologiske

@Tine Andersen

Det forekommer mig, at du ignorerer essensen i den problematik, som jeg forsøger at diskutere.

Allerede, når en erfaren katteejer nærmest anbefaler en ulovlig aflivningsmetode, er problematikken gjort tydelig for mig.

Og du har to katte med loppeallergi.
Hvor godt tror du, det er for en huskats livskvalitet at gå med sådan en sygdom..??

Flere og flere katte får loppeallergi, og hvad gør man ved det..?

Er det muligt at avle sig til stærkere huskatte, som ikke får loppeallergi..?
Det ved vi ikke, for det interesserer ingen. Det er da dyrlægens problem at helbrede sygdomme...

Og hvor ofte fik katte ormekur i gamle dage..?
Katten har en naturlig modstandskraft, som kan avles bedre eller dårligere.
Men hvorfor skulle nogen dog bekymre sig om det, når alle andre bare køber en pille...

Og hvis der endelig er en hankat med alle de gode egenskaber, så er den blevet kastreret, for det skal man da gøre, hvis man ikke vil være ond imod katte...

Jeg så i avisen, at det er en god idé at bringe sin kat til dyrlægen, så han kan vurdere, om den kan tåle at komme ud i kulden, eller om den er for sart til det. Har du husket at gøre det..?

Jeg mener, at alt sådan noget er tydelige tegn på, hvor galt det er gået på grund af forsømmelighed i avlsarbejdet.
Men jeg har endnu ingen fundet, som virker seriøst interesserede i, at problemerne bliver løst. Svaret er altid dyrlæge, dyrlæge, dyrlæge... medicin, medicin, medicin... vaccination, vaccination, vaccination... neutralisering, neutralisering, neutralisering...
Alt sammen noget, som kan være til stor skade for de næste kattegenerationer, og det hele anbefales som en selvfølge af dyrenes beskyttelse og kattens værn...

Det er en kraftigt nedadgående spiral af misforstået omsorg og dybt alvorligt for huskatten..!!?
Ikke bare for dens anvendelighed på gårde og for ejernes pengepung, men endnu værre også for huskattens trivsel og livskvalitet i fremtiden.

Kære Jakob B.

Nu er du et nummer for mærkelig!
Du ærgrer dig over, at man ikke må drukne kattekillinger, og jeg påpeger, at det er lodret ulovligt. Så er "kvinder blødsødne".

Ved du i det hele taget, hvad, du vil?

Og dr dyr er til skade?

Jeg giver op, så må du og dine ukastrerede dyr klare sig, som de kan.
Med dit vaskede kattegrus. LOL.

Modsat dine mærkelige idéer, så ser mine katte en dyrlæge, som er aldeles uøkologisk, og ja mine med loppeallergi har et godt liv- de bliver modsat dine behandlet.

Jeg nævnte kun den alternative metode fordi, den var lovlig indtil for nogle år siden, hvor du vil drukne killinger.
Med et Falckabonnement kan man komme til dyrlægen- døgnet rundt. Det koster også kun en lille sum.

Mvh
Tine- Roger over and out. 10-4.

Du behøver ikke at svare.

Neutralisering

Jeg må hellere fortælle om mine oplevelser med neutralisering, fordi det måske kan hjælpe lidt på forståelsen for mit oprør i forhold til gældende normer.

Jeg havde en hunkat med killinger, og den fik jeg steriliseret, og det gik fint.
Jeg fik også noget smertestillende med, men da jeg læste på pakken så jeg, at det ikke måtte gives til diegivende katte.
Det gjorde ikke så meget, for hunkatten lod ikke til at have smerter, så hun fik ikke en dråbe.
Og selvom der findes undersøgelser, som er uenig med mig, mener jeg også, at det er bedst, at katten med måde kan mærke det, hvis den overbelaster såret.
Så det var bortset fra forkert medicin faktisk et ok forløb.

Senere fik jeg en hunkat og to unge hunkatte steriliseret, og det gik nogenlunde med hunkatten, men de to ungkatte blev inficeret, og der gik over et år, før de igen fik lyst til at klatre i træer.
Det var en rigtig dårlig oplevelse.

Alt ialt er dette tilstrækkeligt til, at jeg aldrig igen vil udsætte en hunkat for sådan en operation.

Og så var der to hankatte, som knurrede af hinanden, og dem fik jeg kastreret.

Om det var klogt eller uklogt kan måske være vanskeligt at afgøre. Men de første uger og mange måneder efter kastreringen havde jeg i hvert fald fortrudt det bittert.
Især med den ene, som var den stærkeste og holdt en halvvild hankat på afstand. De havde før været i totterne på hinanden, og jeg troede, at det ville høre op, men det gjorde det ikke. Den kastrerede hankat lagde sig bare kælent ned, mens den halvvilde sprang på den og bed, så den fik bylder.
Jeg må indrømme, at jeg græd indvendigt over det, jeg havde gjort. Den prægtige hankat var blevet til en fims, der ikke mere kunne forsvare sig, og han kunne ikke tænke på andet end mad. Det var virkelig sørgeligt at se på.
Siden, efter et års tid og et meget hårdt angreb, har han rettet sig lidt, og den halvvilde hankat er blevet forvist et par gange.
Men en fornøjelse har det aldrig været at følge, og jeg har stadig fortrudt det og bebrejder mig selv.

Og det er noget af det samme med den anden hankat, som blev kastreret. Han var lige på vej til at blive stor og modig, men nu er han en kastreret fims og en kryster. Hans potentiale blev aldrig foldet ud, og nu er han under mistanke for loppeallergi.
Jeg har faktisk også kastreringen lidt under mistanke for at medvirke til allergi/kløe.

Så i det store hele har jeg ikke gode erfaringer med neutralisering.
Det havde jeg selvfølgelig heller ikke haft med at undlade det, hvis de alle var blevet kørt over eller var løbet væk. Men under alle omstændigheder kan livet være meget farligt for en kat på landet. Den første hunkat, som det var gået godt med, forsvandt året efter formentlig snuppet af et rovdyr eller noget andet.

Nu er der til rest så kun en enkelt kat, som endnu ikke er neutraliseret.
Det er en ung hankat (Bamse), og han er måske ikke velegent til avl, men med afsæt i mine dårlige erfaringer tøver jeg med at få ham kastreret.
Han holder sig pænt i nærheden sammen med de andre, og der er ikke rigtig noget, som giver anledning til det endnu.

Jeg har også fortalt ham om de andre, og spurgt ham selv.
Man kan se på billedet, hvad han svarede, og hans bistre udtryk ved tanken er næppe til at tage fejl af.

Den mest økologiske kat må da være en lækat/hermelin.
Da mine schæfer fik jagtet naboens katte ud af matriklen (gav lidt kontrovers med naboen) kom lækatten til.
Og vips væk var mit lille problem med mosegrisens hærgen.
Og det går også hårdt ud over muse bestanden.
Men jeg har fået flere småfugle.
Mvh

@H. Christensen

Jeg har tænkt i samme baner. Et dyr, som lever naturligt og selvstændigt i økosystemet må være det mest økologiske.
Men det selvstændige aspekt gør det nok lidt vanskeligt. Hvornår er lækatten der, og hvornår er den der ikke. Og hvordan får man den ind i en bygning, man gerne vil have ryddet for mus. Det er ikke så nemt, tror jeg ikke. Det er vanskeligt nok at få kattene til at lystre navne og indkald med fløjte.
En husmår er også ustabil, og den hærger lofts isoleringen. Men den er dog meget effektiv, når den kommer forbi.
En fritte kunne være et alternativ til kat, men jeg tror ikke, at den er nemmere at have med at gøre, og den vil vist også snuppe høns og kaniner.

Så det er nok tilbage til katte eller fælder for mit vedkommende.
Det er i øvrigt heller ikke alle katte, der er lige slemme til at snuppe fugle og tømme reder. Jeg skønner, at det rette seriøse avlsarbejde også på dette punkt vil kunne gøre en kæmpe forskel.

Hvis man nu finder en spand med huller i bunden og fylder jord i bund og top og lægger katteekskrementerne i midten, så de er gravet ned i spanden.
Den fyldte spand sætter man ud i køkkenhaven tæt på de planter, som mangler gødning.
Regnvand og vanding vil derefter skylle gennem spanden og udlede en saft i bunden.

Kan man evt. på denne måde gøre det sikkert at udnytte kattegødning i køkkenhaven.?

Jeg må hellere for en ordens skyld følge op og indrømme, at min kamp for at etablere et velfungerende økologisk kattehold gradvist er blevet skubbet mere og mere i defensiven, og stillingen er nu så dårlig, at jeg ligeså godt kan erkende, at slaget er tabt. Det er for dyrt i foder og for synd for kattene og resten af økosystemet.
Kattene hos mig går stort set kun inde i udbygningerne nu.
Hunkatten på nedenstående billede kom tilfældigt til naboens foderautomat med killinger sidste sommer. Den er ekstremt sød og kælen, og det er ikke rart at tænke på, hvordan det sandsynligt snart vil gå med den.
Generelt bør man passe på, at trangen til at sætte dyr fri og give dem "et naturligt liv" ikke ender i med dyrplageri, fordi dyrene ikke kan klare sig i det pågældende økosystem, som man har sat dem ud i. Det kan ikke være meningen, at det primært skal blive en lidelseshistorie.

6. juli 2018
www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/er-vi-villige-til-se-genudsatte-dyr-lide
"Udsultede dyr og afgnavne træer i Oostvaardersplassen, et kunstigt skabt vildnis cirka 40 kilometer fra Amsterdam i Holland. Efter den hårde vinter sidste år var mange af de ”rewildede” dyr døende, og myndighederne greb ind og skød 90 procent af dem."

Problemet med de der "Nationalparker" mv, hvor dyrene holdes og lever frit er, at der ikke er en naturlig predator (rovdyr), som fx ulv, los eller bjørn.

I Yellowstone skød man rovdyr, og det betød at den naturlige balance blev helt skæv, der kom for mange hjorte, som nedbed træer og buske, så dem var færre bævere og mindre sumpede områder.

Så satte man ulve ud! Og det gjorde en kæmpestor forskel.

I Den det Naturpark, du omtaler, har der ikke været rovdyr/afskydning- og resultatet er, at dyrene bliver for mange og dør af sult/sygdom. Så kan de lære det!

Her på Nordfyn, hvor jeg bor, er man ved at opformere dådyr (igår så jeg 10-12 stykker), ved at de ikke skydes. Det synes jeg, er en dårlig idé, da vi havde "Rådyrsygen" for nogle år siden, og faktisk mange rådyr! Jeg havde 2-3 styks i min have alene.

Og nu- Dådyr.
Der er udover jægere ikke nogen predatorer, der vil tage de syge, små og uheldige dyr. Udover dem, der uundgåeligt vil blive pandet ned på Landevejen.

For over 10 år siden sad jeg i en taxa, der havde sat farten ned pga rådyr, men den ramte en dåhjort.

Hjorten løb videre efter en trilletur, men havde vi ramt med 80 km/t- så var det nok ikke sket så nemt.

Jeg blev ihvertfald temmelig forskrækket!

Mvh
Tine- og kattene har taget en mosegris.

Trafikerede veje + rå-dådyr er det jeg har panisk angst for. Et rådyr sprang fra en landevejs høje grøftekant lige ind i vores forrude. Ved middagstid. Vi slap, rådyret døde og forsikringen betalte 26.000 for reparationen. JEG deler ikke begejstringen for at disse dyr er blvet så talrige.
Ingeborg

@Tine Andersen

Ja, man bør vide, at økosystemet passer til de dyr, som bliver sat ud, og det kan være meget vanskeligt.
Det var muligvis en ulv, der tog min Panter, så ulve er i min optik ikke ligefrem et oplagt svar på trivselsoptimering for et økologisk bæredygtigt kattehold.
Jeg har også spurgt de tre katte, der er tilbage foruden den, der strejfer ude, og der er ingen tvivl, ulven er stemt ned.! ;-)

Med hensyn til dådyr kan jeg godt forstå din pointe, og jeg har ikke en patentløsning. Det kan virke fornuftigt, at jægere høster årets avlsoverskud, før vinter, sult og sygdom reducerer bestanden. De er sikkert ikke dygtige nok til på egen hånd at stå for selektionen, men det burde være muligt at finde en middelvej, så de kan sættes klogt ind længe før 90% af bestanden er blevet til udsultede skeletter, som det skete i Holland.

@Ingeborg Hansen

Når der nu ikke skete noget alvorligt, så er der heller ingen pylren herfra.
Det er jo under alle omstændigheder farligt at rakke rundt i bil.
Alt for mange veje, og der køres alt for hurtigt.
Det kunne have været en kostbar og elsket kat, du påkørte ( Ja, jeg ved udmærket, at katte ikke regnes for noget, og det ligefrem kan være strafbart at bremse for en kat, men det anfægter mig ikke ).

Vi må for katten og mange andre forlange, at alle køretøjer plomberes til en max fart på 70 km/t .!!? :-)

Det komiske er at vi netop valgte at køre ad den gamle landevej for at nyde naturen og den lave hastighed. Pylren eller ej, det kan diskuteres. Jeg har jo nærmest taget psykisk skade af den oplevelse, fordi angsten for en påkørsel gør at jeg siger fra til mange familiesammenkomster, som kræver mange kilometers kørsel. En stor isflage, som rutsjede ned af en lastbils presenning, lige tilpas til at den kunne have ramt os, gjorde min bilkørselfobi ikke mindre. Iøvrigt har jeg slet ikke kørekort, men må stole på mine chauføreres reaktionsevner.
Ingeborg

Min svoger ramte engang et krondyr- i en 4-hjulstrækker. Dyret døde, men bilen (Pajero) måtte repareres for 40.000 kr. Det er jo også en slat penge.

Ingeborg: Det kan jeg godt forstå, jeg kan bare ikke lide små sideveje, hvor biler måske ikke kan se mig, og de ikke overholder vigepligten.

Jeg har kørt ud i en bil, dvs jeg ramte traileren. Og jeg slog mig ret meget, og måtte sys. En mand der kørte ud efter et halmlæs, hvor han sagde han ikke kunne se noget, men vent: Det var konens skyld, for hun kiggede ikke til højre... :-( Det var endda en stor vej. Krydset var så berygtet på Skadesstuen kunne jeg forstå.

Falckdamen, der hentede mig, mente nu jeg var synlig nok i min meget gule jakke på min gule mukkebik.

Mvh
Tine

Bilens fart afgør alt andet lige, hvor stor skaden bliver.
Men det er chaufføren, der skal opdage kommende farer i tide, og her er farten knap så vigtig.
Det er meget farligere, at der er billister, der ikke evner at køre en bil med den hastighed, alle andre anser for passende - det kræver overhalinger.
Brems, eller gør klar til nedbremsning, når der sker noget forudset længere fremme.
Hvis alle gjorde det, ville der ikke hver dag være sammenstød på vej til arbejde.

Vi kørte omkring 60-70 km i timen. Næsten ingen trafik. Ved middagstid og dyret kom i eet stort spring fra en højt liggende grøftekant med lidt buskværk og tilsåede marker bagved. Vi kunne overhovedet ikke have undgået dyret. Udover bilreparationen, forrude osv. koster det også at man starter forfra med forsikringen. Og det efter mere end 40 år som elitebilist. Det er iøvrigt den eneste skade vi har haft i 60 år!
Falck tog sig af dyret.
Ingeborg

@Ingeborg Hansen

Mener, at det er en faktor fire, som energiudladningen vokser med, hvis man øger hastigheden med en faktor to og rammer et objekt med f.eks. 120 km/t i stedet for kun 60 km/t
Nogle forsikringsselskaber tillader elitebillister en sjælden skade, uden de rykkes ned. Måske du bør finde sådan et, når du nu absolut vil køre i bil og dræbe uskyldige dyr i stedet for at køre med toget, som ville være langt mere økologisk bæredygtigt.
Hvis topfarten i bil var 70 km/t, og tog var mere komfortable, så ville du nok komme i tanke om toget.
Der vil nok også blive mere stille og idyllisk i din have, når farten på motorvejen dæmpes og tung trafik pilles ud. Det må være 'win win'.

En togvogn indrettet som kattecafé.
Det går nok heller ikke godt for katten, men hvis det kunne få flere mennesker til at køre med tog, så ville det måske være det hidtil bedste forslag til et økologisk bæredygtigt kattehold. ;-)

For det første har jeg slet intet kørekort! For det andet må de uskyldige dyr da vide at de skal holde sig fra menneskeskabte veje. Og så sætter jeg nu alt andet lige menneskeliv højere end dyreliv. ..... og så har vi kørt 94.000 km i løbet af 11 år i samme bil! Vi bor på landet og har brug for en bil! Så dine ekstreme synspunkter kan jeg desværre ikke dele.
Ingeborg

Jeg håber iøvrigt på win-win situationen, for langs vores og naboers grund er der pt ved at blive opsat en støjskærm langs 700 m af E 20. Der er bevilget 14 mio til de 700 m.!!!.
Ingeborg

@Ingeborg Hansen

Ja, føj nogle ekstreme synspunkter. Hvordan kan nogen dog mene, at det er bedre for verden, at man kører med tog end i bil og tilmed ligefrem se det som en fordel, at man på den måde kan undgå at invalidere og dræbe en masse vilde dyr, katte og mennesker.
Vi må vogte os for ekstremismen. ;-)

Men mener du ikke, at man må dele et synspunkt, som man selv har svært ved at leve op til.?
Er det forkert, at jeg ikke synes, at de unge skal begynde at ryge, når jeg selv gør det.?
Er det forkert, at du er imod bilkørsel, når du ikke selv kan undvære en bil.?
Osv..

Og så iøvrigt undskyld fordi jeg fik fokus væk fra kattetemaet.
Til det kan jeg kun sige at jeg tolerer et par af naboernes katte fordi jeg kan se at de ligger på lur ud for nogle mosegrisehuller. Jeg hader dem når de ligger i havemøblerne, taber deres blodfyldte tæger og lopper, så det er nødvendigt at overdække møblerne når vi ikke just sidder i dem.
Jeg har forståelse for at folk har en enkelt kat. Men flere og hele 11 katte, som Tine har, har jeg ingen forståelse for. Hvorfor har man så mange katte? Jeg har været i et hjem med mange katte og må indrømme at det besøg blev afsluttet ret hurtigt.
Ingeborg
Ps. Vi har måttet bede Falck/Kattenes værn om at afhente 2 katte, som med kort tids mellemrum havde lagt sig til at dø på vores terasse. De var totalt hysteriske, gamle og IKKE med killinger i maven. Iøvrigt er kattelort heller ikke mere så sjasket og stinkende efter at folk fodrer med tørkost. Det er nemmere at fjerne! At Jacob B. vasker sit kattegrus er hylende morsomt og ikke særligt økologisk ?