Forum

Juneberry/ellebladet bærmispel

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 26. marts 2017 kl. 19.13

Da jeg tilbringer en del tid på "The Guardian" ( pga Brexit og Trump), så faldt jeg over deres haveside, og i en blog anbefalede de meget "Juneberry", som det lykkedes mig at få oversat til "Ellebladet bærmispel". Og som jeg kunne læse mig til dyrkes på den Canadiske Prærie.

Nogen, der kender den?
Og er den værd at dyrke i DK?

En anden oversættelse er "serviceberry", shadberry"- og så er der vist også nogle arter sorbus - ellebladet røn. Men dem har jeg ikke set nærmere på. De er af Sorbus familien (hyld- af en slags).

Ellebladet bærmispel skulle være en ret tålsom plante med meget velsmagende bær (mellem solbær og blåbær men bedre).

Hvis nogen ved mere- vil jeg gerne vide mere?

Mvh
Tine

1 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 26. marts 2017 kl. 21.03

Den er omtalt i bogen "Bær" af Bjerregaard og Vittrup.
Det skulle være meget hårdfør og bærrene anbefales til alt fra gele til rosiner.
Jeg er ikke selv nået til at prøve den af, men helt sikkert en spændende plante.

2 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 26. marts 2017 kl. 22.07

Der findes mange Bærmispel i handelen. Både til pryd og konsum.
Den kaldes også Amelanchier i daglig tale.
Nogle smager rigtig godt, andre ikke så spændende. De modner ret uens, så fuglene kan være et problem, da de elsker dem også.
Planten er førhen mest brugt til læhegn, men de nyere sorter er kommet ind i varmen.
Amelanchier laevis blev meget brugt i 70'erne's haver.
Anne Marie

3 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Villy Mougaard, Blomstergården, 27. marts 2017 kl. 7.31

Ellebladet bærmispel sælges også under det canadiske navn Saskatoon bær. Vi har flere sorter under afprøvning, men det er en kamp med fuglene om bærrene hvert år.

4 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Dafna Dvir, 17. april 2017 kl. 20.09

Nogen der ved hvor de kan skaffes/forhandles?

5 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Villy Mougaard, Blomstergården, 17. april 2017 kl. 20.46

Vi har flere sorter, der er klar til salg i slutningen af maj, når de kan komme ud. www.blomstergaardenvedviborg.dk/

6 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kristian Olsen/ Vejs Havecenter, 18. april 2017 kl. 21.29

de fleste planteskoler enten har den i sortiment eller burde nemt kunne skaffe den. Hvis du bor i nærheden af Gentofte så har vi den da på lager. Både arten og sorten 'obelisk'

7 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Villy Mougaard, Blomstergården, 18. april 2017 kl. 22.15

Der er stor forskel på de frøformerede planter og de canadiske sorter, der er under afprøvning på Blomstergården. De udvalgte canadiske sorter har større bær og mere ensartet modning.

8 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kristian Olsen/ Vejs Havecenter, 19. april 2017 kl. 19.45

Villy - Det lyder rigtig spændende med sorter af Amelanchier hvor det er frugten der er i centrum. Det glæder jeg mig til at høre om :-)

9 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ulrik Winther, 22. april 2017 kl. 22.33

Saskatoonbær kan også frøformeres. For 3 år siden fik jeg den ide at plante en hæk med saskatoonbær, men prisen var lidt for voldsom (over 300 kr pr. plante).

Så læste jeg på Internettet, at planten er særegen ved, at selvbestøvede frø giver afkom med samme egenskaber og vitalitet som moderbusken. I Canada er det en almindelig metode til opformering af de gode sorter i kommerciel produktion. Med lidt tålmodighed kan man altså selv lave alle de planter, man skal bruge bare ved at så frøene fra en enkelt busk.

Det gik jeg i gang med. Busken - af sorten Northline - fik jeg fra Villly i foråret 2014, i 2015 høstede jeg en håndfuld bær af busken, som jeg straks såede i en potte, i sommeren 2016 var de spiret til småplanter, som jeg priklede ud i køkkenhaven. Nu er planterne sprunget ud og i god vækst, som man kan se på billedet, og til efteråret regner jeg med at plante hækken.

Så har det også taget 4 år, og det gør man selvfølgelig kun, hvis man synes, det er sjovt at lave planteskole.

Nyt svar til emnet »Juneberry/ellebladet bærmispel«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Juneberry/ellebladet bærmispel

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider