Hvorfor dyrker vi ikke selv protein?

Overskriften skulle være:
Hvorfor dyrker vi ikke selv vores protein til dyrefoder?

Jeg kan se, at landbruget importerer genmanipuleret soyaskrå fra Sydamerika.

I soyabønner er der 8,8 g protein på 100 g soyabønne. Soyabønner er lidt vanskelige at dyrke i Danmark.
Til sammenligning kan jeg se, at der er 8,4 g protein pr 100 g ærter, og ærter er lette at dyrke i Danmark.

Hestebønner er også utolig nemme at dyrke i Danmark, men her er proteinindholdet dog "kun" 6,2 g protein pr. 100 g, lidt mindre end bønner.

Men ud over protein til dyrene får man jo også kvælstof til jorden, så man kan spare på gødningen efterfølgende.

Og så tilbage til spørgsmålet: Hvorfor dyrker vi ikke selv vores protein til dyrefoder?

Lars Holt.

Det er en længere historie som nok er for omfattende i dette forum. Men kort:
Sojabønner/sojaskrå har den absolut bedste aminosyresammensætning til menneske/dyrefoder. Der mangler et par vigtige aminosyrer (lysin og methionin) for at det kan bruges alene. Disse bliver fremstillet syntetisk og tilsat.
Det har intet med GMO at gøre.
Ærter, hestebønner og rapsskrå har nogle uheldige egenskaber som sætter grænser for mængderne og især har indflydelse på kødets kvalitet hos slagtesvin. Det går lidt bedre for foder til søer. Fremavlsbesætninger bruger mere og mere alternativer til sojaprotein, da der efterhånden er avlet nogle dårlige egenskaber ud af ærter hestebønner og raps. Det startede længe før der var noget der hed GMO.
Sojaprotein bruges også i udstrakt til menneskeføde på grund af dets neutrale smag og gode aminosyresammensætning.
Vh. T&HPP

Og så kan vi ikke dyrke sojabønner på disse nordlige breddegrader fordi det er en kortdagsplante som ikke trives med vores mange lyse timer om sommeren selv om det måske er varmt nok.
Jeg har for mange år siden set forsøg med sojabønner, hvor de kom fint op men så sygnede hen efterhånden som dagene blev længere. Der blev ingen høst.
Jeg har ikke set, at man har haft held til at bortavle denne egenskab indtil nu.
Vh. T&HPP

Der er tiltag i retning af at producere mere protein herhjemme. Hestebønner er en afgrøde i fremgang og der foregår også forædling. Hertil kommer at landbrugspakken jo betyder mere protein i kornet.

For et par år siden så jeg også at der skulle starte et forskningsprojekt vdr. soja. Jeg er desværre ikke opdateret på hvordan det går.

Var der ikke også noget i gang med græs?

Der er en del forskelligt i gang med græs. DK er jo storeksportør af græsfrø og det afspejles forskningen. Der har vist været nogle forsøg med at optimere efterbehandlingen så man får noget mere protein ud af det, men ellers kan jeg ikke lige komme på noget der har direkte med protein problematikken at gøre.

Helt lavpraktisk vil det altid være et spørgsmål om pris, hvor der kan skaffes det bedste proteintilskud fra billigst muligt.
Hvis det kan købes til den rigtige pris for den rigtige kvalitet udefra skal det ikke nødvendigvis avles lokalt.
Prøv at holde planteavlens råvareproduktion skilt fra den videre forarbejdning.

Tror det var dette jeg havde set - mest hestebønner:
okologi.dk/oekologi-og-erhverv/nyheder/2016/04/selvforsyning-med-protein

@Hans
"Det har intet med GMO at gøre." - Jo, det har det efterhånden kun. Al det soyaprotein der importeres til Danmark er stort set GMO (og så er der en lille smule økologisk til human-brug).

@Claus
"Hertil kommer at landbrugspakken jo betyder mere protein i kornet."
- det er så det man kalder "en sandhed med modifikationer". Dels har man i de sidste 50 år bevidst avlet højtydende kornsorter frem, som har lavere indhold af proteiner og div. vigtige sporstoffer... og disse kornsorter kan kun holde et tåleligt niveau af protein med et alt for stort forbrug af handelsgødning. Her er gamle kornsorter som fx. emmer og enkorn langt bedre OG sundere og behøver stort set ikke gødning (kun meget små mængder).

Fra Agro, februar 2015:
"Der er altså intet, der tyder på, at en ændret gødningspraksis i de seneste 20 år har haft nogen indflydelse på proteinindholdet i de konkrete sorter, men derimod er der en tendens til, at sorterne løbende udskiftes til sorter med stadigt lavere proteinindhold"
www.agrologica.dk/publikationer/protein.pdf

Ja, man kan godt få et højere protein indhold ved at give køb på udbyttet. Enten ved sortvalg eller ved simpelthen at så tyndere. Tager man den samme sort og sår på samme måde i felter med forskellig tilførsel af kvælstof vil der altid være positiv korrelation mellem protein indhold og tilført N.

Det er fuldstændig basic 100 år gammel viden.

Enkorn og emmer er kornsorter (egentlig arter) som ikke har haft nogen nævneværdig udbredelse de sidste 1000 år. Da slet ikke Danmark. De er så langt bagude i forædlingen at de kun kan få betydning som nicheprodukter og som genetisk ressource for forædlingen. Præindustrielt landbrug i Danmark benyttede almindelig hvede, rug og byg som ikke var systematisk forædlet som moderne sorter.

@Claus - med andre ord, det er totalt tåbeligt og ubæredygtigt, at have flere dyr end man kan dyrke afgrøder til. Specielt set i forhold til de CO2-udledninger, denne overproduktion og import er skyld i.

Danmark har ihvertfald ikke behov for 21 mio. slagtesvin eller en halv mio. malkekvæg og verden har det ihvertfald heller ikke. Og ved konsekvent at fremavle dyr og afgrøder der bare yder mere og mere, så øger vi bare belastningen på både dyr, planter og jord og ødelægger til sidst alle 3. Dyrene har behov for flere og flere "tilsætningsstoffer" og medicin, planterne får behov for mere og mere kemi og vi ødelægger mikro-biologien i jorden, så vi måske når til et punkt, hvor vi ikke længere kan dyrke den.

Og så er jeg sådan set ligeglad med om det er emmer og enkorn eller præindustri-kornsorter der burde blive de fremtidige sorter, man skulle dyrke. Det er under alle omstændigheder ikke bæredygtigt, at overproducere noget som helst, som industri-landbruget ellers er så glad for at gøre - med store økonomiske problemer til følge, som industribrugene netop er ramt af pga. for lave priser der netop skyldes overproduktion!

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Vel en 100.000 jobs eller sådan noget.

Men er vi vist på vej væk fra forums formål eller?

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@Tilde
Vi er sikkert mange, der som jeg har et mindre dyrehold, så det er da ikke uvæsentligt, om vi kan dyrke vores foder selv.
Jeg troede indtil for tre år siden heller ikke, at det var muligt at dyrke soyabønner her i landet.
Men nu kan jeg dyrke dem til modenhed hvert år (indtil nu), så jeg kan tage egne frø.
Men de smager så godt, at vi spiser dem selv, så hønsene kun får skallerne.
Det er pudsigt, at du siger, at soyabønner mangler lysin, for der er 2290 mg/100 g lysin i tørrede soyabønner, hvor hvide bønner og ærter er "nede" på 1500 mg.

@øvrige
Jeg er glad for oplysningerne om hestebønner, for det er den bælgfrugt, jeg har lettest ved at dyrke i store mængder, og både jeg og hønsene er glade for at spise den.
Jeg bruger (og har gjort det i ca. 10 år) hestebønner som grøntgødning hvert fjerde år (forskudt, så jeg har hvert år).

Det undrer mig, at der ikke er nogen, der er inde på gråærterne. De har jo gemt sig for bevidst avl, og må derfor formodes at indeholde flere af de oprindelige næringsstoffer, end de nyavlede sorter.
Jeg har endnu ikke fundet plads til at dyrke så mange ærter, at der kan blive til hønsene også, men jeg arbejder på det - har otte sorter til afprøvning.

Der er heller ingen (bortset fra en af artiklerne), der er inde på værdien af affaldet ved hjemlig bælgfrugtdyrkning - gødning og humus.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Hvorfor tror nogen at det er næsten umuligt at dyrke soya i dk, vi har dyrket soyabønner til eget forbrug (og gæster) i de sidste 10 år, ved at så ca. 50 - 60 planter. Ud af én plante får vi i gennemsnit 100 frø igen. Så vi fortsætter, det er en meget lækker spise. Hilsen Henry G.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Det er rigtigt, jeg besluttede jo sidste år, at jeg ville dyrke quinoa, men har glemt det igen. Det må så komme til næste år.
If. nedenstående link er der 8,6 % protein, altså mellem ærter og soyabønner. Og der er mange gode næringsstoffer og mineraler i quinoa
klogkost.dk/naeringsindhold/134-korn-kerner-fro/937-quinoa.html

Men så vidt jeg husker var prisen 175 kr/kg, så det er nok ikke en afgrøde det er rentabelt at dyrke til dyrefoder.

Det er ledt med lys og lygte de sidste 60 år for at finde proteinkilder til erstatning for importeret soja. Det er delvis lykkedes ved forædling af raps, ærter, hestebønner m. fl.. Om det kan lykkes at frembringe en sojaplante som kan dyrkes her i stor stil vha Gmo , kan kun tiden vise.
Og så skal det lige med, at det soja der bruges til dyrefoder er et restprodukt fra den, på verdensplan, meget vigtige sojaolieproduktion.
Det samme er opnået ved forædling rapssorter, hvor rapsolie tidligere var giftig, og rapsskrå kun til at fyre med

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Jeg bruger rapsfrø som tilskud, og hønsene er ellevilde. Hvis jeg smider hvede ud til dem først (og det gør jeg konsekvent), ser de på det, og så ser de op på mig (de siger nok også noget med deres blikke!). Og de venter, til rapsen kommer. Derefter spiser de gerne hveden.
Vi har ikke bemærket problemer i æggene

Sød lupin er også en interessant proteinafgrøde. Diskussionen her minder mig om at jeg egentlig havde tænkt mig så nogle for at prøve om de er noget værd som menneskeføde. Mon ikke lige det kan nås...

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Jeg har haft "Opret Amaranth" i min have, og det er en nydelig plante (kan minde svagt om en solsikke), men frø er den karrig med!

Mine kom efter jeg købte "Kanarieblanding" til at blande i mit mere (billige) vildfuglefrøblandinger, så der også var noget finkerne.
Jeg fik også Hanekro, men den er behersket morsom at have.
(Og den der ambrosiebynke, som jeg hev op før, den satte frø).

Kløver skulle jo også være godt til høns? Altså planterne?

Mvh
Tine- der stadig overvejer det med høns. Løbeænder kunne deriod være sjove- men hvis kattene æder dem...

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Her er en fin lille video om hestebønnedyrkning. Selvom den er lavet til landmænd kan det meste info overføres til køkkenhaven. I teksten er der også lidt om lupin.

landbrugsavisen.dk/mark/video-s%C3%A5dan-dyrker-du-hesteb%C3%B8nner-og-lupin