Gulvtæppe-dyrkning…

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Tjaaah, ved ikke lige hvad jeg skal mene om det, må jeg sige. :-/

Det ville være fedt, at kunne skære ned på lugningen - men samtidig tænker jeg også på, at bomuldsdyrkningen er alt andet end bæredygtig - og involverer store mængder sprøjtemidler, enorme mængder vand, underbetaling af plukkere og temmelig meget transport fra andre og varmere verdensdele..... så er det, det værd?

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

*sender lige en thumbs up emoticon* ;-)

Jeg interesserer mig for det økologiske kredsløb og biologien i jorden og alle andre dyrkningsmedier finder jeg derfor uinteressante. Det kommer hurtigt til at minde om konventionel gartneridrift, hvor planterne aldrig ser jord og al gødning doseres i vandig opløsning. Ligesom dyrkning i halm.

Bomuld er da en helt syg ide, især af de grunde Ayoe nævner.

Fåreuld - får fiser da de er drøvtyggere og det øger temperaturstigningen - så må I ha´fat i nogle ungarske uldgrise de er ikke drøvtyggere

Og i sidste ende er det vel et spørgsmål, om i så ikke lige så godt kan gå ned i den lokal Netto og købe radisserne, hvis det traditionelle havearbejde er sådan en pestilens for jer !
Mange nye produkter på markedet, er jo ikke lavet for at opfylde et behov, men for at skabe et behov !

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Man kan vel ligegodt bruge ukrudtsdug, eller sort plastic?

Tidligere (som i for en 40-50 år siden) har det været brugt i fx UK, at bruge gamle gulvtæpper i haven. Men hvad der i dem nu (og dengang) er nok ikke foreneligt med økologisk havebrug.

Idényt: Magasinet for dyre og halvbagteløsninger. Det ER et reklamemagasin, selvom der er fristende ting, de lækre er dog altid uden pris (= de er grovdyre).
Deres havesider ville selv jeg kunne lave, bare ved hjælp af nogle opslag i havebøger- om det ville fungere, skal de jo ikke stå til ansvar for. ;-)

Mvh
Tine

@ frank chr. - mennesker fiser ikke noget i sammenligning med drøvtyggere

Hi-hi.... nogle sjove misforståelser der foregår her i tråden! ;-)

Jeg tror egentlig ikke, at Frank var specielt interesseret i lige disse bomuldstæpper - ihvertfald ikke andet end som et kuriosum indenfor havedyrkning - og derfor nok årsagen til, at han lige delte denne observation.

Og umiddelbart har Gert nok også ret i, at det letteste ville være, at gå i den lokale dagligvarebutik og købe hvad vi skal bruge, frem for at dyrke det selv. Men mon ikke, at ingen af os i såfald ville være at finde på denne side? Vi er her, trods forskelligartede meninger, alle sammen fordi have og dyrkning interesserer os. Selv Hans kan lære mig nogle interessante have-fif, til trods for, at vi på mange måder hører til i hver sin "skyttegrav". ;-)

Og så hygger jeg mig jævnligt over Frank's små humoristiske og lettere provokative kommentarer - som vi andre jævnligt og bevidst "misforstår" for diskussionens skyld.
Et eller andet sted, så har han jo ret i, at der næppe ville være nogle særlige problemer med forurening eller klima, hvis vi fx. kun var ½ mia. mennesker her på jorden. ;-)

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Jeg er helt enig i Ayoe's betragtninger om misforståelser her i dette forum fører til megen debat. Som regel er det meget gemytligt.
Der er en del personligheder, der går igen. Jeg føler næsten, jeg kender dem personligt.
Ja, jeg kommer forbi dette forum tit. Der sker hele tiden noget. Jeg har lært meget af de mange parter.

Nu er det ikke noget nyt at dyrke afgrøder i bomuldsprodukter det har man gjort de sidste 60-70+ år , karse blev dyrket i vat i køkkenvinduet og var frisk grønt gennem vinteren...........

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

ja - det var osse noget fis

Aha. Nu går det op for mig at det nærmest er en ukrudtsdug med frø i. Jeg troede først at det var gamle gulvtæpper -et eller andet trash-øko påfund a la C. Plums køkkenhave i gamle traktordæk.

Det her lyder da ikke helt tosset. Kunne f.eks. være en løsning et par år i træk mens man får styr på ukrudtet i et område der har været misligholdt. De går lidt let henover hvad det er for noget bomuld, men man har da lov at håbe at det er bt-gmo som ikke behøver så meget sprøjtning.

@Claus

Det der bt-gmo (sådan set alle GMO-afgrøder der er RoundUp resistente) bliver efterhånden sprøjtet mere end andre afgrøder - simpelthen fordi der nu er dukket adskilligt resistent ukrudt op, rundt om i verden. Så måske hjælper de der pesticidrester i "dugen" til at holde ukrudtet nede. ;-)

Men uanset, så er bomuld (faktisk også til dels det økologisk dyrkede) ikke særlig bæredygtigt, set i forbindelse med, at det er en af de afgrøder der kræver mest vand efter ris (og oftest dyrkes i halvtørre regioner).

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Du blander tingene sammen Ayoe. Bt er et insektresistensgen. Det sparer rigtigt meget sprøjtning med især organofosfater mod laverne af "cotton bollworm".
Det meste bomuld som dyrkes i dag har Bt-genet.

Frank, tæppet kan vel under alle omstændigheder kun bruges et år, så det behøver man ikke.

Der er masser af problemer med BT-afgrøder rundt om i Verden, som der er det med stort set alle GMO-afgrøder. Resistensen gælder både herbicider og insekter.

40% af alle GMO-afgrøder er genmodificeret til af være tolerante overfor pesticider, typisk glyphosat. GMO har generelt ført til massiv stigning i pesticidforbruget globalt.

Selve GMO-afgrøden tilfører ikke kun pesticider til fødevarer og foder, men er også tvivlsom m.h.t. sundhedsrisici, idet kun få langtidsforsøg er udført.

Dansk landmand fortæller:
www.youtube.com/watch?v=7J72036_9wY

Opsummering GMO:
www.youtube.com/watch?v=wjDGJoHtddA&app=desktop

Bt giver ingen resistens overfor pesticider. Mange GM afgrøder har dog både Bt og f.eks. et gen som giver glyphosat tolerance.

Som landet ligger i dag er der intet incitament til at bruge Bt-genet alene.

Bt i form af det rene toxin eller levende B. thuringigensis bakterier er tilladte midler i økologisk jordbrug. Når man ikke vil bruge Bt-gmo afgrøder må det således alene bero på en generel holdningen til teknikken der er brugt til at frembringe afgrøderne.
Hvis man var lidt mere pragmatisk med det, kunne økologerne være med til at skabe incitament for at bruge de mest skånsomme genkombinationer.

Nå, det var lidt et politisk sidespor...

Skal vi indstille al forædling af hvedesorter, der er genetisk resistente mod gulrust?
Skal vi indstille al forædling af bygsorter der genetisk er resistente mod meldug og andre svampesygdomme?
Skal vi indstille al forædling af rugsorter så de bliver mindre modtagelige af meldrøjer?
Var det en fejl, at genet for indhold af erucasyre i raps så olien nu er en af de fineste spiseolier, blev avlet væk?
Var det en fejl at genet for bitterstofferne i raps blev avlet væk så presseresten kunne bruges til proteinfoder til husdyr?
Når det kommer til stykket, er det hele 2 alen ud af samme stykke.

Der er stor forskel på almindelig forædling, hvor man udvælger de planter, der er bedst egnede ud fra den visdom man har på forædlingstidspunktet,
og så på den genmanipulation, hvor man fremavler et produkt, der er modstandsdygtigt overfor menneskabte pesticider - for den modstandsdygtighed går lyn hurtigt over i det, man ville bekæmpe, og resultatet bliver øget pesticidforurening, selv om målet måske var det modsatte.

Det er jeg lodret uenig i et meget langt stykke ad vejen.
Det kræver så en længere afhandling som nok er spildt krudt på de overbeviste i troen.

Jeg er ikke sikker på jeg forstår dig Lars. Er det specifikt herbicidtolerance du har noget imod eller generelt teknikker som er klassificeret som GMO?

Man kan lave herbicidtolerante planter som ikke er er GMO og omvendt kan man lave andet end herbicidtolerance med genetisk modifikation.

Grænsen mellem GMO og ikke GMO er meget svær at forstå hvis man ser på slutprodukterne. Det er en opdeling som tager udgangspunkt i "vejen" nærmere end målet og det synes jeg er lidt underligt...

Nu er der jo mange planter der er modstandsdygtige over for pesticider.
Rødsvingel græs kan faktisk tåle en del RU.

Ligeså agerpadderokke.
Men en brænder brugt på den rigtige måde dræber både ukudt og deres frø.
Mvh

Det er ikke sandt, når genmanipulation af afgrøder fremstilles, som en situation, hvor man med kirurgisk præcision kun ændrer én lille ting, f.eks. indsætter et gen, der gør planten resistent overfor et herbicid også ellers står tilbage med en 100% identisk plante. Plantens stofskifte er ændret markant og nye stoffer dannes. Nye stoffer, som måske, måske ikke giver sundhedsmæssige problemer for dyr og mennesker.

Jeg kan anbefale alle at rive en time ud af kalenderen og se denne video fra et foredrag om GMO og alle de ubesvarede spørgsmål, der knytter sig hertil:

www.youtube.com/watch?v=wjDGJoHtddA&app=desktop

PS
Hans, det er tydeligt for enhver, at din viden om genmanipulerede afgrøder er begrænset til, hvad du har fået fra den agrokemiske industri og planteavlskonsulenter igennem et helt liv som bonde. Prøv en litteratursøgning, hvor du søger objektiv viden om de bivirkninger (socialt og sundhedsskadelige effekter), der nu engang er påvist ved GMO-afgrøder.

Om pesticider er skadelige for miljø og mennesker kan ingen reelt være i tvivl om.

Måske virker dette, men eller kopier blot og smid i browserens adresselinje:
www.youtube.com/watch?v=wjDGJoHtddA&app=desktop

Pesticider er mange andre stoffer end glypfosat, selv om det altid er det der diskuteres.
Groft sagt er der stoffer til bekæmpelse af enhver plantegruppe, hvor den pågældende afgrøde ikke påvirkes eller har evnen til at neutralisere stoffet meget hurtigt.
Men det er ikke stedet her, hvor dette skal diskuteres.

Alle former for forædling giver ændringer i metaboliter, genudtryk og hvad man ellers kan finde på at måle. Det siger jo egentlig sig selv. Formålet med forædlingen er jo at lave noget som er anderledes end udgangspunktet.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Her er en del af forklaringen på hvorfor mange seriøse deltagere har forladt dette forum , niveauet bliver lavere og lavere , bruge så meget tid og energi på sådan noget vås , og vi har ikke nået bunden i nu , og vi har været hele vejen rundt lige fra tarmlugt til genmanipulerede afgrøder , alt dette på grund af et gulvtæppe , utroligt.... utroligt.

@Claus

Det med at BT-afgrøder (toxiner) ikke affører resistens er så ikke korrekt - ud af de 13 mest kendte/udbredte insekt-skadedyr, er der fundet reststente insekter i 5 slægter allerede.

www.nature.com/nbt/journal/v31/n6/full/nbt.2597.html

Desuden, så er rigtig mange bomuldsdyrkere igen gået bort fra GMO-bomuld - dels er kvaliteten af disse sorter for dårlig og giver for lidt overskud i forhold til prisen på frøene og dels kræver mange af disse sorter også ekstra vand - og specielt i områder med knappe vandreserver går de tilbage til de gamle sorter som kræver mindre vand - også selv om det betyder nedgang i udbyttet (men til gengæld bedre kvalitet og dyrere salgspriser).

Desuden er der 4 forskellige måder at "forædle" afgrøder på.
1.) Den første, er den ældste og bedst gennemprøvet - det er at udvælge planter med ønskværdige egenskaber (spontane genetiske mutationer).
2.) Den anden, er at man kan bestråle planter og plantefrø og øge forekomsten af spontane genetiske mutationer og avle videre på det bedste via den første metode.
3.) Den tredie, er at man indsætter gener fra andre (oftest ubeslægtede) planter eller dyr, for at udvikle en bestemt genetisk egenskab (det er fx. BT-afgrøder).
4.) Den fjerde og sidste, er den nyeste - og involverer ikke indsætning, men kun fjernelse af gen-sekvenser der giver nye "gamle" og brugbare egenskaber (fx. gør planter salt-tolerante igen eller fjerner en toksisk egenskab der gør planten spiselig osv. - dvs. at ændre planten tilbage til en tidligere form).

Min anke er hovedsagelig på den 3. type - altså det man hovedsagelig kalder GMO - det at krydse u-relaterede gener ind i noget andet har jeg det enormt problematisk med - uanset om man krydser animalske gener med plante gener eller 2 ikke-relaterede plantegrupper osv. (den 4. metode regnes godt nok også til gruppen af GMO - men bruger kun den specifikke slægt/familie's egne, oftest inaktive gener).

Og @Hans
Man har allerede fremavlet mange fx. kornsorter der er delvis resistente overfor div. sygdomme, ovenikøbet på den gode gammeldags måde. Og avl er der vist ingen der har noget imod hverken herinde eller blandt konventionelle landmænd.

Iøvrigt, så dyrkes mellem 70-75% af verdens mad på små familiebrug og oftest med højere hektar-udbytte end industrilandbrugene, til trods for mindre gødning og næsten ingen sprøjtning, hvis nogen overhovedet.

@ Ayoe.
I al beskedenhed kender jeg i praksis en lille smule til planteforædling.
Jeg havde en del år fremavl af de nyeste kornsorter, helt ned til Præ-basissæd. Det var så nye sorter, at der kun var få hundrede tdr. til opformering.
Sorterne var så værdifulde at de måtte bejdses med kviksølvmidler selv om disse midler for længst var blevet forbudt til almindelig brug.
Det var meget lærerigt, hvis man var interesseret i planteavl.
Vh. T&HPP

@Frank hvis "gulvtæppet" kan undertrykke ukrudtet indtil du begynder at trække gulerødder og rødbeder op så er man vel egentlig nået langt?

@Peter A. Tak for dit indlæg. Jeg er sikker på at det virkelig er noget der trækker publikum til. Jeg savner også chili damen med det smittende gode humør. Hav en god Søndag.

@Ayoe. Jeg har vist ikke påstået at Bt ikke indebærer en risiko for resistens. Alle bekæmpelsestrategier er et kapløb med evolutionen. Så vidt jeg er opdateret er problemerne med Bt-resistens endnu meget små. Bl.a. fordi man har været forudseende og brugt forebyggende strategier (stacking). Jeg ved ikke hvor du har dine oplysninger om at bønderne løber skrigende væk fra Bt fra. Det er ikke mit indtryk, men det skulle da ikke undre mig om der er et lille fald. Når man kommer over 80% af arealet kan det næsten kun gå tilbage...
En stor del af den resistens moderne hvede har med rust ol. kommer fra andre kornarter og sågar græsser. Der er f.eks. mange hvedesorter som har en hel kromsomarm fra rug. Det er noget man har gjort i over 100 år og de bagvedlæggende teknikker betegnes ikke som GMO selvom de er langt mere indgribende i genomet end det man kalder GMO.

@ Peter A.
Det er rigtigt, at debatten går ud af nogle - nogen gange - meget uforklarlige tangenter, der helt forlader overskriften i tråden.
Men se det som den form, at det er ikke facts, men følelser der ligger skribenter på sinde, når de ytrer sig. Om det så er dagbogsskriv eller inkarnerede kæpheste, der går igen fra andre tråde - og med helt andre overskrifter, der som sådan ikke relater nogle indlægs indhold.

Det er så dette forums metode - her og nu. Jeg finder mange indlæg gemytlige og det ikke så ringe endda. Men jeg finder også megen viden, jeg heller ikke vil have undværet, hvis jeg ikke kom forbi jævnligt.

Jeg troede på overskriften som pålydende, at nogen havde eksperimenteret med planter ikke i jord, men i gamle gulvtæpper. Først da Claus K. Madsen kom med sit aha - det er en bomulddug, gik det op for mig, at det igen var den humorfyldte Frank, der havde været der.

Ja da funny Frank har sikkert flere prutte og måske også nogle bøvsehistorier han vil dele med os , en ny tid for havenyt er kommet , folkelig og fornøjeligt , og ikke meget med økologi og bærbar jordbrug at gøre .

Peter.

Nu er der så flere der har brokket sig over at der bliver for meget "små snak" på forum.
Jeg syntes det er helt i orden.
Det er med til at holde det i live.

Der er også meget seriøst indhold, så man må jo så sortere i hvad man vil læse.

Her sker der næste noget hver dag hvor imod der på andre fora ske noget med dages mellemrum.

Og det hoppede så helt ud af overskriften.
Mvh

@Claus K.

Jeg har det blandt andet fra disse 2 og andre lign. artikler - du kan selv søge videre - der er en del mere derude på nettet. ;-)

Fra Afrika: theconversation.com/lessons-to-be-learnt-from-burkina-fasos-decision-to-drop-gm-cotton-53906

Fra Indien: fieldquestions.com/2013/02/09/bt-cotton-is-failing-blame-the-farmers/

Fra USA: www.fooddemocracynow.org/blog/2016/nov/29-1
(dette gælder dog mere eller mindre alle GMO-afgrøder pga. bl.a. kornpriser og dyr såsæd)

Så må du jo finde ud af, hvad du mener om denne information. ;)

@Ayoe Jamen hvis de har konstateret i Burkina Faso at Bt-bomuld ikke kan levere den rigtige kvalitet hos dem, så må de jo dyrke noget andet. Jeg synes ikke vi skal sidde her og trække hverken det ene eller andet ned over hovedet på folk.

Men altså, det er så et land. Det ændrer ikke ved at det meste bomuld der dyrkes rundt omkring i dag er Bt. I Indien er det over 90% og her har landbrugsministeriet lavet en større evaluering. Her er man meget positive og rapporter om næsten 50% reduktion i pesticidforbruget.

www.nfsm.gov.in/Publicity/2016-17/Final%20Report%20%20-%20BT%20Cotton.pdf

@Peter A. Det ligger dig da frit for at skrive nogle begavede indlæg om kompostering, dækafgrøder eller hvad du nu savner. Det vil kun være berigende at høre andet end brok fra de "rigtige" økologer.