Forum

Græs i skygge

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Carsten T., 21. maj 2017 kl. 14.16

jeg har en tørreplads mod nord.
Tørresnor spændt ud mellem 2 skure.

Der er jord under den og der gror bare mælkebøtter og andet ukrudt.

Jeg kunne godt tænke mig græs i stedet for.
kan jeg det når der stort set aldrig er sol på stedet?

Hvis det kan, vil det så være en fordel at lægge ukrudtsdug nederst, jord på og så græs?

1 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 21. maj 2017 kl. 14.44

Hej Carsten T

Start med at rense for ukrudt - tag en greb til hjælp, så du får mest mulig rod med op. Ryst rødderne grundigt, så mest mulig jord bliver på stedet.
Løsn derefter hele stykket med en greb og riv det grundigt, så eventuelle sten kan samles op. Brug riven til at planere med.
Få jorden til at sætte sig ved at gå med små skridt frem og tilbage over hele det jordstykke, der skal være græs på.
Brug riven til at planere anden gang - derefter er du klar til et gå én af to veje for at få en fin plæne:
Du kan vælge skyggetålende græsfrøblanding og følge anvisningen på pakken omkring såning, vanding og pleje.
Eller du kan bestille skyggetålende rullegræs og følge leverandørens anvisning på udrulning, vanding og ventetid inden der kan gås på plænen.

Jeg vil anbefale IKKE at lægge ukrudtsdug - plastmaterialet er svært nedbrydeligt - men nedbrydes efter nogen år til mikroplast, som er umuligt at opsamle og fjerne. Endelig nedbrydning tager op mod 400 år.
Igangværende undersøgelse (Århus Universitet) tyder på, at der kan være alvorlige trivselsproblemer bl.a for regnorm i jord, hvori der er mikroplast.
Du kan sagtens hindre ukrudtsvækst gennem god pleje af dit græs - og god pleje betyder hyppig slåning og tilførsel af organisk gødning for eksempel som topdressing et par gange årligt.

Held og lykke med at få en tørreplads, som det bliver en fryd at sætte tæerne ud i en sommermorgen !

Venlig hilsen
Lone

2 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 21. maj 2017 kl. 15.49

Enig med Lone.
Der skal aldrig ukrudtsdug under græs.

3 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Carsten T., 21. maj 2017 kl. 17.18

Perfekt... og mange tak.
Sjældent fået så gennemgribende forklaring/hjælp :-)

4 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Carsten T., 21. juni 2017 kl. 22.17

Det gror fint... dog lidt tyndt synes jeg. Har jeg været for fedtet med græsfrøene eller kommer det?
Har brugt hvad pakken foreskrev.
Det er vel en 3 uger siden nu.

5 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 21. juni 2017 kl. 23.01

Det ser næsten altid lidt tyndt ud i starten. Slå du bare koldt vand i blodet. Når du begynder at skulle slå dit nye tynde græs, så skal det nok brede sig og blive tæt.
Tålmodighed er en dyd for haveejere - og de andre køber jo rullegræs ! Men de snyder så sig selv for glæden ved at se noget nyt gro op.

6 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 22. juni 2017 kl. 14.20

Hej Carsten T

Nu har jeg lige læst Gert's kommentar - og kommer så i tanke om, at min forklaring ikke var helt præcis hvad angår gødning.

Du skal ikke gøde lige nu - lad græsset komme stille og roligt i groning og giv evt pilleret organisk gødning i sidste uge i juli eller første uge i august. Hvis det er en tør periode kan du grundvande, når gødningen er fordelt - dvs at hver kvadratmeter plæne skal have ca 30 liter vand - og der skal være tid til,at vande kan synke ned, så der ikke på noget tidspunkt dannes "pytter".

Hvis græsplænen får tilført lidt organisk gødning i august kan græsplanterne nå at optage næringen mens der stadig er lyse timer nok pr døgn og tilstrækkelig høj jordtemperatur.
De vil så opsamle næring i rodsystemet og på den måde være stærke nok til god bladdannelse til foråret.

Topdressing bør vente til foråret.

Venlig hilsen
Lone

Nyt svar til emnet »Græs i skygge«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Græs i skygge

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider