Forum

Undgå vanris efter beskæring?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Jan E, 18. juni 2017 kl. 18.48

Dagens mærkværdige ide:

Beskæring af æbletræ:
Kan man mon undgå vanris ved midlertidigt (måske er års tid) at pakke såret ind i gaffa-tape (så det ikke får lys)?

1 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 18. juni 2017 kl. 21.31

Man undgår vanris ved sommerbeskæring, August-sep.
Anne Marie

2 af 14 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 19. juni 2017 kl. 0.49

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

3 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 19. juni 2017 kl. 8.09

Hej Jan og andre i formningen af frugttræer.
Helt undgå vanris kan du ikke - men hvis du følger både hvad Anne Marie har skrevet og sætter dig ind i hvad træet gør, når du skærer i det, vil det blive nemmere.
Træet vil altid forsøge at erstatte det der fjernes og hvis der ikke rodbeskæres samtidig med beskæringen over jorden, vil træet kunne erstatte det fjernede med samme vægt i løbet af 2 år. Men når det er sagt, kommer det ikke på samme måde om du beskærer om vinteren (i hvileperioden) eller om sommeren (juli - august). Når du beskærer om vinteren, fremmer du træets vækst - d.v.s. flere og kraftigere vækst i vanskud. Gør du det om sommeren, hæmmer du træets vækst, men helt holde det fra at sætte nye skud, kan du ikke. Hvis sommerbeskæringen startes i tide, altså når træet har nået den ønskede størrelse og gentages hvert år, vil du får en begrænset vækst, også i rødderne og dermed få det noget mere kontrolleret og du kan holde det i den ønskede størrelse.
Det drejer sig om at holde træerne i en størrelse, hvor du kan nå den øverst siddende frugt fra det du vil kravle op på. Det er altid de øverste frugter der har fået mest lys og derfor er de mest velsmagende og bedst farvede.
Og så er fordelen ved sommerbeskæring også, at den kan bruges på stort set alle træer, også stenfrugt som ikke må skæres i om vinteren. Samtidig kan du blive inde i varmen om vinteren med god samvittighed, for du har ikke brug for at beskære om vinteren.

4 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ayoe B. P., 19. juni 2017 kl. 8.11

Jeg har ikke problemet, da jeg ikke har et æbletræ endnu.

MEN for nysgerrighedens skyld.... giver vandris også æbler, hvis man lader dem blive siddende på træet....evt. udtyndet??? ;)

Mvh. Ayoe

5 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 19. juni 2017 kl. 8.14

Hej Ayoe
Vanris er ligesom ukrudt - altså uønskede. og et år senere vil de lave vandrette skud på de lange skud - og disse kan bære frugt, men de sidder ofte alt for tæt, til at det kan bruges til noget. Dog er den undtagelse at de er ofte udmærkede til podekviste. Også selvom der står noget andet i "bøgerne".

6 af 14 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 19. juni 2017 kl. 8.58

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

7 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 19. juni 2017 kl. 9.10

Hej Frank
Du har fuldstændig ret - det skyldes udelukkende at der er bedre tid - og så får de en masse vanskud, der skal fjernes efterfølgende.
Men husk også at beskæring skal fortsættes når først du er begyndt - jeg plejer at sige at beskæring er en årligt tilbagevende opgave med mindre du har et træ i hegnet, hvor form og størrelse ikke har betydning. Alle andre træer bør "justeres" en gang årligt eller deromkring for om ikke andet så at undgå spidse grenvinkler og anden uhensigtsmæssig form.
Kan det siges mere præcist?

8 af 14 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 19. juni 2017 kl. 9.25

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

9 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jan E, 19. juni 2017 kl. 9.37

Boi, tilbage til mit spørgsmål:

Kan man mon undgå vanris ved midlertidigt (måske er års tid) at pakke såret ind i gaffa-tape (så det ikke får lys)?

Hvad tænker du?

10 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 19. juni 2017 kl. 18.10

Hej Jan - NIX for hvordan tror du det går når du skal til at fjerne gaffetapen igen. Du river måske barken af også. Og til Frank - ekstremt godt spørgsmål - men det skal være i hvileperioden - og det er ikke uden problemer, for du risikerer at skade træet så meget at det går ud af det.
Jeg har en gang prøvet med at fjerne halvdelen af rødderne på et Ouillins reine claude træ - 20 år gammelt - en kolosalt arbejde og det hjalp intet - træet groede fortsat alt for meget så det er fjernet fra haven nu. Jeg vil ikke have den sort igen.

11 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 19. juni 2017 kl. 21.12

Fjern løbende vanris efter som de dukker op som småskud. Det kan gøres med to fingre og giver ingen sår på de blivende grene. Lige nu er det højsæson for uønskede nye skud.
Anne Marie

12 af 14 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 19. juni 2017 kl. 21.15

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

13 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 19. juni 2017 kl. 21.16

Gaffatape vil holde på fugt og give optimale vækstbetingelser for svampe og bakterier. Der skal luft til sår for god heling.
Anne Marie

14 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 20. juni 2017 kl. 1.45

Gaffertape er udmærket til mange ting, men det nedbrydes af lys (solskin) og mister klæbeevnen af vand. Så det duer kun midlertidigt til lapning.

Jeg ville aldrig bruge det til levende planter, de evner fint at lukke sår, hvis man har beskåret korrekt med en skarp saks/sav.

Jeg beskar for år tilbage en Belle de Boscop: Væk med grene der krydser- tjek!
Væk med grene, der vokser indad mod stammen- tjek!
Væk med grene med kræft- tjek!

Jeg endte med en meterhøj stump, der tog revanche og i dag er 4-5 meter høj- men ret vanskelig at plukke æbler fra... ;-D

Hvis jeg havde beskåret det i tide og formet det, så var det nok ikke endt som et kæmpetræ.
Så beskærer man- skal man blive ved!

Og huske at rive vanris af, mens de er små.

Mvh
Tine- ja nogle have-erfaringer er sjovere at dele- end andre. :-D

Nyt svar til emnet »Undgå vanris efter beskæring?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Undgå vanris efter beskæring?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider